Hercule Poirot's Christmas
Forfatter: Agatha Christie
Serie: Hercule Poirot #20 - men den kan læses som en selvstændig historie
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi
Bogen fås også på dansk under titlen Hercule Poirots jul
Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret
On the night before Christmas, cruel, tyrannical, filthy rich Simeon Lee is found in his locked bedroom with his throat cut. Now Hercule Poirot must put his detective powers to the test to solve one of his most chilling cases - and to prevent a clever killer from spilling more blood.
I år var første gang jeg læste noget af Agatha Christie men efter Mordet i Orient Expressen vidste jeg at der ikke vil gå længe før jeg læste noget mere fra hendes hånd. For selvom jeg normalt ikke er til krimier, så er jeg rigtig meget til Agatha Christies krimier, fordi de har så stort fokus på karakter og plot.
Det blev denne julehistorie med Hercule Poirot og jeg er endnu engang blæst bagover af Agatha Christies evne til at skabe en spændende historie med det vildeste og mest uforudsigelige plot. Dertil er alle hendes personer interessante og realistiske og man får fornemmelsen af at Agatha Christie ikke bare gør ting halvt. Nej, der er faktisk virkelig ikke noget at sætte fingre på. Det skulle dog lige være min julegladesjæl, der måske ikke føler at bogen har ret meget julestemning over sig. Men overordnet gør det mig ikke noget, for den er til gengæld fyldt med skøn britisk stemning.
Jeg elsker især Hercule Poirots, han er virkelig en gennemført karakter og står fuldt på højde med sin mere populære med-fiktive-detektiv Sherlock Holms. Og jeg drømmer om at læse hele serien - men den er på ikke mindre end 45 bind. 45! De kan dog læses som selvstændige bind og indtil videre har jeg læst nr. 10 og 20, så måske jeg skal fortsætte til nr. 30. Spøg til side: jeg tror ikke jeg kommer til at læse alle 45 bind, men i hvert fald vil jeg gerne læse flere.
Ingen kommentarer
Send en kommentar