lørdag den 30. maj 2020

Baking moments








Baking Moments

Forfatter: Frederikke Wærens
Genre: Kogebog
Målgruppe: Alle der elsker at bage
Udgiver: Grønningen 1

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret (reklame)

I Baking moments har Frederikke Waerens samlet alle sine bedste opskrifter på skønne og velsmagende kager, der oser af hjemmebag og hygge. Præcis som du kender dem fra Frederikkes populære Instagramprofil @frederikkewaerens, er det overdådige kager, der er nemme at gå til og lavet af gode råvarer. For bagning handler ikke om præcision og svære teknikker, men om at skabe de skønneste kager, der gør alle livets særlige øjeblikke endnu mere specielle.

Jeg har fulgt Frederikkes instagram profil et stykke tid og jeg er altid imponeret over hvor mange smukke kager hun kan lave. Der mangler bestemt heller ikke hverken smukke billeder eller smukke kager i hendes første kogebog.

Alle opskrifterne virker super nemme at gå til og kræver ikke en masse mystiske ingredienser eller ting man ikke i forvejen har i køkkenet hvis man godt kan lide at bage. Så det er en yderst brugbar bagebog for os almindelige hygge-bagere. Og alle kagerne vil med garanti imponere vores gæster.









Jeg skulle selvfølgelig prøve 'Flødebollekagen' som er flødebolleskum på en browniebund. Kagen i sig selv var nu ikke noget for mig, men opskriften var nem at følge og den så ganske imponerende ud. Jeg lavede også en almindelig brownie og igen var opskriften lige til at gå til og brownien var velsmagende.

På trods af bogens flotte billeder af fine kager, så føles kogebogen en smule undervældende. Men den indeholder også kun lidt over 30 opskrifter og det er overraskende lidt når man tænker på at det er en allround bagebog og ikke en der er specialiseret til en ingrediens eller bageform. Det er selvfølgelig super ærgerligt. Især taget i betragtning af Frederikke på sin instagram profil virker til at have masser at byde på.

Kogebogen er dog uden tvivl et must for fans af Frederikke Wærens.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig