søndag den 11. oktober 2020

Sanditon

 





 

Sanditon

Forfatter: Jane Austen

Genre: Historisk roman / Klassiker

Målgruppe: Voksne


Bogen fås også på dansk under navnet: Lady Susan- Sanditon- The Watsons

 

Written in the last months of Austen's life, Sanditon features a glorious cast of hypochondriacs and speculators in a newly established seaside resort, and shows the author contemplating a changing society with scepticism and amusement. It tells the story of Charlotte Heywood, who is transported by a chance accident from her rural hometown to Sanditon, where she is exposed to the intrigues and dalliances of a small town - and encounters the intriguingly handsome Sidney Parker.

This edition also includes the early epistolary novel Lady Susan and the delightful fragment The Watsons.
 

 

For nogle år siden bekendtgjorde jeg at jeg havde læst hele Austens forfatterskab - well det var tildels også rigtig, for jeg havde læst alle hendes afsluttede værker - inklusiv Lady Susan som også er at finde i det her bind. Men jeg har aldrig fået læst hendes to uafsluttede værker 'The Watsons' eller 'Sanditon.'.Måske har jeg været bekymret for, at elske starten på de to historier så meget, at jeg ville begræde en for evigt tabt slutning alt for meget. 

Men i foråret sad jeg og så tv-serien 'Sanditon' som bygger på alle Austens karakterer og det hun har skrevet men andre har skrevet historien færdig. Jeg nød virkelig tv-serien og håber de fortsætter den, med en sæson 2, for slutningen lader tilbage at ønske for en ægte Austen fan. Men mens jeg så den kunne jeg ikke lade være med hele tiden at spekulere på hvilke af tingene var Austens og hvilken var tv-manuskript forfatterens. Jeg brændte efter at danne mig mit eget indtryk af serien ud fra Austens ord for derved at kunne konkludere om jeg troede de bag tv-serien havde taget de rigtige valg eller ej. Måske har jeg udviklet mig et anmelder-gen i alle de år med bloggen, men jeg blev bare virkelig nødt til at læse det Austen havde skrevet. 

Så jeg købte den her fine (selvfølgelig gjorde jeg det) penguin clothbound classics udgave som indeholder de tre ufærdige historier, 'Lady Susan', 'The Watsons' og 'Sanditon'. På trods af at bindet hedder 'Sanditon' så er det faktisk Lady Susan der er den mest fuldendte historie af de tre. 'The Watsons' har kun begyndelsen men pga. et brev mellem Austen og sin søster så ved man hvordan Austen havde tænkt sig at 'The Watsons' skulle ende. Så den eneste historie man ikke rigtig har andet end begyndelsen på er måske også den mest fascinerende af de tre - Sanditon.

Min mening om Lady Susan har faktisk ikke ændret sig ved denne genlæsning og denne anmeldelse føles derfor stadig gældende. The Watsons ville uden tvivl havde været en vidunderlig lille historie men Sanditon er for mig særlig interessant for den føles (som Austens andre romener i øvrigt) som et mesterværk - et begyndende mesterværk i dette tilfælde - med masser af originalitet og måske endnu mere moderne end alle hendes andre værker. Austen havde for første gang en sort med i sin roman og når man kender Austen så ville hun uden tvivl havde haft en interessant rolle, desværre ser vi den aldrig blive opfyldt - kun i tv-serien hvor det falder lidt fladt. 

Hovedpersonen Charlotte ville også havde været et fornøjeligt bekendtskab for hun er fyldt med fordomme - en kvindelig Darcy om man vil - og det ville virkelig have været fantastisk at have fulgt hendes udvikling gennem Austens eget skriv, men det får vi desværre aldrig. (Her føler jeg også tv-serien falder lidt fladt) Det er i sig selv lettere frustrerende selvom jeg vidste hvad jeg gik ind til. Jeg ville nu stadig ikke have været læseoplevelsen foruden og er glad for at jeg nu endelig har fået læst alle Austens ord - ja lige med undtagelsen af alle hendes breve som også er udgivet, samt ungdomsskriv. Dem har jeg selvfølgelig stadig tilgode.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig