tirsdag den 29. marts 2016

Batman vs Superman - Dawn of Justice

 


 

 

Jeg har været noget så spændt på den her film siden den blev annonceret. Især fordi jeg har været skuffet over de sidste Superman-film og omvendt knus-elsker jeg Batman filmene. Så det store spørgsmål var: ville Superman trække filmen ned eller ville Batman trække den op?`

Henry Cavill er perfektet castet som Superman, det er ikke der mit problem med de tidligere Superman film er. Nej det er faktisk nærmere Superman karakteren i sig selv. Jeg synes han er meget lidt interessant, meget lidt menneskelig og tilmed var sidste film 'Man of Steel' et effekthelvede hvori der ikke blev tænkt ret meget over hvor mange menneskeliv Superman egentlig slår ihjel i sin kamp for at redde menneskeliv. Sidstnævnte er faktisk en ting som de tager op i Batman vs Superman - dog meget overfladisk.





Da jeg så filmen i biografen var jeg utrolig godt underholdt. På mange punkter kunne jeg ikke få nok. Jeg ville ønske at filmen havde været længere, eller 2'eren ville udkomme lige om lidt.

Superman blev pludselig meget mere menneskelig for mig og det elsker jeg virkelig filmen for.

Jeg var ikke ved at falde bagover af Ben Afflecks præstation som så mange andre. Jeg synes han er en ok Batman, men jeg synes absolut ikke han er den bedste, og han er lidt for meget all American boy efter min mening. Batman er nærmere mere mørke og arrogante Christian Bale. (På trods af at jeg ikke er i tvivl om at Ben Affleck er den mest sympatiske af de to i virkeligheden). Men i det store billede så gjorde Ben Affleck det ganske udmærket og jeg købte ham som Batman efter det første kvarter.





På trods af at jeg nød hvert minut af filmen, så havde jeg alligevel en del problemer med filmen. Blandt andet så er der virkelig mange drømmesekvenser i filmen, og jeg hadede dem alle, men ingen mere end den hvor Batman pludselig blev forvandlet til en slags Mad-max ude i ørkenen. Det var bare forkert og malplaceret.


Men det største problem med filmen var helt sikkert: Lex Luther. Hvad med ham spørger du så måske? Jamen alt ved ham. Han er helt forkert fremstillet, han er ikke den kølige overlegne intelligente person som vi kender fra tidligere Superman film, tværtimod er han en smule insane. Men det værste er, at hele hans plan overhovedet ikke giver nogen mening. Så plotmæssigt så falder historien faktisk fra hinanden og det skal man nok lade være med at tænke for meget over hvis man ellers synes man var godt nok underholdt. Jo mere jeg tænker over hvor dårligt historien er skruet sammen, jo mindre synes jeg om den - men det ændre alligevel ikke det faktum at jeg var fantastisk godt underholdt, og jeg elskede dynamikken mellem Batman og Superman, og ikke mindst hvad filmen gjorde for Superman karakterne i mine øjne. Så nej Superman ødelagde ikke en Batman-film, Batman gjorde i stedet Superman filmen bedre. Og shit hvor jeg glæder mig til 'The Justice League' som bliver en slags fortsættelse.





Jeg har svært ved at bedømme den her film i stjerner, for det at historien ikke helt hænger sammen burde trække den laaangt ned, men omvendt så fortjener den bare ikke at få så få stjerner, for den var virkelig grundlæggende god, og jeg kommer helt sikkert til at se den igen og den har givet mig blod på tanden efter mere. Så jeg er splittet. En del af mig hopper op og ned i stolen og vil give den seks stjerner, en anden vil give den to fordi den del er lidt irritabel over at de ikke har fået historien til at hænge bedre sammen. Så en udregning mellem de to ting, så ender jeg på:



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig