søndag den 3. maj 2015

Romankonkurrence - Science Fiction Cirklen

Læs mere her: http://www.sciencefiction.dk/foreningen/nyheder/romankonkurrence.html



Science Fiction Cirklen mener at der skrives alt for få science fiction-romaner på dansk.
Derfor inviterer  de til en romankonkurrence, hvor førstepræmien er 10.000 kr. samt udgivelse af romanen.

Målet: Skriv en science fiction roman. Det kunne være: Om det er Spaceopera, Steampunk, Cyberpunk, Alternate History, Tidsrejse, Near Future, Multiverse eller noget helt nyt, er underordnet. Det vigtige er, at det tydeligvis er science fiction og at den henvender sig til voksne læsere.

Hvis din science fiction-roman vinder konkurrencen, får du:
  • En præmie på 10.000 kr.
  • En forlagskontrakt med Science Fiction Cirklen om udgivelse af romanen.
  • 10 frieksemplarer
 Reglerne for deltagelse i konkurrencen er:
  • Romanen skal være skrevet på dansk.
  • Romanen må ikke have været udgivet før i hverken elektronisk eller trykt form.
  • Forfatteren har den fulde ophavsret til romanen.
  • Romanen skal være på mindst 400.000 og højst 700.000 enheder inkl. mellemrum (ca. 200 – 350 sider eller 60.000 – 105.000 ord).
  • SFC vil sikre anonymitet, derfor må manuskriptet ikke indeholde synligt forfatternavn på andet end titelsiden. Herefter kun sidetal centreret nederst og romanens titel øverst på hver side.
  • Romanen indsendes sammen med en ca. 200 ords synopsis, for at lette bedømmelsen.
  • Romanen skal være SFC i hænde senest den 1. maj 2016 kl. 24.00, og vinderen kåres senest til Bogforum 2016.
  • Romanen må ikke tilbydes andre forlag fra 1. maj 2016 til vinderen er kåret.
  • Romanen sendes til mailadressen: bog@sciencefiction.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
  •  De modtager ikke fysiske eller håndskrevne manuskripter.
  • SFC kan kun påtage sig redaktionel tilbagemelding på vinderromanen.
  • Forfatteren til romanen skal være fyldt 18 år på det tidspunkt, hvor manuskriptet indleveres.
  • Vinderen af konkurrencen får direkte besked.
  • SFC og Dommerpanelet forbeholder sig ret til ikke at udnævne en vinder.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig