Forlaget SILHUET udskriver endnu en novellekonkurrence, denne gang med temaet: ordsprog.
I følge deres hjemmeside vil det sige: at hver novelle skal være bygget op omkring et ordsprog, som skal være bærende for novellens handling eller morale. Det valgte ordsprog skal desuden være titlen på novellen.
Genren skal være gys eller spænding.
Målgruppen er ungemellem 12-14 år.
Tekstlængde: Intet krav, men de anbefaler mellem 3000-10.000 ord.
De bedste noveller udgives i en novellesamling som både trykt bog og e-bog. Alle forfattere som udgives modtager et trykt eksemplar af novellesamlingen.
Deadline er 30. juni 2015.
Læs mere her http://www.forlagetsilhuet.dk/konkurrence
søndag den 19. april 2015
lørdag den 18. april 2015
Fra papir til skærm #22
Indlægget hvor jeg skriver hvad der sker, siden sidst, indenfor 'bøger-der-bliver-lavet-til-film-eller-serier-verdenen'
Disney går amok med at live action deres tegnefilm, Cinderella har lige været vist i biograferne, og Skønheden og udyret forventes snart at gå i gang (se castingen her). Men der arbejdes samtidig også på en live action Peter Plus, Mulan og Pinocchio
Daredevil har ramt netflix, der er lidt splittede meninger om den, men primært virker seerne til at kunne lide den.
The Young Elites af Marie Lu bliver muligvis filmatiseret
Af et af de mere crazy nyheder, så forlader hovedrolleindehaveren af Vampire Diaries serien, så Elena Gilbert vil altså ikke være med i sidste sæson af Vampire Diaries - Det er da for mystisk.
Pride and prejudice & zombies rammer umiddelbart biograferne i USA næste år i februar
Der har lige været super mange fede og længe ventede teasers:
Disney går amok med at live action deres tegnefilm, Cinderella har lige været vist i biograferne, og Skønheden og udyret forventes snart at gå i gang (se castingen her). Men der arbejdes samtidig også på en live action Peter Plus, Mulan og Pinocchio
Daredevil har ramt netflix, der er lidt splittede meninger om den, men primært virker seerne til at kunne lide den.
The Young Elites af Marie Lu bliver muligvis filmatiseret
Af et af de mere crazy nyheder, så forlader hovedrolleindehaveren af Vampire Diaries serien, så Elena Gilbert vil altså ikke være med i sidste sæson af Vampire Diaries - Det er da for mystisk.
Pride and prejudice & zombies rammer umiddelbart biograferne i USA næste år i februar
Der har lige været super mange fede og længe ventede teasers:
Der en Batman v Superman teaser
Og Star Wars!! Jeg er ret spændt på den her film.
Trailer til Me and Earl and the dying girl
The Casual Vacancy mini-series trailer
fredag den 17. april 2015
Børnebog: Zebrazymfoni - en tællebog med musik
Zebrazymfoni - en tællebog med musik
Forfatter: Janne Aagaard
Illustrator: Stine Rosenberg
Genre: Billedbog
Målgruppe: Børn
Udgiver: Carlsen
Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret

Lær instrumenter og tallene fra 1 til 10 at kende med sang, musik og en god historie om Zebra, der samler et orkester.
Zebrazymfoni er en tællebog på vers, og det er nogle ganske særlige vers. De er ikke specielt lyriske eller banebrydende indenfor det at tælle. Nej til disse vers medfølger deres helt egen musik cd, hvor versene bliver sunget og spillet. Forfatter Jane Aagaard er nemlig også komponist.
Jeg havde fået denne lille børnebog uventet ind af døren en dag, og jeg tænkte at det var en af den slags der skulle afprøves. Jeg synes nemlig den her bog lyder som en hel fantastisk kombination, idet at man kombinere, vers, illustrationer, leg, tal og musik. Ideen fungerer helt optimalt, og forfatteren indleder sågar bogen med forslag til hvordan man ellers kan bruge den, hvis man selv løber tør for ideen. Ja noderne er endda indsat bagerst i bogen, hvis man som forældre har mod på eller talent for at stille op med egne instrumenter. Og ud over tallærdom, så kan man også snakke musik ud fra bogen, da man vil kunne høre forskel på dur og mol. På cden findes musikken både med og uden sangstemme.
