Episke kærlighedshistorier

 

Jeg elsker en god kærlighedshistorie. Alle typer faktisk. Men selvom jeg holder meget af Simona Ahrnsted, Mhairi McFarlane, Jojo Moyes, Kinsella, Erin Watt, Lisa Kleypas, Julia Quinn og Kasie West. Så har ingen af dem opnået det jeg kalder 'episke kærlighedshistorier' - i hvert fald ikke hos mig. 

Jeg har gransket lidt i ordet episk - hvad er det lige der gør en kærlighedshistorie episk? Fx vil jeg uden at tøve karakterisere Stolthed og fordom, Jane Eyre, Borte med blæsten, Den store Gatsby og Stormfuldehøjder som episke - omend de tre sidste er bittersøde. 

De klassiske kærlighedshistorier har selvfølgelig også bestået tidens gang - men der er også mange nutidige bøger som rammer det episke. Såsom  'The Notebook' (eller det gør filmen i hvert fald ;0)), 'Outlander' og ej at forglemme 'Twilight'. 

Hvad gør så en kærlighedshistorie episk? 

Det er så spørgsmålet. Det virker som en ren balancegang som nogle formår at ramme rigtig og andre ikke gør. For de episke kærlighedshistorier giver den MAX gas og det kan enten føles 'over the top' eller 'episk'. Der er ikke nogen muligheder imellem. 

Et af kriterierne er at kærligheden overvinder alt, om det så er tiden der overvinds eller forhindringer som er udefrakommende eller indre karaktertræk i personerne selv. Fx bliver Elizabeth og Darcy begge bedre mennesker før de finder hinanden. I starten er det helt utænkeligt at Lizzy Bennet nogensinde skulle ende op med Darcy, men med tiden bliver hun klogere på ham men især også på hende selv. Der er også Rhett Butler som elsker Scarlett trods hendes mange, mange fejl - og de får også gjort hinanden til bedre mennesker (og værre), men timingen er fuldstændig off - men vi er efterladt med en følelse af at tiden måske kan overvinde det ...

I Twilight kan vi næsten også kun konkludere at Bella og Edwards kærlighed er stærkere end noget andet - fordi hun vælger ham og ikke den helt igennem fantastiske og perfekte Jacob. At de konstant kommer igennem masser af forhindringer gennem fire bøger gør da heller ikke deres kærlighedshistorie mindre episk. 

Alt det efterlader også en masse til læseren selv. For det er ikke alle der føler at Bella og Edwards kærlighedshistorie er smuk og episk og selvom flertallet gør, så er følelsen individuel og ikke noget der kan presses ned over hovedet på andre. 

Så hvis en læser er efterladt med en følelse af at kærligheden i en historie kan overvinde A L T. Er det så lig med at historien er episk - hmmm... måske?! 

Det kunne i hvert fald forklare, at jeg sjældent føler, at jeg finder episke kærlighedshistorier i YA romaner eller almindelige feel good romaner. Jeg er ikke altid 100% overbevist efter endt læsning at kærlighedshistorien er for evigt. Dér hvor jeg nogle gange føler det er faktisk i fantasy romaner, måske fordi deres præmis i sig selv er ud over det normale og derfor er jeg personligt nok også mere tilbøjelig til at tro at kærligheden i de historier vil varer evigt, fordi historien i sig selv er så unik. 

Disse er nogle af de bedste fantasy kærlighedshistorier, jeg har læst som kommer ret tæt på episk: