Hvis bare du var min
Forfatter: Mhairi McFarlane
Genre: Romantisk komedie
Laurie er slået tilbage til start. Hendes forhold gennem 10 år er lige blevet afsluttet af sin kæreste. Og som om det ikke var nok, så skal de se hinanden hver dag på deres job. Laurie aner ikke sine levende råd, og bare tanken om Tinder-dates skræmmer hende. Rygterne svirrer om, at hendes eks er kommet i nyt forhold, og at de allerede venter sig en baby. Laurie må slå tilbage! Jamie Carter er kendt som kontorets playboy, og han søger ikke just kærligheden. Men for at imponere sine chefer, må han præsentere et fast, stabilt forhold. Laurie og Jamie kan bruge hinanden, og iscenesætter derfor et falsk forhold på de sociale medier. Alle overraskes og misundes af deres stormfulde ”forelskelse”. Planen er lykkedes! Men kan man fake ægte kærlighed, eller er de to virkelig skabt for hinanden?
Jeg elsker Mhairi McFarlane og hendes skrivestil. Hun skriver de her kærlighedskomedier med et frisk pust til en efterhånden gammel branche. Ikke nok med at hun tilføjer det en frisk ny type humor så sætter hun også hendes heltinder (hovedpersoner) i en alder af 30+, hvilket giver et helt nyt perspektiv på de klassiske kærlighedshistorier som hun ligger sig op ad. Hendes historier handler kort sagt om kvinder i deres bedste alder og deres enten søgen på kærlighed eller deres frontale sammenstød med kærligheden.
Denne gang skriver McFarlane tilmed en kærlighedshistorie i en af mine yndlingstematikker - nemlig historien om to personer der skal lade som om de er kærester for at opnå et eller andet og som så bliver forelsket i hinanden undervejs. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. McFarlane leverer igen på et højt niveau.
Så vidt jeg ved så er det her også den første historie med en sort hovedperson fra McFarlanes hånd og det klæder virkelig historien godt. Så det kan hun efter min mening roligt gøre igen i en fremtidig historie.
Det bedste ved McFarlanes historier er, udover hendes humor, hendes hovedpersoner som virker så levende at man ikke andet end kan undgå at føle med dem. Deres upsa øjeblikke, deres smerte og deres lykke. Det er en ren fornøjelse at læse.
Hvis man kan lide Kinsella eller Jojo Moyes, så kan man helt sikkert også lide McFarlane. Hun har den samme skønne britiske humor og så skriver hun som sagt om personer der føles ægte og som har 'levet længere' end til starten af 20'erne.
Ingen kommentarer
Send en kommentar