mandag den 22. juli 2019

Perfume








Perfume
- In Search of Your Signature Scent

Forfatter: Neil Chapman
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Parfume-bærer

Bogen fås ikke på dansk

Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret


A beautifully made scent can encapsulate a particular feeling, transport you to a very specific time in life with clarity, or remind you of a special loved one or friend. And just like wearing your favourite outfit or shoes, your favourite perfume can make you feel invincible.


Ud over at være en fantastisk smuk bog så er 'Perfume' af Neil Chapman også skøn læsning. Neil Chapman startede med at blogge om parfumer og passionen for dufte gjorde, at bloggen og Neil Chapman hurtigt gjorde sig bemærket i branchen. Han kender virkelig sine ting. 

I bogen som fungere glimrende som opslagsværk har han lavet en overskuelig guide til hvordan du kan blive inspireret til at finde andre skønne dufte gennem de forskellige noter. Hans beskrivelser af duftene er meget sanserige og man kan nærmest ikke undgå ikke at have en liste så lang med dufte man gerne vil afprøve. Så passionen kommer ud gennem siderne til læseren. 

De første kapitler er der en god guide til branchen - fra historisk til nutid, samt en beskrivelse af hvordan parfume bør bæres - og det er så absolut ikke ved at mase håndleddene sammen skriver Neil som noget af det første. Så note to self, lad være med at 'mase' noterne sammen, hvis du vil have det optimale ud af dine dufte. Han skriver også et afsnit om at man skal være opmærksom på, at hvis en duft er god hos andre, så kan det være den virker anderledes på dig, osv. Vores personlige dufte spiller i høj grad ind på hvor godt vi bærer forskellige parfumer, så det er altid en god ide at prøve en parfume i en hel dag før man køber den. 

Jeg elsker parfumer og noget af det jeg elsker ved det er noget af det Neil Chapman beskrivelser så godt i bogen, nemlig hvad det er duftesans kan gøre ved os: Skabe minder og følelser - og føre os i tidsrejse tilbage til en situation eller måske bare ud i skoven eller ved stranden. Give os mod eller overskud eller følelsen af ikke at være ensom, fordi vi husker situationer vi ikke var så tydelige. Duftesansen hænger unægtelig sammen med vores følelser og minder, så ud over at dufte godt, så kan dufte påvirke os i samme grad som musik kan.

Det bedste ved bogen er at det føles som en beskrivelse af det bedste af det bedste - den gode slags anbefaling - men samtidig er det på ingen måder snobbet, da der også er mærker med fra Bodyshop eller fra kendiser. Men der er helt sikkert en overvægt af dufte fra den dyre ende - og det selvfølgelig fordi de kvalitetsmæssigt også burde være nogle af de bedste.

Ud af de mange mange dufte der var beskrevet så ejede jeg selv kun tre af dem der var nævnt, og beskrivelsen af de tre dufte kan jeg nikke 100% genkendelse til. Så hvis du også bruger parfumer og måske gerne vil inspirers til hvad du skal købe, så er det her faktisk en rigtig god guide, som jeg virkelig anbefaler. For den vil helt sikkert kunne spore dig ind på hvilke parfumer du skal prøve næste gang.









SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig