tirsdag den 13. december 2016

Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes





Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes

Forfatter: Ian Nathan
Originalsprog: Engelsk, Inside the Magic: The Making of Fantastic Beasts and Where to Find Them
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle der har set og er interesseret i filmen Fantastiske skabninger
Udgiver: HarperCollinsNordic


Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret



TILBAGE TIL TROLDMANDSVERDENEN Oplev hvordan instruktør David Yates, producer David Heyman og et talentfuldt team af No-Majs bragte J.K. Rowling’s Fantastiske skabninger og hvor de findes til det store lærred. Mød Magizoologen Newt Scamander, udforsk det forunderlige MACUSA, den amerikanske pendant til Ministeriet for Magi, bevæg dig forsigtigt ind i Troldmandsverdenens snuskede smugkro Den Blinde Gris, opdag hemmelighederne i Newts kuffert og lad dig fortrylle af de fantastiske skabninger.


Jeg glædede mig til filmen 'Fantastiske skabninger' nærmest som et lille barn der glæder sig til juleaften. For jeg vidste at det var en film som var lige mig. Ikke nok med at vi tager tilbage til en af de bedste magiske verdener der findes i litteraturen, så ville vi oveni købet få en uddybning af den, da historien denne gang forgår i New York. Dertil bliver historien trukket op i alder, så hovedpersonerne er voksne - og så foregår det i det fedeste årti (i New York i hvert fald) af dem alle: 1920'erne. Så selvfølgelig var jeg totalt skudt i filmen. Så da den var ovre, følte jeg bare det var alt for hurtigt. Jeg ville have mere!! Og det fik jeg. For i forbindelse med filmen er der udkommet et hav af skønne fagbøger omkring filmen, og jeg må sige at jeg virkelig har nydt at læse hvert et ord i 'Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes.

Jeg elsker at man kan dykke ned i mange af de detaljer man slet ikke kan nå at opfange når man ser filmen, men som ikke destomindre er bemærkelsesværdige detaljer. Særligt nød jeg at få lov til at se nærmere på Newts kuffert og se de fantastiske skabninger lidt tættere på. Jeg nød at se hvordan kulisserne bliver skabt og forundres over hvor stort arbejde der må ligge i at vise noget på film der 'kun' skal foregå som baggrund. Alt sammen for at give os seere en følelse af at det vi sidder og ser er virkelig.








Som grafiker må jeg sige at jeg virkelig også nød afsnittet med 'at skabe rekvisitterne', da det er virkelig smukt udført arbejde - igen detaljerigdommen er bare med til at gøre det hele mere magisk. Det er virkelig flot lavet. Som om man ikke bare skaber en film, men i stedet en hel verden. På den måde er det jo i virkeligheden meget i tråd med J.K. Rowling og hendes troldmandsverden. Jeg er imponeret over alt det der bliver skabt til filmen og jeg elsker at sidde og kigge på detaljerne.

Det er virkelig en smuk bog og den er virkelig noget for enhver Harry Potter fan. Eller nu skal vi jo nærmest sige Newt fan i stedet. ;0) Jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig de andre bøger om filmen, for der er så langt tid til at den udkommer på blueray og at den kan blive fuldstændig min, og der er endnu længere til at den næste film rammer biograferne. Suk. Det er så svært at vente på noget der er så fantastisk. Det er truly fantastiske skabninger!


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig