Om at skrive anmeldelse

Om at skrive
- en forfatters erindringsbog om håndværket

Forfatter: Stephen King
Genre: Halv biografi, halv skriveguide
Målgruppe: Alle
Udgiver: Hr. Ferdinand

Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret















Long live the King” lød lovprisningen fra Entertainment Weekly ved udgivelsen af Kings Om at skrive. Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er blevet til – om en cocktail, hvis primære ingredienser er blod og sved. Men det handler også om tårerne; om hvordan Kings trang til at skrive hjalp ham genne følgerne af en fatal bilulykke i 1999, som nær havde kostet ham livet. Og sidst men ikke mindst fortæller King os alle, at der er muligt; du kan skrive.


Om at skrive er både en biografi og en skriveguide. Den er ca. 50/50 delt op. Jeg har ikke læst noget af Stephen King før, så det siger lidt sig selv at jeg selvfølglig mest nød at læse skriveguide. Dermed sagt så synes jeg virkelig biografien var interessant. Især fordi man får et indblik i forfatteren. Jeg elsker altid at læse forfatterbiografier, også af en forfatter jeg ikke normalt læser, for det er simpelthen så inspirerende for sådan en som mig der elsker at skrive.

Jeg ville have ønsket at skriveguiden havde været længere, men nogle af de råd og kloge ord som Stephen King kom med fik mig næsten op af stolen og råbte: 'NEMLIG!' Eller: 'Kæft hvor er du klog King.' Han har en fantastisk måde at stille tingene op på.

Man skulle tro at jeg snart har læst alt hvad der er at læse om, i emnet at skrive. Jeg har læst et utal af bøger om det at skrive, og når jeg siger et utal, så mener jeg mellem 25-40 bøger. (At der så er rigtig langt fra viden til udførelse, er så en anden snak) Men King formår virkelig at stille tingene anderledes op, og vi undgår alle disse kedelige standart tekster som står i samtlige andre skriveguides. King skriver lige det han føler der er vigtigt at skrive om. Han skriver ikke om grammatik eller fortællervinkel. Han fortæller i stedet om hvordan sproget virker på læserne og så giver han bl.a., bagerst i bogen, et eksempel på hvordan han har redigeret en af hans egne tekster og grunden til hvorfor han har rettet de enkelte ting.

Det er lidt som at sidde med han over skulderen, at læse den her bog. Vi får indblik i det helt professionelle og rå som vi ellers aldrig nogensinde ser i de typiske skriveguides. Her tænker jeg især på de skriveguides hvor man føler, at man læser en samle-selv guide, hvor man i princippet kunne erstattet ordet bog med ordet IKEA bord. De skriveguides som ligger en fin og nydelig plan som ikke holder en meter når man først kommer i gang.

Om at skrive føles mere som din ven, fordi den fortæller dig sandheden: at det at skrive ikke er en lige vej. At det at skrive mange gange er ødelæggende, men stortset altid er det hele værd, hvis man når dertil altså…. Det er da en hel del bedre end den perfekte guide der får dig til at få det dårligt over at du ikke selv kan overskue alle de 1000 ting, som der skal til for at det hele er perfekt.

Så den her bog er virkelig i en klasse for sig når det kommer til skriveguides. Skøn bog! Læs den! :0)

Gone with the wind anmeldelse

Gone with the wind
På dansk: Borte med Blæsten
Forfatter: Margaret Mitchell
Genre: Historisk
Målgruppe: Voksne


















Set against the dramatic backdrop of the American Civil War, Margaret Mitchell's epic love story is an unforgettable tale of love and loss, of a nation mortally divided and its people forever changed. At the heart of all this chaos is the story of beautiful, ruthless Scarlett 'O' Hara and the dashing soldier of fortune, Rhett Butler.


Jeg elsker at læse om intelligente karakterer og mange vil nok sige Scarlett ikke er, men det er jeg fuldstændig uenig i. Hun er intelligent. Hun fra og tilvælger bare på hvilket områder hun har behov for at være det og det er det der gør den helt store forskel. Hvorfor skulle Scarlett gå op i politik når hun fra barnsben har fået at vide at hun bare skal vokse op for at gifte sig? Når Scarlett så opdager verden, så indtager hun den også uden nogen som helst former for tilbageholdenhed eller naivitet. Hun udnytter på alle måder de fordele hun kan komme til. 

Jeg er dybt fascineret af Scarletts vilje, mod og overlevelsessans. Hun er virkelig en enormt stærk tænkende kvinde. Samtidig så har hun stadig sin barnlige glæde sjæl og bruger den ofte til at få sin vilje. Hun har en enormt stærk beundringsværdig vilje, og når hun først har udset sig noget hun vil, så helmer hun ikke før hun får det. Det er blandt andet på det område mange mener hun er naiv. Det er hun bestemt ikke. Hun vælger at se bort fra ubehagelige ting for rent at overleve. Selvfølgelig er der nogle områder hun er naiv på, men for mig gør det den store forskel at det er selvvalgt.

Scarlett er ikke perfekt, selvom jeg faktisk lidt føler hun er det. Men det er hun virkelig ikke. Hun er meget hende selv nærmest, ligesom et barn. Men det er også noget af det jeg synes er fascinerende. Det er sådan vi alle er født. Det er sådan vi alle er på et eller andet område. Scarlett er heller ikke ligefrem den perfekte mor, men det elsker jeg også ved hende at hun ikke er. Et af de helt store problemer jeg har med litteratur ofte er at af en eller anden årsag så tør man ikke stille spørgsmål ved dårlige mødre, og hele det fundamentale i at en kvinde måske ikke er skabt til at få børn. Scarlett er selv så meget et barn i hendes sind at der ikke er plads til andre end hende, i hvert fald ikke før hun er kommet op i årene. Men årene… ja helt ærlig bogen slutter med at hun er 28 og jeg føler ikke selv jeg er klar til at få børn endnu. 

En ting mere jeg lige skal have med, er at jeg ELSKER at Scarlett er anderledes. Hun følger ikke strømmen, og hun bliver set ned på af den årsag, og jeg ELSKER ELSKER EKSLER at hun er sig selv helt igennem.

Det er lidt en rable det her jeg er kommet med nu, men jeg lader det stå for det spejler hvor meget jeg elsker den her historie og dens hovedperson. Grunden til historien er så epic er fordi at bogen både er plot og karakterdrevet. I sådan en grad at man bliver revet fuldstændig med. 

Jeg så filmen ret tidligt i mine teenageår. Jeg faldt over den hvor jeg var virkelig træt og skulle til i seng. Men så så jeg Scarlett sidde der på trappen i en hvid og grøn kjole og snakke med to mænd som var tvillinger. Sjovt nok så var jeg faldet over starten af filmen. Jeg var vanvittig træt, men jeg glemte det fra det øjeblik jeg så Scarlett sidde på trappen. Jeg sad på gulvet foran min seng og så hvert sekund af den lange lange spillefilm. Filmen/historien indeholder alt hvad jeg elskede på det tidspunkt: Kjolerne, en stærk hovedperson, modet, viljen, kampen mod småborgerligheden, kærlighed, følelsesmæssigt storspil, ja jeg var selv dybt interesseret i den amerikanske borgerkrig i den periode, og er det da stadigvæk. Seriøst alle disse ting foregik inde i mig i den periode, og det var vildt. Jeg følte seriøst at filmen var skrevet for at jeg skulle se den! Mig alene! Derfor tog det mig også langt tid om at læse bogen. Jeg turde simpelthen ikke. Jeg var bange for at det ville ødelægge noget for mig.

Det gjorde den heldigvis ikke! Bogen er skøn. Den følger nærmest slavisk filmen, og jeg elsker begge mediers udlægninger af historien. Ingen vil kunne erstatte den anden. 

MEN! Jeg statede med at læse bogen på dansk! Det skulle jeg ikke! Det havde jeg meget svært ved. Jeg kunne slet ikke forene Scarlett med den danske stemme. Det gik slet slet ikke. Så jeg hoppede over og læste den på engelsk i stedet. Så jeg vil helt klart anbefale at den skal læses på originalt sprog! Ingen tvivl!! Det er et must!

Jeg ved at min anmeldelse er ved at være lang nu, så jeg vil se om jeg ikke kan ende den nu. Også selvom det meste af det handler om Scarlett. Læs bogen hvis du vil læse noget epic. Borte med blæsten (Gone with the wind) er historisk. Den er så mange forskellige fantastiske ting. Den er også lang, men det føles slet ikke så slemt når man kommer i gang med den. LÆS DEN. LÆS DEN. LÆS DEN!!!

Kort om film jeg har set #4

Austenland

Jeg glædede mig helt vildt til at se den her film, fordi jeg knuselskede bogen. Austenland er en filmatisering af bogen af samme navn, af Shannon Hale. Men hold op hvor blev jeg skuffet. I min anmeldelse af bogen, snakkede jeg meget om det der med at bogen ballancerede på en tynd line. Film gør så det at den nærmest kaster sig ud over afgrunden.

Filmen skruer vildt op for komedien, og jeg er ret sikker på at de har haft det mega sjovt med at lave filmen, men det kommer slet ikke igennem skærmen. Det hele virker meget plat og forceret. Der er skuet op på de forkerte ting og de mange gode ting ved bogen er nedtonet. Det er SÅ ærgerligt! Det er som om de ikke helt har turet at stå ved bogen, og forsøger at drukne den i komik.

Det er SÅ irriterende! For den kunne have været så god!!

The Butler

The Butler handler om en mand der har fungeret som butler i Det Hvide Hus under en lang række amerikanske præsidenter. Heriblandt Kennedy. Samtidig ser vi kontrasten til hans familie, hvor hans ældste søn kæmper for de sortes rettigheder i det, dengang, meget hvide amerika. Filmen er fyldt med store skuespillere som Oprah, Robin Williams, Jane Fonda, Alan Rickman osv.

Filmen er utrolig tankevækkende. Der findes ikke noget bedre ord for den. Det er simpelthen frygteligt at se hvordan mennesker behandler andre mennesker bare fordi de er anderledes. Det var på mange måder en storslået film.

Den er dyb og det er sådan en slags film man lidt skal være i humør til at se. Det er helt sikkert en film jeg vil komme til at se igen. Jeg er bare ikke sikker på jeg skal have den på dvd.

 

The Fifth Estate

Filmen bygger på virkelige hændelser i forbindelse med internet fænomenet wikileaks. Benedict Cumerbatch spiller den meget nyhedsfanatiske idealist Julian Assange. Benedict Cumerbatch gør det sindssygt godt. - som altid fristes man til at sige.

The Fifth Estate er også en meget tankevækkende og facinerende film. Især fordi den har det virkelighedspræg den nu engang har. Ligesom med The Butler, så er det lidt en film som man skal være i humør til at sætte sig ned og se.

En nørd som mig bliver altid meget fascineret af film der handler om vores hurtigt voksende internetverden. Men det er ikke mindst også ret interessant at komme tættere og se hvad der rent faktisk skete bag kulissen da Wikileaks offentliggjorde hemmelige dokumenter. Især fordi det indebar mange menneskelige bekostninger.

Jeg er glad for jeg har set filmen faktisk, men jeg tror ikke jeg behøver at se den igen, men måske engang.

Eleanor og Park anmeldelse

 

Eleanor og Park


Forfatter: Rainbow Rowll
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge
Udgiver: Gads forlag

Tak til Cdon.com for anmeldereksemplaret













 

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.
Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.
Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.


Jeg har villet skrive den her anmeldelse rigtig længe, men inden jeg når at sætte mig ned og gøre det, så er jeg så dum at læse andres holdninger til bogen. I frygt for at gengive andres holdninger og ord, venter jeg med at skrive anmeldelsen til mine egne holdninger står tydeligt frem. Jeg har efterhånden udskudt det rigtig mange gange af den årsag, og det siger lidt om hvor populær Eleanor og Park er i øjeblikket hos anmeldere og bloggere.

Bogen er frygtelig populær og det kan jeg bestemt også godt forstå at den er. Problemet er bare at for mig ødelagde slutningen hele historien. Den gav ingen mening for mig. Den virkede på mange måder ret hovsa agtig.

Da jeg gik i gang med at læse bogen havde jeg læst at den nærmest var kvalmende sød, og det havde jeg svært ved at tro på. For hvordan kan en kærlighedshistorie være for sød når det drejer sig om den første kærlighed? Det mente jeg bestemt ikke den kunne. De ord må jeg faktisk tage i mig. Den er for sød. For mig er det fordi at kærligheden imellem dem bare er perfekt. Der er ikke rigtig nogen personlige gnidninger - i hvert fald ikke mærkbart. Det hele er og bliver ret fluffy. Hvilket er lidt besynderligt for Eleanor har ikke den bedste opvækst. Så samtidig er den også ret mørk, men det synes jeg aldrig vi mærker. Jeg kan kun mærke alt det fluffy.

Jeg har også utrolig svært ved at relatere til personerne. Det er altid problemet når man har en hovedperson som er svær at komme ind på, for det skal jo afspejles ud til læserne også, og ikke kun hvad vi læser andre opfanger.

Bortset fra de tre issues, så er det en utrolig sød og let og behagelig bog at læse. Jeg elsker at man følger både Eleanor og Park stort set lige mængder tid. Jeg elsker skrivestilen og jeg elsker de referencer der er til 80'erne. - Ikke fordi jeg kan huske noget som helst fra 80'erne, men jeg elsker altid at læse om historiske perioder, og det er et rart afbræk i den sædvanlige YA realisme litteratur. I fantasy er det lidt nemmere at variere end det er i realisme.

Men noget kan bogen virkelig! For selvom jeg nævner at bogen er fluffy og dyster på samme tid er lidt er et problem for mig, så må jeg tilstå at hvis jeg tænker på da jeg var teenager og blev tvunget til at læse masser af dyster og angstfyldt tekst i skolen om alt fra vold, stoffer, incest, pedofili, psykisk sygdomme mv. så vil jeg have foretrukket at have læst Eleanor og Park! Til enhver tid faktisk. Bogen er et fantastisk eksempel på at man kan skrive angstfyldt uden at det skal være sådan noget kedelig, dystert, klamt tekst og handling. Og helt uden den obligatoriske løftede pegefinger, som man altid kan fornemme i den slags tekster. Faktisk så giver det et stærkere indtryk når man har så stor kontrast på, som man har her i Eleanor og Park.

Er bogen noget for dig?

Tryk på ikonet og du kommer direkte til bogen.
Ligenu er der 14% rabat - udover det du kan få ved at benytte rabatkoden der vises her på siden.

  

5:2 Kurens kogebog anmeldelse

 

5:2 kogebogen er en ny bog med spænende inspirerende opskrifter til den ret populære kur 5:2. Slankekuren handler i al sin enkelthed om at faste to dage om ugen. Dvs. spiser max 500 kalorier og så spiser normalt de resterende fem dage om ugen. 
Jeg synes opskrifterne er utrolig nemme at gå til, og der er ikke alle mulige mærkelige råvare der er svære at få fat i eller råvare man uundgåeligt rynker næse af. Det hele virker lækkert og indbydende og ikke mindst også overskueligt i en travl hverdag. Samtidig giver de letanvendeligt inspiration til at lave sine egne opskrifter.

Mad fik jeg lavet og det viste sig også at være utrolig velsmagende. Normalvis er jeg af den holdning at en kogebog skal have billeder af alle opskrifter. Jeg får aldrig nogensinde lavet de opskrifter som der ikke er billede til. Hvilket er lidt mærkeligt, man skulle tro man kunne finde ud af det uden billeder, men for mig er der en sikkerhed i at vide om det nu også ser rigtig ud. Men denne gang så har jeg faktisk lavet to opskrifter der ikke var billede til. Jeg tror det var fordi at opskriften var så overskueligt at jeg følte at jeg ikke behøvede den sikkerhed. Faktisk endte jeg med at synes det var helt sjovt at anrette det efter mit hoved.

Noget af det vigtigste ved en kurs succes er hvor let den er at få ind i hverdagen, og her er 5:2 kogebogen den helt store stjerne. Kuren er ret nem at gå til. Altså virkelig nemt. Hvor mange kan ikke overskue at spise fastene to gange om ugen? Det er da vildt nemt! Altså i forhold til det selvfølgelig aldrig er særlig nemt eller sjovt at være på kur. ;0) Men jeg vil sige at med den her kur, så kommer du et ret godt stykke. Det er i hvert fald nemt og for mig var det også sjovt fordi at man stadig laver lækkert mad efter spændende opskrifter.

 

 

 

Selvom jeg ikke selv skulle tabe mig så nød jeg retterne, og min forsøgskanin var i hvert fald godt tilfredst og agter at fortsætte kuren. Det er bestemt også den nemmeste og mest behagelige kur jeg selv har set.

Nye bøger til hjemmebiblioteket - vlog februar

I denne video viser jeg de danske bøger jeg har fået i februar. Det er primært anmeldelseseksemplarer og bogudsalgskøb.

Jeg bliver altid så forundret over hvor mange bøger jeg ender med at have sidst på måneden. Så også denne gang delte jeg videobloggen op for ikke at give jer en 20 minutters lang video. :0)

Har i fået nogle gode ting i februar?

The Demigod diaries

The Demigod diaries

Forfatter: Rick Riordan og Haley Riordan
Serie: Percy Jackson & Heroes of Olympus
Genre: Fantasy, mytologi
Målgruppe: Unge
Udgiver: Hyperion Book

















What dangers do runaway demigods Luke and Thalia face on their way to Camp Half-Blood? Are Percy and Annabeth up to the task of rescuing stolen goods from a fire-breathing giant who doesn't take kindly to intruders? How exactly are Leo, Piper, and Jason supposed to find a runaway table, dodge a band of party-loving Maenads" ("who just might be a little psychotic), and stave off a massive explosion...all in one hour or less?
With his trademark wit and creativity, Rick Riordan answers these questions and more in three never-before-seen short stories that provide vital back-story to the Heroes of Olympus and Percy Jackson books. Original art, enlightening character interviews and profiles, puzzles, and a quiz add to the fun in this action-packed collection.


The Demigod diaries, er en novelle til heroes of olympus serien. Novellen indeholder historier fra før Percy Jackson serien også. Derudover så er der en historie hvor Rick Riordans søn er forfatteren. Rick Riordan ser ud til at have givet sønnen frit spil med hans univers, og skriver selv at han synes det har været en øjenåbende oplevelse. 

Jeg elsker de her små noveller til de bøger hvor jeg ikke kan få nok af universet, og det er 100% tilfældet med Rick Riordans græske olympiske serie. Så jeg nød af få indblik i karakteren Luke og få mere kærlighedseventyr med Percy og Annabeth.

Det jeg ikke kunne lide ved denne novelle samling var faktisk Haley Riordans historie. Haley var egentlig direkte årsagen til at Rick Riordan skabte karakteren Percy Jackson. Haley lider nemlig af adhd og ordblindhed og en aften hvor han skulle sove, fortalte hans far Rick en historie om en græsk demigod, ved navn Percy Jackson. På den måde blev historien skabt. Så Haley har fulgt historien hele vejen, og er derfor en stor del af den. Men jeg kedede mig faktisk lidt under hans novelle. Jeg synes egentlig Haley skriver rigtig godt, men jeg synes bare han skulle skrive på sit eget i stedet for. Rick Riordan og Haley Riordan skriver nemlig slet slet ikke ens. Så Haleys novelle gør for mig intet godt. Jeg synes den laver lidt rod i min opfattelse af universet og den føles derfor utrolig uægte. 

Rick Riordans historier gør stadig helt klart bogen værd at læse. Man kan næsten ikke kalde sig fan af serien hvis ikke man læser hans små noveller også.