fredag den 8. juni 2018

Harry Potter - en rejse gennem magiens historie







Harry Potter - en rejse gennem magiens historie

Forfatter: British Library og J.K. Rowling
Originalsprog: Engelsk, Harry Potter:A Journey Through A History of Magic
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle Harry Potter fans børn og opefter
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


For at fejre 20 år med Harry Potter kan du nu dykke ned i en fantastisk samling af magiske genstande, som fremvises i British Librarys udstilling: Harry Potter: A History of Magic. Med udgangspunkt i læseplanen på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab kommer du med på en rejse gennem magiens historie, som går over tusind år tilbage.


Hvis det skal siges kort hvad bogen handler om, så kan den nok mest af alt sammenlignes med en Hogwarts lærerbog for Muggles. 

Jeg synes den her bog er ret genialt fundet på. For hvis du eller dine børn ligesom mig nogle gange har følt at ens virkelighed er utrolig magifattig i forhold til hvad man oplever i bøgernes verden, så kan den her bog hjælpe lidt på opfattelsen af vores verden. Så den synes bare lidt mere magisk.

J.K. Rowling har ladet sig inspirere af vores historie til sine bøger og den her bog forsøger at klargøre hvad der er en del af vores historie kontra hvad der er en del af Harry Potters magiske verden. Den er blevet til i samarbejde med British Library og har derfor sine fakta helt på plads.

Men udover fakta så indeholder bogen her også mange smukke illustrationer og ikke nok med det så indeholder den illustrationer af J.K. Rowlings aller første kladder. For eksempel kan man studere scenen med trolden i den aller første Harry Potter bog og se hvad der er blevet ændret til den udgave vi kender. Dertil er der også frigivet nogle af J.K. Rowlings originale notater. Jeg elsker at se sådan noget.

For et stykke tid siden anmeldte jeg 'moder' udgaven af den her: Harry Potter: A History of Magic - læs min anmeldelse af den her. Mange af de samme ting gør sig gældne i den her bog, men den her bog findes for det første i en dansk udgave, men udover det så er den også meget mere spiselig for både børn og voksne.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig