lørdag den 18. februar 2017

Serier jeg ser: The Walking Dead





’The Walking Dead’ er filmatisering af en Graphic Novel af samme navn, tegneserien er stadig on going og tv-serien er nu i gang med sin syvende sæson. Jeg nægtede faktisk lidt at se den i starten, for hold da op hvor havde mine nerver det da bare dårligt i starten og jeg kiggede væk rigtig mange gange under sæson 1. Men jeg kunne bare ikke lade være med at se det. Lidt ligesom en hjort der kigger ind i billygterne inden bilen rammer den. De der zombier var altså bare lidt for klamme og skræmmende i starten. Siden vil jeg sige at tv-serien har hærdet mig noget så grundigt.

De første tre sæsoner af ’The Walking Dead’ har de virkelig leveret spænding på spænding og dræbt den ene hovedperson efter den anden. Men jeg synes personligt det er gået ned af bakke. Misforstå mig ikke: Når det er godt, så er det pisse godt. Når det er kedeligt så er det bare kedeligt. Der er nogle gange episoder de bruger bare på at karakterudvikle en enkelt karakter og selvom det er en kæmpe fordel i det lange løb, så er det bare mega kedeligt så længe det står på.

Jeg begynder lidt at miste interessen for en del af personerne (på trods af den store mængde energi på personudvikling) og derfor føles det ikke længere som et stort ’tab’ at miste dem. Hvilket kraftigt nedsætter spændingsniveauet. Jeg er lidt spændt på om serien kommer til at nå sit sædvanlige hæsblæsende og neglebidende niveau med den nye ’superskurk’ – det blive spændende at se, men mest af alt så savner jeg nogle karakterer som jeg ikke føler jeg kan undvære.



SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg var ret vild med første halvdel af første sæson, mens anden halvdel var virkelig ringe (verden var ved at gå under, og folk kunne ikke samarbejde, fordi de var racister - arh men altså...). 2. sæson var so-so, mens de resterende har været glimrende. Er helt enig i, at der er tydelige 'fyldafsnit', og selvom de er r*vkedelige, så skal de også spare penge for at lave afsnit med masser af action og zombies. Har set til og med sæson 5 - venter på at de seneste bliver lagt på Netflix eller HBO.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja men jeg synes godt at de kunne gøre fyldeafsnittene mere spændende. Jeg behøver ikke aktion hele tiden hvis jeg har episoder med bedre karaktér relationer eller drama. Jeg synes ikke de er så gode til de der fylde afsnit, det er lidt som at se to forskellige serier nogle gange. For på den ene side kan det være mega fedt og på den anden kan det være dødsygt.

      Slet
  2. Jeg begyndte at se den sidste år med veninde og er nået til sæson 4. Jeg synes slet ikke niveauet er det samme i denne, som i de tidligere sæsoner, så jeg kan sagtens nikke genkendende til dét, at det går lidt ned ad bakke ...
    Ellers er det virkelig en fed serie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en super fedt serie, og jeg er egentlig ret imponeret over at de kan blive ved med at forny det, men ja, jeg synes det går lidt ned af bakke og det er super ærgerligt, men jeg kan godt se at det er svært at blive ved på samme høje niveau.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig