lørdag den 31. december 2016

Godt nytår

Tuuuusind tak for året der gik. Det har været helt fantastisk at have jer til at læse med! Jeg håber I får et dejligt nytår, i skønt selskab. Selv skal vi have besøg af et vennepar som vi har holdt nytår med de sidste mange år, så der er ingen tvivl om at vi får en dejlig aften.




Her instagrams bedst of nine billeder - altså de billeder der er flest der har liket på min instagram profil.

Det nye år er altid et god udgangspunkt for noget nyt fremadrettet. Reflektioner og den slags. Jeg har gjort mig mange tanker om bloggen. Vanen tro. Især fordi jeg i det nye år starter på arbejdet igen efter barsel og tiden er derfor knap. Men jeg har besluttet at jeg blogger minimum hver anden dag - minimum, og jeg tror faktisk ikke det bliver det store problem i starten da jeg har en lang række anmeldelser til at ligge fra læste bøger sidste år, som jeg gerne vil dele med jer.

Ellers så regner jeg stadig med skrivetip hver anden søndag - i øjeblikket kører en serie om bogforsider fra forlagets/branchens synspunkt. Andel del kommer på bloggen i morgen.

Jeg regner stadig med at vise fine bogcoverdesigns, men fra nu af kommer de nok hver anden måned. Kogebogsanmeldelser vil falde lidt mere spordisk. Filmanmeldelser eller filmnyheder en gang hver måned stadigvæk. Og så vil jeg indfører et nyt indlæg hver anden måned, et nyt tema: Favoritforfatter – mere om det senere.

Jeg håber I har lyst til at følge med i det nye år. Rigtig godt nytår i hvert fald.



SHARE:

fredag den 30. december 2016

Status december 2016



Endnu et år gik. 100 bøger blev læst. Men nu griber det om sig. Det her er jo månedsstatus og ikke årsstatus. December var en virkelig dejlig læsemåned. Den var hyggelig med sine småkager, duftelys, julepynt og julelys.

10 bøger fik jeg læst i december:


Månedens læsning:

Gennem sløret #3 af Nicole Boyle Rødtnes
What Light af Jay Asher
The Great Hunt #1 af Wendy Higgins
The Raven Boys #1 af Maggie Stiefvater
The Nutcracker af E.T.A. Hoffmann
The Dream Thieves #2 af Maggie Stiefvater
Winder Wonderland af Belinda Jones
Råddenskab #2 af Siri Pettersen



Månedens bedste læsning:

Uhh.. svær, der har været så mange gode i den her måned, men det må nok ende med at blive: The Raven Boys #1 af Maggie Stiefvater


Månedens mest skuffende læsning:

What Light af Jay Asher var månedens mest skuffende læseoplevelse desværre. Måske er jeg bare super, super krævende hvad angår julelæsning.


Månedens smukkeste coverdesign:

Jeg er ret vild både med Råddenskab og The Raven Boys forsiderne. Generelt er jeg ret vilde med alle forsiderne den her måned, og der er som sådan ikke nogen jeg synes er dårlige. De er alle ret gode til at visualisere bogen og sætte den helt rigtige stemning.


Månedens mindst tiltalende coverdesign:

Jamen jeg kan nærmest ikke vælge. De er alle gode. Hvis jeg absolut skal er jeg nok mest skuffet over The Dream Thieves fordi The Raven Boys var så smuk. Den har sådan en sjov ubalance over sig. Det er hvis jeg skal vælge en, for der er virkelig ingen der er dårlige den her måned.


Månedens anmeldelser:

Bare en nat #2,5 af Gayle Forman
What Light af Jay Asher
Det skjulte orakel (Apollos prøvelser #1) af Rick Riordan
Gennem sløret #3 af Nicole Boyle Rødtnes
Sjælens pris #3 af Haidi Wigger Klaris
Anne fra Grønnebakken af L.M. Montgomery
Grænselandet #2 af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Midnatspigen #1 af Melissa Grey
Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes af Ian Nathan
100 dage af Lotte Kaa Andersen
Test din kat - den avancerede iq test for katte af Simon Holland
Hvis jeg var din pige af Meredith Russo
Cinder #1 af Marissa Meyer
Vi andre bor her bare af Patrick Ness



Månedens tv-serie/film indlæg:

Syv minutter over midnat
Fantastiske skabninger og hvor de findes



Månedens kogebogsanmeldelse:

Mocktails - lækre og delikate alkoholfrie drinks af Zander L. Hansen
Lomelinos kager af Linda Lomelino



Månedens skrivetips:

Bag om bogforsider del 1



Månedens bookhaul:

Bøger fået siden sidst #16 vlog edition



Månedens tema/tags:

Mit julede læsehjørne og andre julede ting



SHARE:

torsdag den 29. december 2016

Mocktails - lækre og delikate alkoholfrie drinks

 ´





Mocktails - lækre og delikate alkoholfrie drinks

Forfatter: Zander L. Hansen
Genre: Kogebog
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbine

Tak til Turbine for anmeldereksemplarer


Enhver cocktailbar med respekt for sig selv har indtil flere velsmagende og flotte, alkoholfrie cocktails på menuen, så gæster uden trang til alkohol eller med planer om at tage bilen hjem kan få en smagsoplevelse fuldt på højde med de klassiske cocktails med spiritus.


Mocktails – ja det ligger jo lidt i navnet, Mocktails startede ud med at man gjorde lidt grin med cocktails – men den akoholdefri Mocktails er blevet utrolig populær siden. Og jeg forstår godt hvorfor, især efter jeg har været gravid og ammet. Der findes nemlig ikke nogen ’drinks’ der virker ok, at drikke når andre drikker cocktails. Hvad skal jeg drikke danskvand med hyldeblomstsaft? Ih, ja, det er helt sikkert også spændende i længden ikke?! Mocktails kogebogen her giver en række bud på lækre drinks der ikke indeholder alkohol, til dem der ikke kan, vil eller må drikke det. Det er lige lidt smartere end den der danskvand med saft i. Synes jeg i hvert fald. Jeg synes det var lidt lækkert at jeg kunne lave drinks på ligefod med cocktails. Det var der bare virkelig noget hyggeligt over.

Bogen bruger løs af forskellige sirupper og man kan få nogen der både efterligner rom og gin, hvis man savner den smag. Jeg har ikke selv prøvet dem, så jeg ved ikke om de smagsmæssigt kan erstatte savnet af alkohol udgaven. I stedet var jeg mere til dem med lakrids. Jeg prøvede ’After Dark’ der er en blanding af lakridssirup, kaffe og mælk. Mumz ikke? ’Unfaithful’ indeholdte også lakrids, men også Earl Grey te og appelsinsaft. Og så prøvede jeg selvfølgelig den julede ’Aleksander i julehumør’ – sødmælk, kaffe og kanelsirup.

Opskriftbogen indeholder noget for enhver smag, og selvom jeg er stor tilhænger af cocktails (jeg elsker hyggen i at sidde med en drink i hånden – det vil jeg hellere end øl og vin (vin mest af alt fordi jeg får migræne af det, så er det ikke så hyggeligt at drikke;0))) så kommer jeg helt sikkert også til at lave et par mocktails i fremtiden.








SHARE:

tirsdag den 27. december 2016

The Nutcracker








The Nutcracker

Forfatter: E.T.A. Hoffmann
Originalsprog: Tysk, Nußknacker und Mausekönig
Genre: Juleklassiker
Målgruppe: Primært voksne (historien er for alle) men sproget her vil jeg sige rammer voksne, eller højtlæsning til børn.


Fås på dansk blandt andet fra forlaget Klim under titlen 'Nøddeknækkeren'



Written in 1816 by the German Romantic E. T. A. Hoffmann for his children, nephews and nieces, The Nutcracker captures better than any other story a child's wonder at Christmas. Since its publication, it has inspired hundreds of artists and adaptations, most notably the legendary ballet, scored by Russian composer Pytor Ilyich Tchaikovsky. Today, the story - and its enchanting images of sugar plums and nutcrackers, mistletoe and the Kingdom of the Dolls - continues to cast its fantastical spell on readers of all ages.


Nøddeknækkeren er på alle måder en sand juleklassiker på højde med A Christmas Carol, forstået på den måde at når man læser den kommer man i sand julestemning, fordi man har hørt og set historien så mange gange – og i så mange forskellige udgaver - igennem julen i de sidste mange år. Ja under læsning kunne jeg ikke lade være med at se Disney udgaven for mig.

Bogen er en kort lille størrelse, så julestemning kan man hurtigt komme i når man læser den. Efter min mening slår den på ingen måde A Christmas Carol af pinden, da den altid vil være den ultimative julebog for mig.

Nøddeknækkeren er en finurlig lille størrelse som kan sætte gang i ens fantasi og samtidig er den utrolig smuk på flere forskellige måder. Jeg er glad for jeg endelig har læst bogen og jeg er faktisk kun positivt overrasket – og faktisk fortrækker jeg nok den her version frem for den skøre Disney version jeg er vokset op med. Den har især en særlig form for julemagi over sig. Så Nøddeknækkeren var helt sikkert den perfekte julelæsning for mig.




SHARE:

søndag den 25. december 2016

Bare en nat






Bare en nat

Forfatter: Gayle Forman
Serie: Just One Day #2,5
Originalsprog: Engelsk, Just One Night
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Det sidste kapitel. Og en ny begyndelse. Efter én magisk dag sammen i Paris mistede amerikanske Allyson kontakten til hollandske Willem. Bogen BARE EN DAG fulgte Allyson og hendes ønske om at finde sammen med Willem igen. Efterfølgeren BARE ET ÅR gav os historien fra Willems perspektiv om det år, hvor de ikke var sammen. Nu har de endelig fundet hinanden igen, og BARE EN NAT er det allersidste kapitel i parrets romantiske historie.


’Bare en nat’ er en lille novelle. Eller nærmere et lille kapitel. Det er det kapitel som jeg savnede efter 1’eren ’Bare en dag’ og var sur over ikke var efter 2’eren ’Bare et år’. Så man skulle tro at jeg nu var helt oppe i skyerne over at jeg endelig får lov til at læse clifhangeren fra ’Bare en dag’. Men ja, som jeg faktisk sagde i min sidste vlog – ’bare en nat’ var bare to little, to late. Jeg når aldrig rigtig at føle kærligheden mellem de to hovedpersoner, fordi jeg når at blive irriteret over historien imellemtiden. Og det er bare super ærgerligt.

Jeg tror virkelig det er mig der på mange måder er kommet helt forkert ind på den her historie, men dybest set forstår jeg virkelig ikke hvorfor Gayle Forman lægger op til en stor clifhanger i 1’eren for så at brænde os af i 2’eren. Hvis du overvejer at læse serien, så er det helt sikkert en god ide at sætte dig ind i hvad du får først, ellers så vil du bare ende med at være skuffet ligesom jeg.



SHARE:

lørdag den 24. december 2016

Rigtig glædelig jul alle sammen

Jeg håber I alle får en magisk dag, fyldt med skønne mennesker og firkantede pakker under træet. 

Igen i år holder vi jul hjemme, denne gang med en 8. måneder gammel baby, som går mere op i papir og båndet end pakkens indhold. Men jeg er fortrøstningsfuld – det skal helt sikkert nok komme med tiden. ;0)

I år skal vi have and, jeg fortrækker selv kalkun, men flertallet i år er til and, så and bliver det, men det smager nu også ganske godt. Jeg står med al julemaden selv, men det foretrækker jeg faktisk også, jeg nyder det.

Bloggen holder i år ikke juleferie, og jeg regner med at der kommer blogindlæg hver dag.

Men i hvert fald ...



SHARE:

fredag den 23. december 2016

What light






What light

Forfatter: Jay Asher
Genre: Realisme, kærlighed, julehistorie
Målgruppe: YA

Bogen fås endnu ikke på dansk


Sierra's family runs a Christmas tree farm in Oregon—it's a bucolic setting for a girl to grow up in, except that every year, they pack up and move to California to set up their Christmas tree lot for the season. So Sierra lives two lives: her life in Oregon and her life at Christmas. And leaving one always means missing the other.  Until this particular Christmas, when Sierra meets Caleb, and one life eclipses the other.


Jeg var faktisk lidt skuffet over ’What light’ – den startede egentlig ganske godt ud, der var masser af skøn julestemning og julede detaljer. Der var en interessant kærlighedshistorie, men pludselig – halvvejs – var alting bare virkelig kedelig. Og bogen sendte mig direkte i læsetørke. Så indtil videre har jeg kun færdiggjort den her julebog og det er bare virkelig ærgerligt, for jeg havde glædet mig til at læse en masse julet. Det er det værste når bøger fratager en læseglæden – omend kortvarigt som det jo var.

Historien vil helt sikkert være ganske udmærket for andre, for rent skriveteknisk så er der ikke som sådan noget galt med historien, men for mig var det en stor skuffelse. Jeg kan ikke forstå at det hvert år skal være så svært at finde julebøger med bare en lille smule julemagi. Jeg håber jeg har mere held med den julebog jeg er ved at læse nu.



SHARE:

torsdag den 22. december 2016

Bøger fået siden sidst #16 vlog edition





Her er de bøger jeg har fået siden sidst og inden jul – da jeg ikke tror der kan nå at dukke flere op på nuværende tidspunkt. Så må vi se om der ligger nogle firkantede størrelser til mig under juletræet i år. Det er jo altid spændende. Jeg har i hvert fald ønsket mig nogen. :0)

Denne bookhaul er præget af nogle skønne bøger, blandt andet et par stykker jeg købte fordi der var black Friday tilbud. Ellers så havde jeg en regel om ikke at købe bøger op til jul, men det er jo ikke helt til at stå for når der er tilbud.










 
 


SHARE:

onsdag den 21. december 2016

Det skjulte orakel






Det skjulte orakel

Forfatter: Rick Riordan
Serie: Apollos prøvelser #1
Originalsprog: Engelsk, The Hidden Oracle, The Trials of Apollo #1
Genre: Fantasy, græsk mytologi
Målgruppe: Nærmest alle aldre
Udgiver: Forlaget Carlsen


Tak til Forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret


Hvordan straffer man en udødelig? Ved at gøre ham til et menneske. Efter at have vakt sin far Zeus' vrede bliver guden Apollo bortvist fra Olympen. Svag og desorienteret lander han i New York som en almindelig teenagedreng. Uden sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden, indtil han kan finde en måde at formilde sin far, så han igen kan blive en gud. Men Apollo har mange fjender - guder, uhyrer og dødelige, som hjertens gerne vil se den tidligere olymper knust for altid. Apollo får brug for hjælp, og han kan komme på ét sted at søge hen ... til en samling halvguder, der er samlet under navnet Camp Half-Blood.


’Det skjulte orakel’ er helt sikkert den bedste bog jeg har læst af Rick Riordans sidens hans Percy Jackson serie. Jeg elsker alle hans bøger, men Percy Jackson serien er helt genial – og vi fortsætter i samme spor her, hvor vi i stedet for Percy Jackson følger en græsk gud som er blevet ’dekraderet’ til menneske, nemlig Apollo. Og hold da op hvor er det bare herligt og helt genialt. Rick Riordan er helt fantastisk til at fortælle os historien om den her store mægtige og ret selvoptaget gud, der pludselig bliver menneske og faktisk ikke kan noget. Ja selv hans menneske-sønner er stærkere end ham. Hvilket giver nogle ret humoristiske øjeblikke når det går op for ham. Jeg troede faktisk ikke der kom mere i dette univers, men så laver Riordan lige den genistreg og tager og sætter en af de olympiske guder i hovedrollen.

Humoren heri er virkelig skøn – det er sarkasme når det er bedst. Og som altid levere Rick Riordan altså igen et spændende eventyr hvor man bare må læse videre. Og for fans af Percy Jackson kan jeg sige at han også har en mindre rolle i den her bog. Ingen græsk mytologisk bog uden Percy Jackson. 

Det jeg er mest fascineret af ved Rick Riordan er at han formår at skrive til alle aldre. Altså jeg bliver aldrig for gammel til at læse hans bøger. Og hvis man har svært ved at få unge eller større børn til at læse, så er det Rick Riordan man skal give dem i hånden, for her bliver de underholdt og samtidig er bogen letlæselig og let, og mega sjov. 

Det skjulte orakel fortsætter den græske mytologiske verden Rick Riordan har skabt, altså fortsætter den efter Olympens helte serien, men serien her kan sagtens fungerer som en standalone (selvfølgelig med spoilers til de to forgående serier). Men hvis man gerne vil have hele universet med fra starten – og det synes jeg helt sikkert man skal – så skal man starte med Percy Jackson-serien. Den er epic!



SHARE:

tirsdag den 20. december 2016

Mit julede læsehjørne og andre julede ting


 




Det sted jeg holder mest af at læse er selvfølgelig i mit hjemmebibliotek. Der har vi en dejlig hvid lædersofa til at stå, og der nyder jeg at sidde og læse. Særligt nu hvor der er jul rundt omkring mig. Lædersofaen er faktisk det første sådan rigtige ’voksen’ møbel jeg købte sammen med min mand og jeg elsker kontrasten af det mørke træ og den cremede hvide læder.

Julen sneg sig lige så stille ind i biblioteksstuen. Først med et juleagtigt landskab på vores spisebord. Så med et fin juletog – og nu med juletræet der venter på at blive pyntet sådan for alvor. 






Jeg ynder også ofte at bruge gaver jeg har pakket ind og skal give væk juleaften som ekstra julepynt. Det er lidt fjollet og giver lidt stress når personerne kommer på besøg, for så skal jeg skynde mig at gemme dem, men jeg synes det er vildt hyggeligt. Jeg elsker at give gaver, og ikke mindst finde dem. Og jeg glædes over at tænke på at andre åbner dem og forhåbentlig bliver glade.

Mit yndlingsjulepynt er ikke overraskende hjorte eller krondyr og juletræer. Jeg er faktisk ikke så meget til nisser – jeg ved ikke helt hvorfor, måske fordi vi ikke rigtig har ’dyrket’ nisser eller julemanden, da jeg var barn. Jeg ynder heller ikke at overpynte i stil med Gertrud Sand, less is more – især fordi det hurtigt kan komme til at se rodet ud, da vi er lidt af nogle rodehoveder indimellem.




Julefilm er et must og på billedet er nogle af dem jeg allerede har set i år. I juledagene skal vi selvfølgelig se Ringenes Herre extended udgaven, og jeg vil tro vi starter første juledag. Første juledag har vi tradition for at ’lege med vores julegaver’ som jeg kalder det. For ideen stammer tilbage fra jeg var barn, hvor jeg stædigt insisterede på at blive hjemme den dag, da jeg havde fået så mange spændende ting at lege med. Dengang kunne jeg ikke få lov at bestemme det, men siden jeg flyttede sammen med min mand har vi faktisk taget os den frihed – og det er nærmest en af vores bedste traditioner. For hvor er det dog hyggeligt bare at være os. Dagene efter går det nemlig løs igen med julefrokoster og familie fødselsdage.

Hvert år til jul må jeg indrømme at jeg sniger mig til at købe to nye kjoler – en ny til juleaften og en ny til nytårsaften. Og jeg troede egentlig at julekjolen i år skulle være den på billedet som jeg købte efter sommerferien, men så var der Black Friday og så røg der lige en kjole eller to – tre ned i kurven. Okay, jeg tror faktisk der røg 6 i kurven, hvis jeg skal være helt ærlig – men jeg er bare så glad for at være tilbage i kjoler efter et år i ventetøj, så jeg er ikke til at styrer. Den på billedet er også gået lidt hen og blevet en ’hverdagskjole’ og så duer den jo ikke. Det er jo klart. 

SHARE:

mandag den 19. december 2016

Gennem sløret







Gennem sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Ilttyv #3
Genre: Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: Forlaget Alvilda


Tak til forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret


Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.


Ilttyv-serien er en stadig efter min mening den bedste danske dystopi man kan læse. Den er virkelig opfindsom, og så er den vanvittig spændende, da Nicole har for vane at afslutte hvert kapitel med en lille – nogle gange kæmpe clifhangere. 

Slutningen var rigtig god. Men jeg sidder tilbage med en øv følelse af det er slut, men er det ikke sådan det er med de bedste historier. Jeg synes altid at opbygningen virker mere epic end slutningerne – sådan havde jeg det også med f.eks. Harry Potter-bøgerne – det vil jeg bare helst ikke indrømme. Men er det ikke også rejsen der er den vigtigste?

Jeg synes det er så sjovt med den cameo jeg har i de to sidste af de her bøger. Hold op jeg morer mig noget så hjerteligt. Det har virkelig givet min læsning en ekstra dimension, især når det var i en serie jeg allerede var fuldstændig vild med.

Jeg elsker Nicoles bøger. Jeg synes altid man kan forvente kvalitet, ’virkelig’ karakterer, fantasifulde verdener og historier og ikke mindst skønne overraskelser. Hun er helt sikkert en af Danmarks dygtigste YA-fantasy forfattere.




SHARE:

søndag den 18. december 2016

Bag om bogforsider del 1


Jeg har længe gået med denne artikel i baghovedet, for det er jo noget jeg ved en hel masse om og som mange forfatterspirer helt sikkert er interesseret i at vide noget om. Men da jeg først kom i gang, greb det her emne altså virkelig om sig. Så jeg har måttet dele det op i flere indlæg, for ikke at tage pusten fra jer og mig selv. Jeg kommer i de næste tre indlæg ind på både forsider set med forlagenes synspunkt, forfatterens synspunkt, samarbejdet, kønsneutrale omslag, de omdiskuterede ansiger på forsider mv.

Indlæggene kan være relevante både for dig der er interesseret i bogforsider i al almindelighed, forfatterspirer som indlægget her oprindeligt var tænkt, så derfor kommer indlæggene her også til at ligge hver anden søndag. Jeg tror nemlig at man helt sikkert gør sig en masse tanker om forsiden når man skriver sin bog, og kan ofte gå hen og blive lidt overrasket når man så møder forlagene. For de har i høj grad en masse, at skulle have sagt når det kommer til forsiderne.




Som grafisk designer for flere forskellige forlag gennem tiden (har været freelance for Ulven og Uglen, Egolibris og Hexameter og senere fastansat hos Turbine forlaget) så kan jeg sige at der virkelig er stor forskel på hvordan man griber det an på de forskellige forlag. Men der bør og er helt sikkert en række forskellige fællestræk. 

Det man først og fremmest skal huske på er at forsiden er bogens stærkeste salgsredskab og derfor er det i sidste ende mest forlaget der har veto-ret på forsiden og ikke forfatteren. (lige præcis her er der stor forskel på hvor meget forlagene udøver veto-retten, og det er klart at jo mere egenbetaling en forfatter har i bogen jo mere får de lov til at bestemme forsiden, hvilket ikke nødvendigvis altid er en fordel da det altid er en god ide at lytte til fagfolk) Som regel er det både forfatteren og forlaget der har ejerskabet over en bog, men forlaget har altid salgsbrillerne på, hvor forfatteren som hoved fokus bør være tro mod sin tekst. 

Det kan give et fantastisk samarbejde, men det kan helt sikkert også give gnidninger. For forfattere har en tildens til at ville have alle detaljer med på en bogforside, hvor det vigtigste er at budskabet står så tydeligt frem som muligt og derfor ikke drukner i alt for mange detaljer. Og forlagene kan have en tildens til at være ret ligeglade med om hovedpersonen f.eks. har den rigtige hårfarve. Det er så en sandhed med mortifikationer, for selvfølgelig er de interesseret i at forsiden er tro mod teksten, men de vil hellere have at forsiden spiller salgsmæssigt. Så det er helt sikkert en balancegang. 

For læserne ligger helt sikkert mærke til hvis hovedpersonen på forsiden er lyshåret og i bogen er hun altså mørkhåret. Her er det vigtigt at forfatteren kommer på banen og er tro mod sin tekst. Men vil læseren ligge mærke til om tøjet har den rigtige farve? Og er det i virkeligheden så vigtig, for personen kan vel bare have det tøj på en anden dag. Så hvor tro skal forfatteren være mod teksten? Det er jo så spørgsmålet. For der er helt sikkert grænser for hvad der kan lade sig gøre. Måske har forlaget ikke lige budgettet til at rende ud og finde den perfekte model, de perfekte omgivelser eller fotografen til at tage det perfekte billede (nu tager jeg lige udgangspunkt i en fotoforside og med personer på forsiden). Det er der faktisk nok ikke nogen forlag i Danmark der budgetterer med for det koster rigtig meget og tager langt tid, så med mindre forlagene er sikker på at du er Helle Helle eller Jussi Adler Olsen eller den nye bestsellerne forfatter, så må du som udgangspunkt regne med mindre.

Så måske bliver forlaget nødt til at bruge stock billeder og der er der virkelig grænser for hvad der findes af billedmateriale. Og selvfølgelig kan grafikeren lave nogle ting om, som f.eks. hårfarve på personer osv. De kan sætte billeder sammen på kryds og tværs. MEN de kan aldrig lave det som forfatteren har i sit hoved. Det er umuligt. For det en forfatter forstiller sig billedligt kan faktisk sjældent omformes visuel. Ej heller når det hele skal puttes ned i et format der hedder 140 x 200. Ikke hvis forsiden også skal sælge. Men det interessante er jo så at finde ud af hvor tæt det kan komme på at være tro mod teksten og samtidig være en forside der skal ramme målgruppen så klokkeklart som muligt.

Forlaget skal tænke i penge. Og det skal de for at udgive bøger og det er sindssygt dyrt så hvis ikke en bog 'rammer rigtig' så er der færre penge til nye udgivelser. Det er de helt kedelige fakta. Men samtidig skal indhold og forside også spille sammen, så man ikke ender med at skuffe sine læsere.





Hvis du er interesseret i at vide mere om selve processen så kan jeg virkelig kun anbefale den her video som viser grafikerens arbejde med input fra forlag og sikkert også forfatteren. Det går fra et lidt mere litterært-look til at ende meget mere kommercielt.

SHARE:

lørdag den 17. december 2016

Sjælens pris







Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving #3
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Tellerup


Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret



Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.


Haidis skrivestil er fængslende og det er også hele årsagen til at jeg læser videre i hendes serie, for jeg bliver altid underholdt. Jeg elskede den første bog, den havde virkelig noget magisk over sig, men historien blev trukket i en hel anden retning end jeg havde håbet - og nogle gange er det en god ting, men den her gang var det desværre ikke sådan for mig. Jeg ville rigtig gerne have haft at den fortsatte mere i heksesporet.

Mit største problem med historien og årsagen til at mig og den her serie aldrig rigtig bliver helt gode venner, er at jeg ikke kan lide hovedpersonen, ja jeg finder hende faktisk direkte irriterende - og derfor bliver jeg aldrig helt varm på hendes udvikling eller på kærlighedshistorien. Sådan rent teknisk synes jeg at det er Haidis bedste bog indtil nu. Jeg synes stadig at tingene godt måtte uddybes og der godt måtte dvæles lidt mere ved detaljerne - men nogle gange er sådan noget også meget en smagssag. Som sagt kan jeg egentlig rigtig godt lide hendes skrivestil, fordi man bliver fanget og lader sig rive med. Måske det ikke vil have den samme effekt hvis der kom mere uddybning med - eller også vil det blive løftet op og blive fantastisk.




SHARE:

fredag den 16. december 2016

Anne fra Grønnebakken




Anne fra Grønnebakken
Forfatter: L.M. Montgomery
Serie: Anne fra Grønnebakken #1
Originalsprog: Engelsk, Anne of Green Gables
Genre: Realisme
Målgruppe: Børn
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



Anne drømmer inderligt om at høre til. Så indsatsen er høj, da det gamle søskendepar fra Grønnebakken adopterer hende. Marilla og Matthew har egentlig brug for en dreng, der kan hjælpe til på gården, men det er Anne, der står på stationen. Rødhårede, ukuelige Anne, som er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, taler uafbrudt, drømmer og glemmer alt omkring sig. Ikke lige den hjælp, søskendeparret på Grønnebakken havde tænkt sig. Men Anne får hurtigt vendt op og ned på gårdens stille liv, og snart har Matthew og Marilla faktisk svært ved at forestille sig Grønnebakken uden Anne. 



Jeg læste som stort set alle andre på min alder, Anne fra Grønnebakken da jeg var barn. Så det var simpelthen et must at skulle genlæse den nu den er udkommet igen. Jeg havde en ide om at jeg skulle møde mit barndomssind – det synes jeg lidt man gør når man læser bøger fra sin barndom, så synes jeg altid der dukker små glimt og minder op. Men af en eller anden årsag så var det ikke sådan med denne bog. Jeg kan huske at jeg var glad for at læse den og jeg kan huske den småborgerlige og snævresynede Mrs. Lynde – men ikke mere end det faktisk. Så det var faktisk lidt som at opleve bogen påny for allerførste gang.

Så jeg ser helt klart mere på bogen nu med mor-øjne end jeg gør med børne-øjne. Med mor-øjnene oplever jeg en god historie med mange gode moraler. I lige så høj grad for den voksne som for barnet. Det er en historie om mennesker der skal finde hinanden. Og det er på alle måder en virkelig herlig historie og det var utrolig hyggeligt at læs den.

Anne har en herlig fantasi – som jeg elsker at være en del af for et øjeblik og som jeg er helt sikker på at det var den der tiltalte mig så meget ved historien som barn. Jeg er dybt imponeret over at det er lykkes L.M. Montgomery at fange et barns uskyldighed og samtidig deres verdens som på en gang er både magisk og skræmmende. I hvert fald for Anne der er vokset op som forældreløs. Der er den her skønne naivitet og fantasi og glæde som er virkelig smittende. Skøn og tidsløs historie på alle måder! Helt klart værd at læse som voksen også.




SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig