søndag den 6. oktober 2019

Farvel september, goddag oktober










I september …

… deltog jeg i septemberbøger på min instagram og det kom der især et sjovt Snuggy billede ud af.

… fik jeg en god lektørudtalelse på mine to nye papbøger! Yay! Det betyder at der er en chance for at bibliotekerne tager bøgerne til sig. Hvilket jo betyder flere læser til mine bøger. Yay!

… var jeg til det fantastiske Fantasyfestival og stod på stand for Turbine - læs alt om det på min anden blog lige her

… fandt jeg lidt overskud igen og fik endelig redigeret og uploaded videoerne jeg filmede før sommerferien. Du kan finde dem på min youtube kanal lige her

… nåede jeg en milepæl jeg slet slet ikke havde forventet at nå på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig kommet på bibliotekspenge-listen. Faktisk skulle jeg allerede have været med sammen med de andre i starten af året, men der var sket en fejl og mine to papbøger var røget over på en anden Karin Hald, der også er forfatter. Men det er jo C R A Z Y. Jeg havde slet slet ikke forventet lige at nå op over den nedre grænse pga. mine to papbøger. Wow!







I oktober …

… udgiver jeg i samarbejde med Turbine yderligere to papbøger! Yes. Nu har jeg udgivet seks papbøger i alt - eller fra på mandag har jeg. Yay! I kan se bøgerne på Turbines hjemmeside lige her

… skal jeg holde efterårsferie med min familie og jeg glæder mig så meget. Vi har ingen planer, hvilket betyder vi bare har ro til at nyde hinanden og lave lige hvad vi har lyst til.

… vil jeg planlægge min julelæsning - yes it's a thing. Julen kan for mit vedkommende ikke starte hurtigt nok!

… vil jeg filme flere videoer. Jeg har som sædvanligt købt alt for mange bøger, så nu er jeg håbløs bagefter med at vise dem frem igen.

… skal jeg i teateret med min mand og se musicallen Tarzan

… vil jeg se live action Aladdin og Løvernes konge i hjemmebioen

… vil jeg planlægge skønne ting til bogforum




SHARE:

1 kommentar

  1. Tillykke med bibliotekspenge! Hehe - og elsker kattebilledet :P


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig