mandag den 27. oktober 2014

Unge læser voksen litteratur!

Se den overskrift er der sjovt nok ikke noget man skriver om. Men hvorfor kan man som voksen ikke læse ungdomslitteratur hvis de unge kan læse voksenlitteratur?

Nu har debatten om at voksne køber ungdomsbøger igen fået liv efter danske medier har samlet den op. Og jeg stiller mig en smule udenforstående for hvorfor det er så vigtigt at putte folk i kasser. Hvorfor må voksne ikke læse ungdomsbøger?

H.C Andersens eventyr er skrevet til voksne men alligevel trykker vi små børneudgaver med farverige billeder. Hvorfor gør vi så det? Hvad er forskellen?

Her er f.eks. en samling af noget børnelitteratur jeg stadig ser frem til at læse eller at genlæse.






Da jeg var teenager læste jeg flere voksenbøger end jeg læste ungdomsbøger. Ja selv som barn læste jeg voksen bøger. Da jeg var 10 læste jeg Victoria Holt og Barbara Cartland i stor stil. I skolen læste vi Herman Bang og Gustav Hvid? (Og dødkedeligt var det)

Jeg tror det er meget normalt at læse i andres målgrupper. Og hvorfor ikke? Hvorfor skal målgrupper sættes efter alder? Jeg synes nærmere det i høj grad er genren der sætter målgruppen.

Og fordi der findes så lidt godt voksen fantasy og endnu mindre som er let og ikke i highfantasy genren så må den jo findes i ungdoms afdelingen.

Jeg synes ikke man skal stille spørgsmålet: hvorfor læser voksne ikke voksenlitteratur i stedet for børnelitteratur?

Det man burde spørge om var i stedet, hvad er der ved ungdomslittetaturen der tiltrækker de voksne? Mangler det i voksenlitteraturen?

Svaret må vel ubetinget være ja. Eller er jeg helt forkert på den?
SHARE:

16 kommentarer

  1. Jeg forstår virkelig heller ikke, hvorfor det er så meget fokus på, hvad forskellige aldersgrupper 'burde' læse. Er det vigtigste ikke bare, at de læser det, de har lyst til? Om det så er børn og unge, der læser voksenlitteratur, eller om det er voksne der læser børne- og ungdomslitteratur? Jeg tror desuden helt sikkert, du har fat i noget med det med, om det voksne finder tiltrækkende i ungdomslitteratur mangler i voksenlitteraturen. Altså jeg mener ikke, at der sådan helt konkret og fast 'mangler' noget i litteraturen 'beregnet' til de forskellige aldersgrupper, men jeg kan f.eks. godt forstå, at mange voksne læser fantasy fra ungdomsafdelingen, da det meste netop er noget lettere - men spørgsmålet er vel så, om det egentlig ikke ofte er pga. den lidt lettere litteratur til unge, at voksne vælger at læse det?

    Jeg ved ikke helt, hvor jeg egentlig vil hen med min kommentar. ;) Men mit svar må nok bare være det, at folk bør læse det, de har lyst til! Uanset genre og hvilken aldersgruppe bogen bliver solgt til. Altså selvfølgelig mest set ud fra et ungdoms/voksen-perspektiv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver dig fuldstændig ret. Det vigtigste er nemlig at litteratur er til lige præcis dem det tiltaler, og ingen andre. Så nej måske mangler der ikke noget i voksenlitteraturen - vi kan jo bare hente det i ungdomslitteraturen. ;0)

      Slet
  2. Jeg nikker genkendende allerede efter at have læst den første sætning i dit indlæg, for jeg læste nemlig også mere voksenlitteratur som teenager -- dvs voksenudgaver, fordi hvad er voksenlitteratur egentlig?

    Nu, som voksen, læser jeg mest ungdomslitteratur (i hvert fald i øjeblikket), og det er egentlig ret sjovt at tænke på, men som du siger, der må jo være fordi der er noget i ungdomslitteraturen, som ikke er i voksenlitteraturen. Jeg tror dog også man skal passe lidt på med at generalisere, fordi der sidder sikkert mange voksne derude, der ikke læser ungdomslitteratur og den eneste grund til at ungdomslitteraturen og de voksnes engagement i den er så meget fremme i øjeblikket er, at den bliver talt meget mere om -- eller i hvert fald i et helt andet omfang end før. Så, voksne læser nok stadig voksenlitteratur, men de er ikke længere begrænset til den socialt.

    Aldersbegrænsning er lidt spøjst, synes jeg, fordi hvem holder sig til den? Jeg synes sjældent, der er enighed om, hvad type bog der passer til hvilken aldersgruppe; det er en vurderingssag på individuelt plan, fordi alle i gruppen er jo ikke ens; det kommer an på så meget.

    Jeg kunne nok blive ved. Det er et indlæg med en masse gode spørgsmål!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :0) Jeg synes også virkelig der er mange gråzoner i emnet, og man kan hurtigt faldt i fælden omkring at generalisere for at nå frem til en eller anden form for konklusion. Så generelt er konklusionen nok bare at man skal og må have lov til at læse det man har lyst til, uden at det skal opstilles sensationelt eller med løftede øjenbryn.

      Slet
  3. Som barn drømmer man om at blive voksen. Når man så er voksen, så forstår man det alligevel ikke, og vil egentlig gerne bare forblive barn. Dét må være svaret! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk en meget interessant betragtning. :0)

      Slet
  4. En spændende tanke du lægger op til, og jeg er på mange måder enig.
    Jeg læser selv også en hel del hvad man nok burde kalde YA, men jeg læser da også en hel del andet. Jeg syntes det er en skam at vi skal placeres i bokse så meget på den måde, for hvis man læser i det hele taget så er jeg da glad.
    Jeg plejede at blive pinlig berørt når jeg købte ungdomsbøger, men nu rører det mig godt nok ikke længere. Hvis folk vil dømme mig på hvad jeg læser så syntes jeg da de skal have lov, hvis de ikke har andet bedre at give sig til. Jeg vil tro de får svært ved at sætte mig i bås ud fra hvad jeg læser, eftersom jeg som sagt læser forholdsvis bredt genremæssigt

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøn indstilling. Hvis folk synes det er mærkeligt så må det afspejle tilbage på dem selv. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg læser også utrolig bredt og der er sikkert nogen der synes det er mærkeligt, men for mig giver det fuldstændig mening og jeg elsker det.

      Slet
  5. Jeg har det på samme måde - jeg kværnede flere relativt tunge og seriøse bøger som barn/ung, men de senere år har jeg læst en del ungdomsbøger. Jeg syntes ikke, der var så mange spændende ungdomsbøger, da jeg var yngre - slet ikke inden for fantasy og sci-fi - så jeg nyder, at det er genrer, som ofte er repræsenteret i ungdomslitteraturen.

    Jeg opfatter dog ikke debatten som om, at voksne ikke må læse ungdomslitteratur - snarere som en fascination/undren over, hvordan/hvorfor ungdomsbøgerne kan interessere voksne læsere. Men er det ikke mest folk, der ikke selv har læst nyere ungdomsbøger, der undrer sig?

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej enig ungdomsgenren blomstre virkelig i øjeblikket, og jeg nyder de skønne fantasy / sci-fi bøger, som der var alt for lidt af da jeg var yngre.

      Jo jeg tror generelt at folk bare undre sig, men jeg har læst et par artikler hvor jeg synes at man var lidt for aggressiv modstander af at voksne læste ungdomslitteratur, og det er nok det jeg uundgåelig har haft i hovedet da jeg skrev indlægget.

      Slet
  6. I mit tilfælde er det også tiden. Det er noget hurtigere at kværne en ungdomsbog end en lang fantasy serie til voksne som f.eks. Game of Thrones og min tid er altså begrænset nu med baby, mand og skole - og et liv ved siden af ;)
    Men da jeg var ung havde jeg jo masser af tid til at læse lange serier og gjorde det gerne. Derfor var det tit i den tunge ende bøgerne lå og de var ofte fra voksen-afdelingen, selvom jeg da også fik læst en del ungdomslitteratur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, jeg har det på samme måde. Jeg synes der er tider der passer til klassikkere og tider der passer til de lette og hurtig læste bøger. Og i fantasy genren findes de ofte kun i ungdomsgenren.

      Slet
  7. Genial overskrift! Det giver jo netop ikke mening, at det ene skal være sensationelt, når det andet ikke er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej lige præcis. Jeg synes jeg ikke der burde være forskel på de to ting.

      Slet
  8. Kan ikke huske hvem der sagde det, måske Dickens: "Nogle emner er for store og alvorlige til voksenlitteratur. De kan kun diskuteres i børnelitteratur."

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er kloge ord, og jeg er faktisk ret sikker på at jeg har hørt det engang før, så tak fordi du minder mig om det. Jeg synes faktisk det er sandt hvor mærkelig det end lyder, men for mig giver det ret god mening.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig