søndag den 17. marts 2019

Alt hvad jeg ved om kærlighed






Alt hvad jeg ved om kærlighed

Forfatter: Dolly Alderton
Originalsprog og -titel: Engelsk, Everything I Know About Love
Genre: Biografisk / realisme
Målgruppe: Fra teenager og opefter
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. Igennem sine klummer i Sunday Times, Daily Telegraph og Marie Claire, og hitpodcastet The High Low, har hun kastet sig hovedkulds ud i datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om katastrofale fester med Rod Steward-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen.


Jeg har taget tilløb til at skrive den her anmeldelse nogle gange efterhånden og årsagen er, at jeg har haft lidt svært ved at forklare andre hvorfor det nu er, at den her bog er så god. For det er den. God. Den er endda rigtig god. Men det er svært at sætte fingrene på lige præcis, hvad det er den her bog kan, som gør den så meget anderledes end andre bøger.

Grundlæggende så føles det lidt som at læse ens egne tanker da man var i starten af 20'erne og ældre. Den er fyldt med humor og sjove og ærlige betragtninger. Dolly Alderton deler rigt ud af sit eget liv og hun er utrolig nem at relatere sig til. Selv bogens opbygning er meget anderledes end andre memoirs på den måde at den også er fyldt med lister og sågar opskrifter.

Når man skal prøve at bryde bogen ned, så finder man ud af at den egentlig er lidt sjov i sin struktur. Men den fantastiske humor - samt kombinationen af dybere betragtninger binder det hele sammen så det fungere. Derudover skriver Dolly Alderton som en drøm.

Bogen er måske ikke nødvendigvis for alle. Jeg tror de fleste i 30'erne kan relatere til den ungdom Dolly Alderton har haft og kan finde sig selv i bogen - måske nok også dem i fra 40'erne. Men jeg tror at de ældre generationer nok har lidt svære ved at fange de skæve betragtninger, sarkasmen og ikke mindst den underspillede humor flere steder. Bogen er som skrevet til dem i 20'erne, men er den også skrevet til generationen der kommer nu? Ja, det må tiden i hvert fald vise.

'Alt hvad jeg ved om kærlighed' er ikke som noget jeg har læst før og det er en rigtig god ting. Jeg stor-nød den. Måske især fordi den mindede mig om mine 20'er som jeg havde glemt og som jeg helst ikke vil glemme igen. Det er en fantastisk ting når bøger kan gøre sådan noget. Man kan også godt føle som anmelder - og som læser af omkring 100 bøger om året, at bøgerne nogle gange begynder at ligne hinanden lidt - men så kommer en bog som denne som er helt unik og som måske har en lille del af Dolly Aldertons sjæl og så bliver man blæst bagover. Det er skønt!








SHARE:

2 kommentarer

  1. skidegod anmeldelse. jeg synes du fanger det-bogen-kan virkelig godt. jeg er selv den generation der genkender utroligt mange ting fra aldertons historie, & jeg stornød den virkelig også. fantastisk bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er altid skønt, at høre at man får formidlet det man gerne vil. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig