fredag den 15. november 2019

Skyriel





Skyriel

Forfatter: Lene Dybdahl
Serie: Ovanienprofetierne #1
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA?
Udgiver: Tellerup


Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret


En stormfuld vinternat kommer en pige til verden. Moderen får et foruroligende varsel om sin datters
magiske kræfter og sender hende i hemmelighed  bort til øen Josil. Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon, men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig, og gamle Alainon går hende på nerverne. Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?


Den verden Lene Dybdahl har skabt er gennemført, men jeg synes det var synd at alle de nye forskellige navne på alting man skulle forholde sig til som læser. Det gjorde læsningen utrolig træg. Dog er der nogle virkelig opfindsomme navne rundt omkring. Tag bare Skyriel! Jeg er mega misundelig, det er da det fedeste navn.

En anden ting - som jeg også havde et problem med i forfatterens Nøglens Vogtere serie - er at det ikke helt virker som om hun ved hvem hun skriver til. Målgruppemæssigt. Der sker nogle barske ting der ikke er for børn, men andre steder er det som om forfatteren vender rundt og pludselig skriver til børn - jeg husker særligt noget med prutter. Sådan noget finder jeg bare sindssygt plat og irriterende at læse. Det er virkelig et stort no no for mig, fordi at det for mig er et klart signal om at jeg er gået forkert i byen. Altså misforstå mig ikke, jeg kan sagtens læse børnelitteratur, men jeg vil ikke først sælges en YA bog og derefter opdage at jeg læser en børnebog. Og når jeg ikke var mere grebet af historien eller personerne end jeg var, så kommer jeg ikke til at læse videre i serien.

Når det er sagt, og hvis det ikke er en pet peeve eller no no for dig, så er Skyriel en ganske udmærket fantasy bog.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig