onsdag den 30. marts 2016

Indvielsen



 


Indvielsen

Forfatter: 
Serie: The Secret Circle #1
Originalsprog: Engelsk, The initiation
Genre: Paranormal, fantasy, hekse
Målgruppe: YA
Udgiver: Tellerup







Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret




Under en ferie hjælper Cassie en mystisk fyr fra at blive overfaldet af en gruppe drenge. Hun falder pladask for ham, men når aldrig at finde ud af hvad han hedder eller hvor han kommer fra.

Da hendes mor beslutter at de skal flytte til New Salem for at bo hos Cassies bedstemor, møder hun på den nye skole en gruppe jævnaldrende som både er skræmmende og fascinerende. De er alle medlemmer af en hemmelig klub og her støder hun pludselig på sin drømmefyr, men mødet bliver langt fra det gensyn som hun havde håbet på. Der er noget farligt ved at kende ham ...




’The Secret Circle’ serien er skrevet før Twilight-bølgen satte sit præg på YA paranormal litteratur, og det synes jeg desværre godt man kan mærke – ligesom med hendes Vampire Diaries serie, som jeg heller ikke var den store fan af. Jeg synes primært man kan mærke det ved, at der er noget utroligt naivt og overfladiske over historien.

Jeg har set tv-serien der er blevet lavet ud fra bog serien – den fik kun en sæson. Og på mange måder har jeg det lidt ligesom jeg har det med denne bog. At jeg synes konceptet er fedt og jeg elsker hekse-delen, som jeg utrolig gerne vil have mere af, men samtidig er og bliver det bare lidt en middelmådig oplevelse.

Nu er det her den første bog i serien, så den bruger hovedsagelig tid på at opbygge en masse baggrundhistorie og jeg fornemmer at Cassie allerede er ved at udvikle sig, så måske næste bog i serien er bedre. Jeg skal bare lige funde ud af hvor meget jeg tør satse på det ’måske’.




 

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig