fredag den 23. november 2018

Fjendens ansigt







Fjendens ansigt 

Forfatter: Patrick Ness
Serie: Chaos Walking #2
Originalsprog: Engelsk, The Ask and the Answer
Målgruppe: YA
Genre: Dystopia
Udgiver: Carlsen Puls


Tak til forlaget Carlsen Puls for anmeldereksemplaret

Todd og Viola har været på flugt fra den ubarmhjertige hær af mænd fra Todds hjemby, Prentisstown, og er røget lige i armene på deres værste fjende, Borgmester Prentiss. Todd bliver fængslet og adskilt fra Viola, og nu er han tvunget til at underkaste sig Borgmesterens magt. Men hvad er det for hemmeligheder, der gemmer sig uden for byen? Og er Viola stadig i live? Og så en dag begynder bomberne at falde?



Jeg har muligvis sagt det mange gange før, men jeg bliver nødt til at sige det igen. Patrick Ness er intet mindre end genial. Fjendens ansigt er den slags 2'er der ikke skuffer. Den har faktisk endnu mere gennemslagskræft end det første bind i serien.

Bog serien her har efterhånden rigtig mange år på bagen. 10 år. Men bogen er ikke en af dem der i musikkens verden kaldes en døgnflue. Det er ikke en bog der lever for derefter at dør lige efter. Den her serie er stadig aktuel - den bliver ved med at være aktuel - den er tidsløs. Og så vil jeg faktisk gå så langt som til at sige, at den er et must read for alle der elsker dystopier.

I bogen er Todd og Viola adskilt og vi får fortalt historien gennem synsvinklen fra dem begge. De er oppe imod hver deres udfordringer. Men hvem eller hvad er den virkelige fjende? Hvad er rigtig og forkert? Læseoplevelsen er intens og jeg glæder mig helt enormt til filmatiseringen rammer de danske biografer til marts i det nye år. Jeg tror det bliver vildt!




 

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig