Stenløvens brøl

Stenløvens brøl

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Krøniken om Morika #3
Genre: Fantasy

Målgruppe: Unge og voksne

Udgiver: Forlaget Facet 

Tak til forlaget Facet for anmeldereksemplaret 

Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.


Stenløvens brøl er sidste bind i trilogien 'Krøniken om Morika', og hvis man har læst den anden 'Morika' serie, så vil man have en god formodning om hvordan den her slutter. Da denne serie er en slags prequel til den anden - som bare hedder 'Morika'. Jeg blev aldrig helt så forelsket i den her serie, som jeg gjorde det med 'Morika' serien. Det ligger nok mest i karakterne, jeg kom aldrig til at føle så meget for dem i den her serie.

Jeg ved ikke om det er helt rigtig antaget, men for mig føles i hvert fald bind 1 og 2 i 'Morika'-serien som en historie der var drevet, en historie som bare skulle ud og blev fortalt gennem karakterne. Det siger sig selv at bind 1 og 2 er mine absolut yndlings. Bind 3 i 'Morika' serien og de 3 bind i 'Krøniken om Morika', synes at have en meget nærværende forfatter. Dvs. at meget føles fortænkt og måske ikke helt så naturligt? Som sagt ved jeg overhovedet ikke om det er tilfældet, det er bare mest af alt for at forklare hvordan det føles for mig.

Ja, nu lyder det hele meget negativt. Det er det faktisk slet ikke. Faktisk synes jeg UDEN tvivl, at Sidsel Sander Mittet er den bedste fantasy forfatter vi har i Danmark, og jeg glæder mig bare til meget mere fra hendes hånd. Så jeg har stort set kun roser at give. For det var da helt sikkert dejligt at få Ituas historie og selvom jeg havde forudset slutningen, så slog den da ikke mindre hårdt af den grund. Og grundlæggende så er det virkelig en vidunderlig verden. Et fantastisk godt sammensat univers og dejlige budskaber. Sidsel viser så glimrende her, at man altså ikke behøver at skrive realisme for at skabe fokus på nogle ting i samfundet.