torsdag den 25. juni 2015
Vi var løgnere
Vi var løgnere
Forfatter: E. Lockhart
Originalsprog: Engelsk, We were liars
Genre: Realisme, mysterium
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst og søn
Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret
Vi er Sinclair-familien.
Ingen lider.
Ingen har uret.
Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachusetts kyst.
Det er muligvis alt. hvad du behøver at vide.
Bortset fra, at nogle af os er løgnere.
Jeg opdagede første gang 'Vi var løgnere' på en udenlandsk blog, og senere blev den ved med at dukke op alle steder, og pludselig var den Goodreads choice 2014 vinder, og siden har jeg rigtig gerne villet læse den. Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af hvad den handler om, og jeg forventede nok en lettere bog end jeg fik. Hvilket på ingen måde var en dårlig ting.
'Vi var løgnere' 'ER virkelig både gribende, smuk, velskrevet og helt uforglemmelig som John Green også skriver på bogens forside. Vi følger en pige der er født ind i en rig familie med alle de byrder og fordele der er, men pludselig en sommer sker der noget der gør at hun mister sin hukommelse. Og pludselig er der masser af huller og ubesvarede spørgsmål.
Løbende i bogen finder hovedpersonen på små eventyr, og dem elskede jeg. Normalt er jeg ikke til 'fyld-symbolik-tekst', men her fungerede det næsten bare som en historie i en historie. Det var super fint og meget i tråd med Brødrene Grimms eventyrstil.
Selve slutningen efterlader mig dybt fascineret - det er virkelig en kunst E. Lockhart viser her. Alle de ting der ikke helt gav mening igennem bog, gav til slut fuldstændig mening og ja det endte faktisk i en genistreg. Jeg havde lyst til at læse den igen, lige efter jeg havde færdiggjort den så jeg kunne sidde og studere alle de små hints der bliver smidt hist og her. Hints som man bare slet ikke - overhovedet ikke - har en chance for at kunne samle sammen, og derfor er det umuligt at regne slutningen ud. Det elsker jeg bogen for. Slutningen er helt klart bogens styrke, og det er måske også derfor jeg savnede noget i starten. Men det man mangler i starte - som karakterdybde - får man masser af uden at vide det, men man forstår det bare først til sidst.
Super, super god bog, i stil med John Green og Gayle Forman, både fordi bogen er så velskrevet, men også fordi den indeholder dybe emner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Åha - jeg synes virkelig også det var en smuk bog. Jeg ærgrer mig dog over, at jeg havde regnet slutningen ud - jeg ville virkelig have nydt, at opleve den wow-effekt, som blandt andet du gjorde. :)
SvarSletÅh.. ærgerligt. Jeg tror helt sikkert at så lidt man ved om bogen i forvejen jo bedre er det. Pga. bagsideteksten vidste jeg også hvor vi var på vej hen af, men jeg havde ingen ide om hvordan eller hvad der ville føre derhen til.
Slet