lørdag den 5. september 2015

Serier jeg har set: Witches of East End


 


Witches of East End, var en tv-serie der byggede på Melissa de la Cruzs The Beauchamp Family trilogi, men serien blev annulleret efter bare to sæsoner. Så sæson 2 slutter med en giga clifhanger. Af den årsag alene vil jeg egentlig fraråde alle at sætte sig til at se den.

Jeg har læst 'The Beauchamp Family' serien og var egentlig ret glad for den første bog, især fordi den handlede om nordisk mytologi, men den sidste bog i serien faldt sammen med et brag. Der synes jeg faktisk at tv-serien gjorde det bedre.

Omvendt var jeg heller ikke helt oppe og ringe over serien. Jeg har ellers altid været stor, stor fan af hekse tv-serier, bl.a. Charmed (Heksene fra Warren Manor), Sabirna the Teenage Witch osv. Men det er som om jeg manglede et eller andet i den her serie. Primært så tror jeg at jeg savnede karakteropbyggelse. Jeg synes det var ret fedt at heksedelen fyldte en masse, men omvendt så skete der også bare ret meget hele tiden, og jeg følte ikke helt at karakterne var med, hvis man kan sige det sådan. Deres udvikling gik alt for hurtigt så den nærmest var en smule urealistisk.

Tv-serien handler om magi, kærlighed, intriger, drama, stærke personligheder og action. Ja, som sagt, der sker en frygtelig masse i den serie, så man skal ikke blive bange for ikke at blive underholdt. Men man skal nok heller ikke forvente den store dybde.




I forhold til bog-serien så har 'Witches of East End' sit helt eget liv. Karakterne er de samme, og relationerne er de samme, og måden de møder hinanden på er ligeså, men derfra så sker der noget helt andet, og det synes jeg som sagt de klare meget bedre end selve bog-serien. Tv-serien havde virkelig et godt potentiale til at blive super fed, men det nåede den desværre ikke at få lov til.







SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg er ikke god til serier, som ikke bliver afsluttet. Super ærgerligt, for den lyder nu ellers spændende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, desværre synes jeg kun det kan tælles på en hånd hvilke serier der faktisk slutter fornuftigt af alle de mange, mange serier jeg har set gennem tiden. Så hvis jeg i forvejen ved at de slutter dårligt, så kan jeg også godt finde på at vælge dem fra.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig