Syv års længsel anmeldelse

Syv års længsel

Forfatter: Sylvia Day
Serie: Historical #1
Genre: Historical Romance, erotisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret















En lun sommeraften i 1800-tallets England, kun ganske få timer før sit bryllup, bliver lady Jessica Tarley vidne til et optrin, som hun sent skal glemme. Hun ser den unge Alistair Caulfield i en voldsomt intim scene med en langt ældre kvinde!Chokeret, men alligevel besynderligt pirret, går Jessica ned ad kirkegulvet som planlagt, men gennem de følgende år i et passionsløst ægteskab bidrager tanken om Caulfield til forbudte fantasier, som holder kedsomheden stangen.Da Jessica efter syv års ægteskab bliver enke, stiger hun ombord på et skib for at rejse over Atlanten til Jamaica for at bese en plantage, som hun har arvet efter sin afdøde mand. Rejsen skal vise sig at blive meget mere, end Jessica havde forventet, for skibet ejes af Alistair Caulfield, og han er med på sørejsen. Der går ikke lang tid, før Alistair aflægger sin første visit i Jessicas kahyt – en visit, der bliver indledningen på en stærk erotisk relation.



Syv års længsel følger to forskellige synsvinkler. To søstre.

Jeg må tilstå at jeg ikke var særlig imponeret over Sylvia Days crossfire serie, men jeg var interesseret i at læse resultaterne af at blande det erotiske med en så fornem og uskyldig tid. Jeg blev utrolig positivt overrasket. Jeg synes elementerne passer utrolig godt sammen.

Noget af det Sylvia Day kan bedst efter min mening er at skabe karaktere og at skrive. Hun skriver så let og forførende, at det er meget nemt at blive indhyllet i hendes historie.

De to synsvikler fungerede generelt set godt. Der var dog et tidspunkt hvor den ene storyline døde en smule, så det var lidt svært at komme videre med den del når man hellere vil læse den næste.

Jeg har et problem med oversættelsen, måske har jeg bare generelt læst for meget historisk romance på engelsk. Men jeg kan ikke klare at My Lord er oversat med Herre. Og hvorfor oversætte det? Især når milady ikke er oversat!? For mig giver det bare et helt andet billede, et lidt mere komisk et af slagsen når My Lord bliver oversat.

Fordi jeg har læst så meget historisk litteratur for den periode, føler jeg faktisk at jeg kender perioden bedre end Sylvia Day. Jeg synes i hvert fald hun tager sig lidt for mange friheder i forhold til den historiske periode. Det er synd, for det ødelægger lidt af oplevelsen for mig.

Til gengæld var det en enorm god historie, fordi den er så karakterdreven. De to søstre har nemlig haft en problemfyldt opvækst som nu påvirker deres nutid og deres måde at leve på. Hvilket skaber en utrolig interessant dynamik med deres omverden.

Mæt og slank med LCHF anmeldelse

Med denne bog giver Jane Faerber en forståelse for kostmodellen LCHF - Low Carb High Fat.Med mad rigt på gode fedtstoffer og få kulhydrater, kan du spise dig mæt og ... Læs mere samtidigt tabe dig. Ved at følge denne kostmodel får du din krop til at fungere optimalt og derved opnå de resultater som du drømmer om.

LCHF tog Danmark med storm og meget er der sket siden jeg selv anmeldte den første bog af Jane Faerber. Nu er Jane Faerber endelig udkommet med den efterlyste bog - nemlig (mæt og) slank med LCHF. Principperne er de samme som første bog, maden er nem, velsmagende, mættende og effekterne er synlige.

I løbet af den sidste uges tid har jeg lavet mad fra bogen, og her er mine tanker omkring den nye bog.

Før opskrifterne har Jane Faerber været så flink at svare på alle de mulige spørgsmål vi kunne have til LCHF. Hun beskriver det levende, klart og tydeligt. Noget af det jeg personligt godt kan lide er at hun har så bred en vinkel på. At der er rigtig mange der kan have gav af kosten LCHF, fordi kosten har så mange fordele andre fordele end mæt og slank. F.eks. hvis man har gluten intolerance, så er LCHF altså også en glutenfri kost.

Fordi LCHF er så stort i øjeblikket så er der også mange kritikkere af kostmetoden at finde. Men jeg følger Jane Faerbers på hendes blog, og det er rart at høre hendes input til noget af kritikken. Jeg kan godt lide at hun gør klart at det hele er med udgangspunkt i hendes egne personlige erfaringer. Men f.eks. læste jeg en dag at Jane Faerbers eget kolesteroltal ikke har ændre sig på LCHF, faktisk så det endda rigtig godt ud. Og det er da tankevækkende.

For mig er den eneste rigtig måde at anmelde kogebøger på, at prøve en række forskellige opskrifter. Gerne nogen opskrifter som jeg har nemt ved at vælge og så nogle opskrifter jeg måske ikke ville have valgt ved første øjekast. Jeg prøvede Cæsarsalat, en avokado og rejsesalat og en Italienske "pastaret".

Jeg har aldrig prøvet at lave Cæsarsalat før, og det er egentlig mærkeligt for jeg kan rigtig godt lide Cæsarsalat og det er faktisk utrolig nemt. Avokado og rejesalaten er en klassiker for mig, men det er rart at forny sin egen udgave engang imellem. Den Italienske "pastasalat"var jeg særligt spændt på, fordi det er rigtig LCHF-agtigt at lave spagetti strimler ud af grønsager.

Jeg er utrolig begejstret over bogen. Maden er utrolig velsmagende og samtidig nem at lave. Man skal ikke ud og have alle mulige mystiske og mistænksomme erstatnings fødevare. Det hele er naturligt, for selv fedt er jo en naturlig del af kosten.

For mig er 'Mæt og slank med LCHF' fuldt på højde med 'LCHF - spis dig mæt og glad'. Jane Faerber er helt klart den man skal gå til hvis man er interesseret i LCHF. I hendes hænder er du tryg og vel vejledt.

Dertil kommer den helt store fordel: Aldrig har det været mere velsmagende og nemt at gå på slankekur med LCHF.

Nyt til hjemmebiblioteket - januar - vlog version

Som lovet en video af resten af bøgerne som jeg fik i januar måned.

Det bliver faktisk mindre og mindre nervepirrende for hver gang man laver en video, så måske jeg skulle prøve at gøre det lidt oftere...

Cover reveal - The Silkworm

Jeg elsker det her cover, det er utrolig dynamisk.

Der er flere datoer for udgivelse, alt efter om det er uk eller us, men den tidligste og den der er oplyst på hjemmesiden er 19 juni.

A compulsively readable crime novel with twists at every turn, The Silkworm is the second in the highly acclaimed series featuring Cormoran Strike and his determined young assistant Robin Ellacott.
When novelist Owen Quine goes missing, his wife calls in private detective Cormoran Strike. At first, she just thinks he has gone off by himself for a few days – as he has done before – and she wants Strike to find him and bring him home.
But as Strike investigates, it becomes clear that there is more to Quine’s disappearance than his wife realises. The novelist has just completed a manuscript featuring poisonous pen-portraits of almost everyone he knows. If the novel were published it would ruin lives – so there are a lot of people who might want to silence him.
And when Quine is found brutally murdered in bizarre circumstances, it becomes a race against time to understand the motivation of a ruthless killer, a killer unlike any he has encountered before…

This week #34

Ugen der gik blev ugen jeg forsøgte mig med vlogning igen. Det er lige før det faktisk er blevet helt hyggeligt at lave.

Fordi jeg skal starte fuldtid til marts, så forsøger jeg at nå alt her i februar måned. At gøre diverse projekter færdig, gøre hele hytten hovedrent, fagbogen, redigering af min egen bog, planlægge hele mit bryllup og dertil så er der deadline på Kattemagasinet og HIT magasinet. Hvorfor tror jeg altid jeg kan nå mere end jeg kan??

Da jeg startede de her indlæg i sin tid var det med henblik på at fortælle om de små fremskridt indenfor min roman, give inspirerende links videre og fortælle om de små ting hvor jeg måske har forsøgt med en ny te eller tv-serie eller lignende. Jeg er bare så elendig til at huske de små ting sidst på ugen. Så det ender nærmest altid med at blive en klagesang om manglende tid. Så det skal jeg forsøge at huske til de fremtidige This weeks ;0)

Faktisk har jeg set en ny serie her i løbet af ugen. Fleming. Som handler om manden bag den populære film- og bogserie James Bond, Ian Fleming. Første afsnit var rigtig god faktisk, den tegner et billede af Ian Fleming som person under anden verdenskrig. Så den kan jeg kun anbefale. Hvis du tror det er noget for dig, så findes den på netflix.

I dag skal jeg til min mors fødselsdag, og hun skal selvfølgelig have tada... en bog i gave. :0) Jeg er så opfindsom.

Som et nyt tiltag på bloggen, vil jeg ca. en gang om ugen anmelde en kogebog, både nogle jeg får til anmeldelse, men også nogle af mine egne som jeg i forvejen har til at stå på hylderne. Jeg har gjort det en håndfuld gange før, men det er ved at være et års tid siden og jeg savner det faktisk. - For så får jeg nemlig også selv prøvet noget nyt og spændende. :0) Første gang bliver i morgen med bogen LCHF som jeg viste jer i går i vlogen.



Ugens skrivning

Jeg har fået printet alle 85.600 ord ud og jeg er gået i gang med at læse det igennem. Yay!


Ugens læsning

Jeg har ikke fået læst nær så meget som jeg gerne vil. Faktisk så stresser det mig ligefrem, fordi jeg læser SÅ mange gode bøger lige nu. Så når jeg ikke læser, så tænker jeg på bøgerne og når jeg læser så stresser jeg over det jeg ikke når. Sådan kan man åbenbart godt have det. ...... og se nu begynder jeg igen. brok, brok, brok :0))

Jeg vil meget hellere vise jer de fantastiske bøger jeg sidder med ligenu. De er her:

 

På billedet ses fra øverst til højre: House of Hades af Rick Riordan, A Curious invitation af Suzette Field, What HIT me? af Genny Masterman (research bog), Lady Almina og virkelighedens Downton Abbey af Lady Fiona Carnarvon og Stolthed og lyst af Sylvia Day


Ugens links

What's Your Love Story?

Which Jane Austen Heroine Are You? Jeg er åbenbart Elinor Dashwood

Vampire Academy aflyst i Danmark

Ny cdon rabatkode

Cdon har endnu engang været så fantastiske at give mig en rabatkode, som jeg kan dele med jer. 


Koden er: xYPDdaqm


Hvis du køber for minimum 200 kr. bøger og ved at anvende koden i kassen får du så 5% ekstra rabat!!


Koden gælder fra i dag og til og med 31/3

Valentinsdag og de bedste kærlighedshistorier

Jeg elsker ideen om Valentinsdag. En dag hvor man fejre kærligheden.

Det er ikke altid at jeg får det gjort, men jeg har altid et stort ønske om at gøre det hvert år. Det er heller ikke altid vi er så gode til at fejre vores årsdag - min kæreste og jeg. Men vi har efterhånden også haft rigtig mange (snart 14) og vi er gode til at huske at lave noget specielt sammen i hverdagene engang imellem.

Igen i år har vi været lidt for langsomme ude, så vi vil nok bruge dagen til, muligvis køb af vielsesringe, levende lys til aften og en god film.

En romantisk film? Måske, min kæreste er ikke den værste når det kommer til romantiske film. Han har set alle de film herunder sammen med mig, undtagen Jane Eyre, den har vi til gode.


I dagens anledning vil jeg komme med 10 11 bud på mine yndlings filmatiserede kærlighedshistorier.

En god kærlighedshistorie for mig, er en stormfuld en af slagsen, men også en der går dybere end ved første øjekast.

Pride and Prejudice. Helt klart. Og det er kun BBC versionen fra 1995 der duer med Colin Firth som Mr. Darcy. 6 skønne episoder på i alt 6 timer, kan sagtens ses på en dag, og dagen efter for den sags skyld. Denne BBC version følger nærmest slavisk bogen af Jane Austen (bortset fra en vis våd skjorte scene - men det gør bestemt ikke noget at den er med) og det er derfor jeg holder så meget af den her version.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Kærlighedshistorien er fænomenal. Det jeg godt kan lide ved den er at det er personerne selv der står i vejen for deres egen lykke. Det er ikke så meget omstændighederne....eller.... det er det også, men de betyder ingenting i forhold til deres egne fordomme og deres stolthed.
Hvad kan den ellers? Jeg elsker den historiske periode, lige fra de elegante mænd, til ballerne, til kjolerne og fine manerer.
Tåre? JA! Efter 6 timer i bliss, så er det virkelig svært at holde tårerne tilbage. Men det er glædetåre.

Gone with the Wind. Er den ultimative kærlighedshistorie, også selvom den måske kunne ende lidt mere lykkeligt. Der findes kun den her version på film og jeg undre mig egentlig over hvorfor den aldrig er blevet forsøgt genindspillet. 3 timer er filmen og den følger bogen utrolig trofast.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi man virkelig kan mærke at Rhett og Scarlet er de helt rigtige for hinanden og der kommer altid noget i vejen for at det kan ende lykkeligt. Så man sidder hele tiden og hepper på dem - lidt ligesom det mere nutidige par Ross og Rachel fra FRIENDS.
Hvad kan den ellers? Jeg elsker virkelig også den her historiske periode, på godt og ondt. Amerika var på det tidspunkt et utrolig splittet land og et land med utrolig mange og store følelser. Det kan gå lige fra flotte kjoler, store baller, til sult og mord for at overleve. Det synes jeg også filmen formår at vise ret godt.
Tåre? Huha.. ja. Mange og flere gange gennem filmen. Det er virkelig en hjerteknuser den her film.

The Notebook. Filmen er langt bedre end bogen af Nicolas Sparks. Det er egentlig småting der gør det, men de småting som er tilføjet i filmen får bare historien til at stråle vildt meget.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi vi følger kærlighedshistorien gennem et helt liv med op og nedture, helt fra den første stormende forelskes der blomster op i en kærlighed som varer ud over resten af livet. Jeg elsker historien om at kærlighed går længere end den perfekte fyr. Allie møder nemlig en helt perfekt fyr, men hun kan slet ikke slippe Noah i tankerne, og det er der hvor kærlighed bliver enormt magtfuldt.
Hvad kan den ellers? Det her er sjovt nok også en historisk film, og jeg elsker at se historiske film. Der er bare en særlig glans over filmen. Så har den også Ryan Gosling i hovedrollen som Noah...
Tåre? Ja for h... Jeg tror aldrig nogensinde jeg har grædt så meget over en film. Det var dog kun helt slemt første gang jeg så den, men alligevel wow det var slemt. Og hjerteknusende.

Beauty and the beast. Yes.. I know.. det er en tegnefilm, men jeg elsker den. Jeg elsker også Disney og det her er helt klart den bedste de har lavet til dato. Den slår Løvernes Konge til enhver tid.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Her kan man da tale om kærlighed. Her har vi et uhyre der vil noget, en badboy, en fyr med virkelig store issues. Alligevel formår Belle, som kan få den smukkeste fyr i byen, at se under overfladen. Og Udyret oplever han bliver en anden med Belle. Hun gør ham til et bedre menneske. Han gør hende til et bedre menneske. Det er da kærlighed.
Hvad kan den ellers? Det er Disney... Need I say more...
Tåre? Ja, altid ved scenen hvor udyret er ved at dø.

Jane Eyre. 4 timers miniserie fra BBC, 2006 er den eneste rigtige for mig. Måske var det fordi det var den udgave jeg så først, men jeg har forsøgt at se andre, og det fungerede bare overhovedet ikke. Jeg mangler stadig at læse bog udgaven.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? På mange måder minder den her historie mig om skønheden og udyret. Det er i hvert fald en fortælling hvor begge parter virkelig har brug for hinanden. Jeg elsker karakterne og at historien er så karakterdreven som den er. Jeg elsker den stormfulde kærlighed som er umulig at slå ned, uanset hvor mange forhindringer der er i vejen for den.
Hvad kan den ellers? Generelt er det bare en helt unik historie, med store følelser og som sagt enormt interessante karakterer. Den er også historisk, men der er ikke store baller eller flotte kjoler. Men der er masser af skønhed.
Tåre? Jeps... det første sted er ved den her scene:
“Do you think, because I am poor, obscure, plain and little, I am soulless and heartless? You think wrong! - I have as much soul as you, - and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you!”

Moulin Rouge er sådan en flot film, med masser af fantastisk musik. Jeg elsker 'Come what may'. Det er også min kærestes yndlingskærlighedshistorie ud af disse på den her side.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? En god starcrossed lover historie giver altid et godt grundlag for en god kærlighedshistorie. Jo mere modgang kærligheden får, jo større og stærkere gror den mellem dem når forhindringerne overkommet. I det her tilfælde synes jeg særligt musikken gør meget for at understøtte stemningen og kærlighedshistorien.
Hvad kan den ellers? Paris! Moulin Rouge. Fest, farver og glitter. Og ikke mindst musikken.
Tåre? Åh.. ja slutningen....

Twilight. Ja, jeg elsker den kærlighedshistorie, også film versionen, men det er nu mest fordi de minder mig om, og virkeliggøre bøgerne. Twilight har de to genre jeg elsker mest: Kærlighed og fantasy.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen så burde forholdet være doomed til at starte med. Han har lyst til at æde hende, han bliver aldrig ældre end 17 år af udseende. Samtidig så har vi et trekants drama hvor Belle faktisk er forelsket i dem begge på samme tid, og Jacob er simpelthen en helt fantastisk modpart til Edward fordi han er så perfekt. Igen er det lidt skønheden og udyret historien om igen. Edward er et rovdyr og hun burde vælge Jacob, men sådan fungerer kærligheden ikke. Man kan ikke selv bestemme hvem man elsker. Det synes jeg Twilight formår at få utrolig godt igennem.
Hvad kan den ellers? Det paranormale.
Tåre? Hmmm... ja det har jeg helt sikkert, men det står ikke særlig klart hvor eller hvornår jeg græd, og jeg tror ikke umiddelbart jeg vil gøre det hvis jeg ser den igen.. eller det ved jeg faktisk ikke... hmm... det skal prøves.

Romeo and Juliet. Jeg har ikke set andre versioner end den med Leonardo DiCaprio, og jeg har egentlig ikke behov for at se andre udgaver. Den er utrolig smuk. Jeg har endnu ikke læst selve stykket.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen, du kan ikke bestemme hvem du bliver forelsket i. Hvis du kunne det ville du nok ikke havde valgt din største fjendes datter. Jeg synes også filmen illustrerer et fantastisk eksempel på love at first sight. Historien fortæller også hvor langt Romeo og Juliet vil gå for at være sammen, og hvor stor hold kærligheden (til hinanden) har i dem begge.
Hvad kan den ellers? Den er historisk, den er flot og den er på samme tid magisk, og så bliver replikkerne sagt i vers og det fungerer fantastisk.
Tåre? Åh.. ja.. det kommer vi ikke uden om med den her.

Grease. Jeg elsker den her film/musical, men det har nok meget at gøre med at jeg er vokset op med den. Grease har nok været min pretty women. Jeg elsker musikken, dansen og faktisk alle de farverige scener der er i filmen.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi den virker så ægte. En populær sej fyr går hen og gør noget så farligt som at blive forelsket i en sød pige. Det er jo ikke vanvittig godt for hans omdømme, problemet er bare han kan ikke lade være med at tænke på hende. Igen et fantastisk eksempel på at du ikke bestemmer over kærligheden men kærligheden bestemmer over dig, og det er rent faktisk en god ting.
Hvad kan den ellers? Musikken er fantastisk. Jeg elsker også det historiske aspekt og så er det bare fest og farver.
Tåre? Ja det kan jeg i hvert fald huske der har været mange gange gennem tiden, men jeg mindes nu også at have set den mange gange uden tåre. Det er i hvert fald ikke en typisk tåreperser.

Enchanted. Disney tegnefilm møder New York city. Den er film er SÅ enormt sjov!!! Det er nok den sjoveste film ever. Sjældent kommer en romantisk komedie langt op på min liste af virkelig gode kærlighedshistorier, men den her er så fantastisk sød og sjov.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Prince Charming go home. Den her prinsesse kan sagtens beskytte sig selv og finde en mere moderne og hjertevarm mand.
Hvad kan den ellers? Musikken. Mange gange så følges romantisk stemning og kærlighed bare så smukt ad. OG igen så er der jo humoren. Den er bare så god.
Tåre? Masser af grinetåre i hvert fald!!

Sweet Home Alabama. Der kom lige en mere romantisk komedie med på listen. Der er dog ikke helt så meget sjov og grin over den her som over den ovenfor.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen har vi her en historie med den perfekte mand og den perfekte forlovelsesring. Men hovedpersonen er løbet fra sin fortid og kan man blive hel uden at se den i øjnene. Man kan i hvert fald ikke blive gift når man i forvejen er gift. ... det er altså et herligt koncept. Især når hendes ex-mand har været hendes bedste ven, er mega hot og har verdens bedste sydstats accent.
Hvad kan den ellers? Den er let, sød, romantisk og fluffy - med en succesfuld kvinde som hovedrolle. Hvad er der ikke at kunne lide.
Tåre? Ikke lige umiddelbart, måske hvis jeg er i humør til det den dag.



Glædelig valentinsdag!


Jeg ELSKER kærlighedshistorier. Har du et godt forslag til en jeg skal se? Eller som du synes jeg mangler på min liste? Fejre du valentinsdag? I såfald skal du lave noget særligt?