Mine flygtebogs-favoritter
Jeg elsker historier med lykkelige slutninger, eller dem der har et smukt og tankevækkende budskab, selvom de slutter ulykkeligt. Og årsagen til det er at jeg læser for at flygte. Oftest flygter jeg ind i en magisk verden hvor alt er muligt, hvor selv de sværeste udfordringer kan overkommes. Men jeg flygter også gerne ind i historier med kærlighed, eller de historiske bøger som ikke handler om nutidsproblemer, men som man alligevel kan drage paralleller ved og blive klogere af at læse.
Jeg flygter ikke ind i bøgerne, fordi jeg lige pt har et specielt hårdt liv, faktisk kunne jeg ikke være mere taknemmelige, og glad. Jeg er frisk og rask, har mennesker i mit liv jeg elsker og som elsker mig, og de er heldigvis alle ligenu også friske og raske. Men det er klart at behovet for at flygte ind i bøgerne er større når livet også er ekstra hårdt.
Jeg flygter heller ikke fordi jeg ikke vil se verdens tragedier i øjnene. Nej jeg flygter nok nærmere for at opveje det jeg ser. Jeg flygtede nærmere ind i bøgernes verden, fordi jeg har brug for håb. Fordi jeg er særligt sensitiv. Fordi ja, der findes en masse lort i verden, men den er stadig fyldt med smukke ting og smukke mennesker - og de ting har aldrig rigtig fokus i nyhederne. Min egen hverdag er der selvfølgelig en masse smukke hverdagsting, men jeg udgør jo ikke ligefrem hele verden vel!? Altså det jeg mener er, at jeg nok har behov for at høre om andres smukke historier og skæbner.
Andre læser nærmere for at arbejder med verdens mørke sider ved at face dem head on, ved f.eks. at læse hårde social realisme værker, horror, eller krimier måske. Jeg har i hvert fald nogle gange lidt svært ved at læse krimier, dem kan jeg nemlig ikke så nemt flygte ind i, men måske nogen kan.
Jeg har faktisk altid haft det sådan. Jeg havde svært ved at læse de tvungne ‘skolebøger’ fordi laaangt de fleste (hvis ikke alle) ikke tillod mig, at flygte ind i dem. Der var altid et eller andet frygteligt budskab der skulle skræmme os (Hold dig fra narko! Hold dig fra alkohol! Hold dig fra bestemte miljøer! Du må ikke blive anorektiker! Plastiskoperationer er farlige!) - hvilket selvfølgelig er logisk, for det er nemmere at diskutere den slags litteratur, end f.eks. Tolkien. Men et eller andet sted er det jo bare helt forkert, for Tolkien har jo også en masse smukke og vigtige budskaber, og egentlig tænker jeg at det må være noget mere interessant at analyserer den slags litteratur. I hvert fald for mig.
Men vi er jo heldigvis alle forskellige og der skal være plads til os alle, og heldigvis findes der da også litteratur til os alle, og derfor synes jeg det er svært at sige om der er noget litteratur der egentlig er vigtigere end andet. Jeg tror der er behov for al slags. Ellers ville der vel ikke være det behov for at skrive det.
Men jeg kan selvfølgelig nemmest forklare hvordan jeg selv har det. Men jeg synes det er vanvittig spændende, at høre hvordan I andre har det? Læser I for at finde det smukke eller læser I for at møde det mørke head on? Flygter I også ind i en verden, hvor alt er muligt? Eller har I nemmere end mig, ved at se lyset i mørket?
Åhhh sikke et fantastisk indlæg. <3
SvarSletJeg har ikke noget bud på min egen læsning lige nu, men jeg tror også det startede med at jeg flygtede ind i magiske verdener, hvilket nok også var grunden til at jeg i mange år kun læste fantasy...
Tak :0) Flygter er også et meget stærkt ord, men jeg føler i hvert fald at jeg elsker at blive suget ind i en anden verden for en kort stund og gemme mit eget fodfæste. ;0)
SletJeg kan helt sikkert genkende eskapismen i at læse. Jeg læser for at opleve andre verdener - både de smukke og de barske. Jeg læser for at lære om, hvordan andre folk tackler problemer og udfordringer eller for at blive forført af smukke landskaber og gode gerninger. Det er måske også én af grundene til, at jeg ikke så tit læser socialrealistiske bøger - for det har jeg jo nok af i hverdagen :-)
SvarSletMvh.
www.denlillebogblog.dk
Præcis. Jeg har slet ikke behovet for at læse socialrealisme, og det er sådan set lidt 'underligt', eller hvad man nu skal kalde det, så det er det jeg lidt søger efter at undersøge og min teori er lidt at jeg bare har et behov for at opleve gode gerninger som du skriver, og lige præcis læse om det smukke på lige fod med det barske, og om overvindelse og magiske øjeblikke. Det er helt sikkert der mit boghjerte ligger. <3
SletI lang tid læste jeg, for at slippe for min egen hverdag. For at finde steder, oplevelser, historier, der kunne opveje for alt det, jeg selv gik igennem. Jeg flygtede alt hvad jeg kunne, ind i alle de skønne liv, som vores boglige skatte gemmer på.
SvarSletDet har jeg dog ikke behov for længere, så nu er det udelukkende for underholdning og fordi jeg ganske enkelt nyder det. :)
Helt sikkert. Jeg har et enormt behov for det når jeg har meget modgang, og når jeg ikke har, så har jeg ligesom dig bare lyst til at blive i de smukke verdener hvor jeg finder stor underholdning og boglig glæde. :0)
Slet