torsdag den 8. oktober 2015
Dronningens dame
Dronningens dame
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Genre: Historisk roman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag
Første bog i en trilogi
Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret
Frankrig, 1567. Den blodige religionskrig mellem katolikker og huguenotter raser. Selv om kong Karl IX er blevet myndig, er hans mor, Catherine af Medici, stadig landets reelle magthaver. Den unge, smukke og stridbare Madeleine de Montdidier kommer til Paris og bliver ansat som hofdame hos Catherine, men forelsker sig samtidig i huguenotternes gifte leder, Louis af Condé. Mens landet er på randen af opløsning, må Madeleine kæmpe for at overleve i det kyniske aristokratis politiske og erotiske intriger. Dronningens dame er på én gang en handlingsmættet og farverig roman fra én af europæisk histories mest dramatiske perioder og en tidløsfortælling om en kvinde, der må fægte sig vej frem gennem tilværelsen og kærligheden.
Som historiske roman virker 'Dronningens dame' utrolig velkoordineret i sin form af historisk fakta og historiefortællingens nødvendige fiktion. Så der er ikke noget at sige til at den er anmelderrost. Anne-Marie Vedsø Olesen skriver med sikker hånd og skildre en ung kvindes liv, som den udvikler sig i perioden med den blodige religionskrig i Frankrig. En periode man ikke så ofte støder på i fiktion, hvilket var utrolig forfriskende.
Personligt elsker jeg de historiske romaner - især elsker jeg at læse om de kvindelige skæbner som her. Jeg elskede at være tilstede i Frankrig i 1567, og nød det musketer-agtige præg der var over bogen. 'Dronningens dame' var spændende og jeg læste derfor bogen på bare et par dage. Jeg havde svært ved at slippe Madeleine, som jeg fandt meget realistisk, klog og samtidig helt uskyldig på mange områder.
Trilogien fortsætter med Bastarden, som jeg er spændt på at læse, da den også følger Madeleine, men ellers regnes for en selvstændig fortsættelse. 'Dronningens dame' var alt i alt god underholdende læsning, især for sådan en historisk glad læser som mig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar