Skrivetip: At skrive med flere hovedpersoner

Det her er ikke så meget et skrivetip som det er refleksion over forskellen på at skrive med en hovedperson eller flere. Det er blevet lidt moderne at skrive med flere hovedpersoner - men er det ikke lidt en kunstart? For jeg synes ofte at det dræber flowet fuldstændig. Og hvis jeg skal være helt ærlig så fortrækker jeg faktisk en hovedperson - en rigtig spændende hovedperson som jeg godt kan lide at følge. Men hov, hvad nu hvis jeg ikke bryder mig om den her hovedperson? Hvad nu hvis der havde været flere og en af dem var en person jeg rigtig gerne ville følge? Jamen så bliver jeg måske alligevel ved med at læse bogen, og har forfatteren så ikke vundet noget i sidste ende? Flere læsere. Flere glade/tilfredse læsere?

En forfatter der gør det fantastisk er Nicole Boyle Rødtnes - især med hensyn til flowet. Måske fordi hun stopper hvert kapitel med en clifhanger - og samtidig laver kapitlerne så korte, så man ikke kan nå at blive alt for irriterende over at man ikke kan få clifhanger-svaret lige med det samme. Desuden får man jo nu clifhanger svaret fra det forgående kapitel. Og så er det jo bare smart med synsvinkler fra både en dreng og en pige, fordi at man så måske nemmere får både drenge og piger med på at læse bogen.

Jeg er personlig lidt i syv sind omkring hvad jeg selv bør gøre. Men jeg elsker ideen om at man kan se forskellige synsvinkler i en bog. Diversitet. Men nogle gange er det også bare vildt irriterende. Jeg synes det var træls at vi pludselig skulle have Jacobs synsvinkel i Twilight - det var i hvert fald min første reaktion, men efter end læsning var jeg faktisk glad for at have været inde i Jacobs hoved for en stund. Det giver en ekstra dimension på en eller anden måde.

Men kan det ikke også være træls at være kommet godt ind på livet af en karakter - for så bagefter at opleve at karakteren går tilbage og bliver statist igen? En mere interessant statist ja, men stadig en statist.






George R.R. Martin har mange forskellige personer i hans og han introducerer hele tiden nye i hans bøger. Personligt synes jeg faktisk det er ret frustrerende når vi begynder at nå længere i en serie. Jeg vil gerne følge de personer jeg har lært at kende, jeg er indgroet i dem og har faktisk ikke lyst til at lærer så mange nye at kende. Men det er selvfølgelig nødvendig når man som George R.R. Marin slår dem alle ihjel.

Jeg skriver selv med flere hovedpersoner i de bøger jeg har skrevet indtil videre. I den første historie skrev jeg med tre personer. I den jeg er ved at redigerer nu har jeg intet mindre end fem 'personer'. Personer er ikke et så godt ord til den bog jeg sidder med nu. Lad os sige fem synsvinkler så. Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor det blev fem - det skete ligesom bare af sig selv. Jeg har lært at jeg skal følge det jeg gør instinktivt - for jeg har tidligere tænkt alt for meget over alle mine valg, og det er virkelig en dum ide - men det åbner ligesom om for et helt nyt blogindlæg - så måske mere om det en anden gang.

Min konklusion må være at du skal læse, læse, læse og finde ud af hvad du som læser selv bedst kan lide og så stole på din historie - hvad den fortæller dig. Din intuition. Der er intet rigtig eller forkert. Der er eksempler på gode og dårlige måder at gøre de forskellige ting på. Find din måde.