lørdag den 27. juni 2020

5 ingredienser







5 ingredienser
- hurtig og nem mad

Forfatter: Jamie Oliver
Originalsprog og -titel: Engelsk, '5 ingrediens'
Genre: Kogebog
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret / ikke betalt reklame


Keep it simple! Man kan sagtens lave mad super god og velsmagende mad med blot 5 ingredienser. I Jamie Olivers nye kogebog handler det om kvalitet frem for kvantitet og om at lave sund og afbalanceret mad hurtigt og nemt.



Jamie Oliver er verdenskendt for sin mad og selv folk der ikke interessere sig for mad kender hans navn - og med rette, for han er virkelig en ren troldmand når det kommer til lækker mad. Og hvis man troede at hans kilde var ved at være tømt så kan man tro om igen. Alle hans kogebøger er super relevante og formår at ramme nutidens tone.

Med 5 ingredienser har han lavet en overskuelig kogebog til de der har fokus på enkelte, hurtige og nemme retter. Kogebogen kan derfor bruges af den fattige udflyttende studerende, den travle hverdagsfamilie, de enlige og dem der vil bruge mindst mulig tid på indkøb og at stå i køkkenet.









Opskrifterne indeholder kun fem ingredienser (med antagelse af salt, peber og olivenolie) hele vejen igennem bogen. Så de er enkelte og simple at gå til - og ikke mindst hurtige retter til den travle hverdag. Her er der ikke nogen nye smagssammensætninger eller eksperimenterende retter - selvom Jamie Oliver virkelig har mange gode ideer til fem ingrediens opskrifter og det er tydeligt at hans fokus har lagt på at det også skal smage godt.

Som sædvanlig prøvede jeg et par opskrifter. En varm ret med varmrøget laks, en kold ret med koldrøget laks og æble crumble cookies. Alle tre ting kunne jeg sagtens finde på at lave igen. Æble crumble cookies var især en positiv overraskelse.









Bogen er sat virkelig lækkert op med billede af hver af ingredienserne og et fuldsides foto af den færdige mad. Der er noget virkelig tilfredsstillende over at se fotos af hver ingrediens og i dette tilfælde også nemt når der kun er få. Jeg er imponeret over hvor smukt hver opskrift er lagt på tallerkenen - det gør det hele endnu mere indbydende og lækkert.

Opskrifterne er nemme at gå til og alle kan være med og der er noget for enhver smag. Kogebogen er dejlig tyk og indeholder masser af opskrifter.

Konceptet med at det skal være enkelt og samtidig lækkert er på alle måder opfyldt.




SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig