søndag den 17. december 2017
Julen er den bedste tid til højtlæsning
I anledningen af julen laver jeg et lidt mere julede skrivetip denne søndag. Jeg blev nemlig stærkt inspireret af Bibliotekattens bøger. Hun har nemlig skrevet lidt om det at skabe nye læsere og jeg synes det er et ret vigtigt budskab at give videre. Men hendes blogpost om emnet er rigtig god, så det synes jeg selvfølgelig i skal tage og læse. Du kan finde det her
Når vi skriver så tænker vi selvfølgelig på mange ting, og vi tænker også på læseren. Det er svært ikke at sidde og forstille sig andre læse vores bøger. Det er det vi drømmer om. Men husker vi at være med til at skabe nye læsere. Det er nok i virkeligheden den fornemmeste opgave en forfatter kan gøre. At forsøge at skabe nye læsere. Her kan vi lige så godt begynde med vores egne børn.
Flere studier har vist at de der får læst højt som barn, ofte bliver læsere når de vokser op. Og er der nogen bedre tid end i julen til at begynde på højtlæsning!? Nej, vel.
Min søn er ikke helt med på det med højtlæning endnu. Nogle gange gider han, andre gange gider han ikke. Jeg nyder det når han gider og sørger for at gøre det hyggeligt og en god oplevelse, så han forhåbentlig får mere lyst til at sidde og kigge billeder og høre en historie - frem for bare at bladre. Det er han så til gengæld også ret god til. Altså at bladre.
Jeg er ret heldig, at have en kæmpe samling af børnejulebøger, (dobbelt så mange som dem på billedet) som jeg enten har fået fordi mit arbejde ryddede op på det interne lager, eller fået i forbindelse med at jeg selv har opsat dem. Jeg prøver altid på at få design opgaverne der indeholder julebøger - også selvom jeg faktisk sidder og laver dem i juni måned, fordi de skal igennem en lang process før de udkommet op til jul. Derudover har jeg også nogle fra min egen og min mands barndom.
Men hvis du ikke lige har nogle julebøger liggende, eller andre billedbøger og synes det er lidt for dyrt at købe her til jul, så gå på biblioteket. De har som regel et godt udvalg.
Så hvis du gerne vil have læsere, så husk at de skal komme et sted fra. Opmuntre andre til at læse og lad andre se at du også gør det selv. Vi lever i dag i en tid hvor vi sætter motion og kroppen over hjernen, og derfor kunne litteraturen godt bruge en hjælpende hånd med nye læsere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar