Det dybe vand
Forfatter: Paula Hawkins
Originalsprog: Engelsk, Into the Water
Genre: Thriller
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp.Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter.
Jeg fik aldrig læst Paula Hawkins første bog 'Kvinden i toget' - den har jeg stadig til gode. Jeg har dog set filmen, men jeg forudså slutningen, så det ærgrer mig selvfølgelig at jeg ikke havde læst bogen i stedet, for der tror jeg nemmere jeg kunne være blevet snydt. Jeg ved ikke helt om jeg synes slutningen gav mening her, i hvert fald ikke på samme måde som 'Kvinden i toget', og den er heller ikke helt så god som den, men en ting er sikkert og det er at Paula Hawkins er en fantastisk historiefortæller.
I 'Det dybe vand' følger vi flere forskellige synsvinkler, mens mysteriet udfolder sig. Det fungerede faktisk rigtig fint, jeg havde dog fortrukket færre og mere dybdegående, men det fungerer. Og det lykkes Paula Hawkins at sammensætte en sammenhængende historie ud af mange forskellige retninger mens vi hopper frem og tilbage mellem synsvinkler og tid og sted og der bliver bundet nogle fine historiefortællende sløjfer her og der. Samt nogle gode betragtninger.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg dykker ned i Paula Hawkins forfatterskab, for man kan virkelig mærke at hun har noget at byde på.
Ingen kommentarer
Send en kommentar