søndag den 1. februar 2015

Skrivetip: Brugen af drømme





I kender dem godt. De der kursive tekster der pludselig dukker op i ens læsning, og dræber alt der hedder fremdrift i historien. Når man så selv sætter sig ned og skriver, så dukker de pludselig frem på papiret og pludselig har man lavet de der drømme-scener.

Det skete for mig. Jeg bryder mig personligt ikke om ‘drømme’ i tekst. Lige præcis fordi at de sænker al fremdrift, og jeg kan mærke jeg går meget i stå i min læsning, så snart jeg ser der kommer en ‘drømme’ scene. Som læser synes jeg lidt at forfatteren forlanger at jeg er lidt mere analytisk i de scener, fordi de typisk indeholder langt mere symbolik, end i resten af bogen. Og jeg er helt sikker på jeg flere gange har forsvoret at der ikke skal ‘drømme’ tekster med i min bog. Men så en dag, så skete det altså. En drømme scene opstod. Til min store gru og ærgrelse.

Jeg sad og stirrede på den kursive tekst og forsøgte at regne ud hvad der var sket. I stedet for at tage min computermus og hamre den ind i hovedet - Hvilket jeg åbenbart synes ville være en super god ide på det tidspunkt. Jeg kom frem til at teksten var skrevet, fordi jeg helt ærligt ikke vidste hvordan jeg ellers skulle skrive, det som jeg gerne vil fortælle som forfatter. Så drømmen blev automatisk en slags hurtig løsning. Drømmen blev altså brugt som en måde, at fortælle noget jeg ellers ikke formåede i min ‘almindelige’ tekst. Og er det ikke frygteligt? Det synes jeg det var! Jeg synes ikke jeg var skide forfatter-genial lige der. Så jeg skyndte mig at slette min drømme-scene igen, og fandt en anden løsning.

Fra da af må jeg tilstå at jeg kom til at se endnu dårligere på brug af ‘drømme’ tekst. Fordi nu forstod jeg pludselig at det var forfatteren der talte direkte til mig der. Og ikke karakterne. At det var derfor jeg var så irriterede på drømmene.

Selvfølgelig skal og må det siges at det ikke er sådan med alle drømme-scener. Men hvis du bruger drømme, så bør du med fordel spørge dig selv - Hvad skal de forklare? Hvad gør de godt for? Er det en liiidt for nem løsning jeg laver her? Kan det undværes? Kan det ændres? Kan det forklares på en bedre måde?

For faktum er at drømme-scener altid stopper bogens fremdrift, og det er aldrig en god ide, at gøre alt for meget af den slags. Især ikke hvis læserne, som jeg, ser dem som forfatterens tekst. Så hvis drømmene skal være der, så gør dem så korte det overhovedet er muligt.
 
SHARE:

3 kommentarer

  1. Jeg har ingen erfaring med at skrive drømmescener selv, så jeg kan ikke udtale mig om det fra forfatterens side, men åh – fra læserens side er det virkelig forfærdelig læsning. Jeg hader, hader, hader drømmescener. Det er ofte bare noget symbolsk rod, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Jeg er så enig. Jeg hader dem ligepræcis af samme årsag. Det er nemlig noget symbolsk rod!! Jeg keder mig så frygteligt og bliver altid små irriteret når jeg læser sådan en.

      Slet
  2. Personligt synes jeg næsten, det er den kursive tekst, der er det værste. Det er underligt generende for øjnene at læse mere end et par linjer i kursiv. Jeg bliver også helt træt, når jeg ser flere sider i en bog skrevet på den måde. Men jeg synes nu, jeg kender værker, hvor drømmescener kan fungere - men så er det gerne drømme, der er handlingspræget og ikke ren symbolik, som du selv siger :)

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig