onsdag den 7. oktober 2015

I oktober vil jeg ...


Oktober, oktober, hvor går tiden dog stærkt. Jeg føler ikke jeg når halvdelen af hvad jeg gerne ville, og samtidig synes jeg der sker utrolig mange ting hele tiden. Nu er vi i hvert fald kommet ind i efteråret med dalende gule og røde blade, piskende regnvejr og hårde vindstød. Jeg elsker efteråret, men jeg begynder allerede i oktober at se frem til jul. Jeg elsker julen, fordi den bare er indbegrebet af hygge, og jeg tager altid forskud i efteråret på lige netop hyggen. Læsningen foregår oftere i sengen, eller på sofaen med tæpper og varmt te, og begge dele selvfølgelig med en spindende kat som selskab. Så efteråret er for mig læsetid, og jeg ser frem til en masse spændende læsning i oktober måned.

Her er 10 boglige ting jeg gerne vil i oktober:



1. Læs min. 10 bøger i oktober - Well, well jeg nåede da bare overhovedet ikke mit læsemål i september, så nu må jeg hellere starte på en frisk i stedet for at overføre de samme hele tiden, det kan jeg godt se et potentielt problem i. ;0) I stedet må jeg hellere sætte et minimum læseantal, så jeg kan komme godt i gang igen, efter den lidt tørre september måned

2. Deltage i Dewey read-a-thon

3. Tage til bloggerevent i København

4. Planlægge bogforum ned til mindste detalje - som alligevel aldrig holder, men det er rart at vide hvad man går glip af hvornår

5. Se ‘Pan’ i biografen

6. Finde tæpper og stearinlys frem til læse- og skrivestunderne, for at gøre mørke og stormfulde oktober måned lidt hyggeligere

7. Begynde at skrive ‘bog’-ønskeseddel til jul - det kan man ikke starte med for tidligt! ;0)

8. Komme ind i en bedre rytme igen med at skrive blogposts, så der måske også er mere tid til lige at læse dem igennem for sålfejl slåfejl

9. Skrive en kort novelle i mit fantasy univers. Det tror jeg nemlig kunne være vildt sjovt og vildt givende, lige at undersøge andre hjørner. Redigeringen tager lidt livet af mig, så det vil være en skøn lille flugt.

10. Skrive flere skrivetips - der har været rigtig mange skrivekonkurrencer her for nylig, så jeg føler jeg er lidt bagefter her, og det er altid så sjovt at dykke ned i de skrivetekniske ting og dele dem med jer.
SHARE:

6 kommentarer

  1. Det lyder ret fedt med en novelle til din roman :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke, jeg er helt begejstret ved tanken over at kunne være lidt mere produktiv igen. :0)

      Slet
  2. Gode oktober-planer :-)
    Jeg er lidt nysgerrig - hvor mange bøger plejer du at ønske dig til jul? Og er det forskelligt hvilke typer bøger, du ønsker dig af familie og/eller venner?

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh.. sikke nogle gode spørgsmål, det er jo næsten til et helt blogindlæg i sig selv. :0)
      Jeg plejer at ønske mig rigtig mange bøger til jul, altså omkring 20-30 bøger, der skal jo være noget man kan vælge imellem. :0) Og ja det er faktisk helt forskelligt hvad jeg ønsker mig fra familie og venner. Først og fremmest, fordi de umuligt kan finde ud af at snakke sammen, så det er lidt synd hvis de juleaften finder ud af at de har givet mig det samme. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at bytte det, men i min familie går de altid meget op i gaver, og bliver en smule kede af at give de samme ting. Så jeg laver generelt altid forskellige ønskesedler, hvilket ikke er så svært når man ønsker sig mange bøger. ;0) Men jeg ønsker mig også lidt forskelligt af dem af flere forskellige andre årsager: Fra mine forældre ønsker jeg mig som regel bøger der kan købes i boghandler, da de ikke er helt fortrolige med internet-køb endnu (det samme med min søster, for hun foretrækker at julegaveshoppe i butikker). Af min mand ønsker jeg mig de bøger der er sværest at få fat i - han er genial til at opstøve sådan noget, plus de dyreste bøger ønsker jeg mig også af ham, for det passer bedre til vores fælles julebudget og det er rart at familien kan have lidt forskellige prisklasser at vælge imellem og ikke alt for dyre synes jeg. Af mine forældre og søster ønsker jeg mig derfor kun danske bøger, og det passer prismæssigt ret godt, da de har mere faste priser, og jeg synes ikke jeg vil byde mine forældre at bekymre sig om at få bøgerne billigst muligt, eller købe bestemte udgaver af en bog. Hvor jeg ved min mand altid leder efter at kunne finde det billigst og få mest for pengene. Fra min veninde har jeg gennem årene altid ønsket mig engelske guilty pleasures, hovedsagelig fordi hun boede i England, og fordi de er i den billigere ende af skalaen til hendes studiebudget. Men nu er hun hjemme og jeg har lavet lidt blandet ønsker til hende sidste år og gør det nok også i år. Min mand og veninde får altid internet links, så de kan se hvilken udgave jeg ønsker mig - de ved at jeg er ret besværlig med den slags, men de har heldigvis heller ikke noget imod det, og de giver mig som regel altid bøger, fordi de ved det gør mig mest glad, hvorimod min familie er lidt af den holdning at jeg snart må have bøger nok. :0) Det lyder lidt som en videnskab,, men det er faktisk ikke så slemt som det lyder.

      Slet
    2. Ok, det ligner skræmmende meget mine vaner på det punkt! :D Jeg ønsker mig danske bøger af familie og venner og engelske bøger (inkl. links ;-)) af min ægtefælle. Desværre synes han, at det er kedeligt at give bøger i gave (what!?!?), så det får jeg sjældent...

      Mvh.
      Den lille Bogblog

      Slet
    3. Åh.. neji... øv, der er jo lige præcis ikke noget bedre end de hårde firkantede pakker. Det kan du godt hilse ham fra mig at sige. :0))

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig