Opskrifter, huskelister og gode råd så du får tid til at have det hyggeligt
Forfatter: Sarah Skarum
Genre: Julebog / fagbog / kogebøger
Målgruppe: Voksne
Udgiver: People Press
Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret (reklame)
Jeg er lidt en juletosse. Okay, jeg er fuldstændig opslugt af alting jul når vi rammer november - og ja ofte endda gerne før. Så jeg er rigtig meget en juletosse. Så derfor er jeg også fuldstændig forgabt i bøger om julen, ikke kun de historier der flyder over med varm chokolade og lune honninghjerter men i høj grad også en bog som denne som indeholder opskrifter og en beskrivelse af en families traditioner i julen samt en god mængde gode juletips.
Nogle af juletipsene og det der især bliver slået på i denne bog, er da også noget jeg selv efterlever med stor begejstring - for det gør nemlig min jul meget mindre stresset - er planlægning, planlægning, planlægning, og at være i god tid med tingene. Og ikke mindst husker hvad det er der er vigtigst i julen - at hygge med venner og familie og ikke gøre det til et perfektionist stykke.
Så hvis man godt kunne bruge lidt flere råd til hvordan man kommer gennem juledagene uden at stresse eller nogle nye opskrifter til inspiration til julebagningen eller julemaden (det kan jeg personligt altid bruge), jamen så er den her bog helt sikkert værd at kigge nærmere på.
Et lille tip: i dag er der cyber monday på Bog og ide og man kan få denne bog og mange flere til 20%.
Jeg gør personligt mange af tingene som er beskrevet i bogen i forvejen. Ja, jeg er den irriterende person der allerede har købt alle julegaver. ;0) Og jeg skriver - som Sarah også foreslår - altid en huskeseddel til mig selv næste år om hvad jeg kan gøre anderledes eller hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede så godt. Så for mig var der ikke så mange ideer at hente på den front men jeg elsker som sagt den her slags bøger - at få nye opskrifter at prøve - at høre om andres jul - og måske også blive bekræftet i at det med planlægning og listerne holder 100.
Ingen kommentarer
Send en kommentar