På hvert opslag, der i øvrigt er fantastisk illustreret (jeg er i hvert fald ret vild med den stil) er der mulighed for at tælle tallene flere gange. 3 fugle. 3 musikanter. 3 noder, osv, eller man kan skråle med på det lille vers. Bogen fungere derfor som et skønt samlested for både voksne og børn, som elsker sang og musik, og som samtidig lærer at tælle til 10.
Forfatter: Janne Aagaard
Illustrator: Stine Rosenberg
Genre: Billedbog
Målgruppe: Børn
Udgiver: Carlsen
Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret
Lær instrumenter og tallene fra 1 til 10 at kende med sang, musik og en god historie om Zebra, der samler et orkester.
Zebrazymfoni er en tællebog på vers, og det er nogle ganske særlige vers. De er ikke specielt lyriske eller banebrydende indenfor det at tælle. Nej til disse vers medfølger deres helt egen musik cd, hvor versene bliver sunget og spillet. Forfatter Jane Aagaard er nemlig også komponist.
Jeg havde fået denne lille børnebog uventet ind af døren en dag, og jeg tænkte at det var en af den slags der skulle afprøves. Jeg synes nemlig den her bog lyder som en hel fantastisk kombination, idet at man kombinere, vers, illustrationer, leg, tal og musik. Ideen fungerer helt optimalt, og forfatteren indleder sågar bogen med forslag til hvordan man ellers kan bruge den, hvis man selv løber tør for ideen. Ja noderne er endda indsat bagerst i bogen, hvis man som forældre har mod på eller talent for at stille op med egne instrumenter. Og ud over tallærdom, så kan man også snakke musik ud fra bogen, da man vil kunne høre forskel på dur og mol. På cden findes musikken både med og uden sangstemme.
På hvert opslag, der i øvrigt er fantastisk illustreret (jeg er i hvert fald ret vild med den stil) er der mulighed for at tælle tallene flere gange. 3 fugle. 3 musikanter. 3 noder, osv, eller man kan skråle med på det lille vers. Bogen fungere derfor som et skønt samlested for både voksne og børn, som elsker sang og musik, og som samtidig lærer at tælle til 10.
torsdag den 16. april 2015
I dagens anledning: De royale bøger
Jeg elsker at læse om Danmarks og ja hele verdens historie. Derfor har jeg også en række bøger jeg har købt gennem tiden omkring det emne. Når man begraver sig i Danmarks historien, så er den meget centeret om kongefamilien, hvilket jo også er meget naturligt, fordi det var der magten i mange år lagde. Det royale fascinere mig - ingen tvivl om det. Både på den lidt kritiske måde, men uden tvivl også på den romantiske måde. Jeg er ikke i tvivl om at det danske kongehus åbner flere døre i udlandet, end lille Danmark ellers kan, og der er bare noget eventyrligt over at bo i et land, der huser verdens ældste kogehus.
Jeg har derfor gennem tiden anskaffet mig masser af bøger om kongelige, og i dagens anledning vil jeg vise jer mine royale bøger. Deriblandt også dagens fødselar.

Jeg har også gennem tiden erhvervet mig et par bøger af Frederik, men jeg må ærligt tilstå at jeg aldrig har læst dem. Den ene har stadig sit prismærke på. Frederik interessere mig ikke så meget, og jeg søger helt sikkert mere de kvindelige rollemodeller gennem tiden.


Dem har vi desværre ikke haft så mange af i Danmarks historien. Eller der har i hvert fald ikke været skrevet så meget om dem. De findes dog og jeg har læst rigtig mange bøger omkring 'Leonora Christina' - vis historie har været en af de mere dystre, men af den årsag er hun også en af de få kvinder man beskæftigede sig med at skrive om på den tid. Ja, hun skrev tilmed selv en bog om hendes liv: 'Jammers minde'
Den person jeg har flest bøger om, er Kronprinsesse Mary. Og det er så her ja, godt gættet, det er her det romantiserede kommer ind. Jeg tror jeg en overgang opstøvede alle bøger om hende der fandtes. Jeg var dybt fascineret af ideen om den her udenlandske pige, der pludselig skulle lægge hele sit selvstændige liv fra sig, og blive dansk, og blive til en meget folkekendt og ligefrem folkeejet person. Jeg var især optaget af det faktum at en selvstændig, moderne karriere-minded kvinde ville lægge alt det fra sig, for kærligheden. Det siger næsten sig selv, at det ikke må have været nemt. Jeg var faktisk så optaget af det en overgang at jeg overvejede at skrive en fiktions bog om netop det. Ja hele ideen til bog havde faktisk formet sig i mit hoved, og den dukker stadig op engang imellem, og underholder mig med nye interessante eller sjove situationer.



Den royale bog jeg holder mest af, er faktisk ikke om det danske kogehus. Det er faktisk om det engelske. Jeg elsker at læse om Englands historie, og særligt kongehuset gennem tiden. Den her skønne bog, har jeg været i gang med at læse fra ende til anden. Den er farverig, dyster og ja, den er fyldt med masser af gode historier og vildt interessante mennesker. Jeg elsker at kigge på slægtslinjerne, og se hvordan det hele på magisk vis går op i en højere enhed.
Der er også en hel del flere kvindelige overhoveder i den engelske historie, og jeg elsker at læse om dem alle.
De her bøger er dem jeg har der direkte linker til de royale kongehuse. Jeg har dog også nogle dokumentarprogrammer på dvd, som jeg har set op til flere gange i øvrigt. Jeg har også læst alle disse bøger, dog med de to bøger af Frederik som en undtagelse. Men måske en dag jeg dykker ned i dem.
Jeg læser det som sagt mest for historiens skyld. Jeg har ikke set et eneste tv-program om fødselsdagen de her dage. Selvom jeg godt kunne have fundet på det for kjolernes skyld.
Jeg har derfor gennem tiden anskaffet mig masser af bøger om kongelige, og i dagens anledning vil jeg vise jer mine royale bøger. Deriblandt også dagens fødselar.
Jeg har også gennem tiden erhvervet mig et par bøger af Frederik, men jeg må ærligt tilstå at jeg aldrig har læst dem. Den ene har stadig sit prismærke på. Frederik interessere mig ikke så meget, og jeg søger helt sikkert mere de kvindelige rollemodeller gennem tiden.
Dem har vi desværre ikke haft så mange af i Danmarks historien. Eller der har i hvert fald ikke været skrevet så meget om dem. De findes dog og jeg har læst rigtig mange bøger omkring 'Leonora Christina' - vis historie har været en af de mere dystre, men af den årsag er hun også en af de få kvinder man beskæftigede sig med at skrive om på den tid. Ja, hun skrev tilmed selv en bog om hendes liv: 'Jammers minde'
Den person jeg har flest bøger om, er Kronprinsesse Mary. Og det er så her ja, godt gættet, det er her det romantiserede kommer ind. Jeg tror jeg en overgang opstøvede alle bøger om hende der fandtes. Jeg var dybt fascineret af ideen om den her udenlandske pige, der pludselig skulle lægge hele sit selvstændige liv fra sig, og blive dansk, og blive til en meget folkekendt og ligefrem folkeejet person. Jeg var især optaget af det faktum at en selvstændig, moderne karriere-minded kvinde ville lægge alt det fra sig, for kærligheden. Det siger næsten sig selv, at det ikke må have været nemt. Jeg var faktisk så optaget af det en overgang at jeg overvejede at skrive en fiktions bog om netop det. Ja hele ideen til bog havde faktisk formet sig i mit hoved, og den dukker stadig op engang imellem, og underholder mig med nye interessante eller sjove situationer.
Den royale bog jeg holder mest af, er faktisk ikke om det danske kogehus. Det er faktisk om det engelske. Jeg elsker at læse om Englands historie, og særligt kongehuset gennem tiden. Den her skønne bog, har jeg været i gang med at læse fra ende til anden. Den er farverig, dyster og ja, den er fyldt med masser af gode historier og vildt interessante mennesker. Jeg elsker at kigge på slægtslinjerne, og se hvordan det hele på magisk vis går op i en højere enhed.
Der er også en hel del flere kvindelige overhoveder i den engelske historie, og jeg elsker at læse om dem alle.
De her bøger er dem jeg har der direkte linker til de royale kongehuse. Jeg har dog også nogle dokumentarprogrammer på dvd, som jeg har set op til flere gange i øvrigt. Jeg har også læst alle disse bøger, dog med de to bøger af Frederik som en undtagelse. Men måske en dag jeg dykker ned i dem.
Jeg læser det som sagt mest for historiens skyld. Jeg har ikke set et eneste tv-program om fødselsdagen de her dage. Selvom jeg godt kunne have fundet på det for kjolernes skyld.
onsdag den 15. april 2015
Alt det lys vi ikke ser
Alt det lys vi ikke ser
Forfatter: Anthony Doerr
Genre: Historisk, 2. verdenskrig
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret

Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte. Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.
Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?
I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. Alt det lys vi ikke ser er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.
Jeg troede fejlagtigt at jeg ville anmelde den her bog til udgivelsesdagen, især fordi jeg havde fået en særudgave sådan cirka en 10 dage før tid. Men hold nu op hvor tog jeg fejl. Den her bog krævede tid. Faktisk forlangte bogen både at blive læst hurtigt men så samtidig havde jeg personlig bare behov for at trække den så langt det overhovedet var muligt. For det her var en af de få helt magiske læseoplevelser.
Jeg stødte først på bogen da jeg så den vandt Goodreads læser-award sidste år. Siden har jeg stødt på den mange steder som en af de helt store læsefavoritter. Jeg havde læst at den var meget lyrisk og det undrede mig, for det er faktisk ikke så normalt at lyriske bøger er læsefavoritter. Men med det samme jeg selv sad med bogen i hånden, var den undren forlængst glemt.
Hvor ofte oplever man lige en pageturner der også er en sproglig fornøjelse af den her kaliber? Svaret kan kun være, meget, meget, meget, meget sjældent. Beskrivelserne er så smukke og samtidig så levende gjort, at det virkelig føles som om at jeg var tilstede. Derfor havde jeg især ikke lyst til at slippe den for hurtigt, selvom det var møgsvært til at starte med.
Bogen er en fantastisk oplevelse og sproget var virkelig en fryd. Jeg har det nogle gange lidt svært ved når tekst bliver for meget med fine ord, og ingen indhold, men Anthony Doerrs sætninger kan både det at de er vildt sproglig smukke og samtidig så er de bare med til at understøtte historien, og skabe en indholdsrig stemning, som ikke vil have været det samme uden.
Den her bog og dens forfatter bliver ved med at overraske mig hele vejen igennem og på alle mulige tænkelige måder, og som jeg slet, slet ikke har bearbejdet endnu. Anthony Doerr er ikke bare en fantastisk til det sproglige, han mestre også i stor stil fortællerkunsten. Når man rigtig kommer ind i fortællingen så oplever man lag på lag af niveauer af dybde. Bogen kan noget så umådelig interessant som at være både grusom og smuk på samme tid. Hele bogen handler om det smukke - lyset - i mørket. Jeg er dybt imponeret over hvor meget Anthony Doerr formår med den her bog, og ihhh… hvor jeg dog bitterligt fortryder jeg ikke tog hen til og møde ham, da han var i Danmark. For den her historie er en af dem der lever videre inden i mig.
Forfatter: Anthony Doerr
Genre: Historisk, 2. verdenskrig
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte. Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.
Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?
I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. Alt det lys vi ikke ser er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.
Jeg troede fejlagtigt at jeg ville anmelde den her bog til udgivelsesdagen, især fordi jeg havde fået en særudgave sådan cirka en 10 dage før tid. Men hold nu op hvor tog jeg fejl. Den her bog krævede tid. Faktisk forlangte bogen både at blive læst hurtigt men så samtidig havde jeg personlig bare behov for at trække den så langt det overhovedet var muligt. For det her var en af de få helt magiske læseoplevelser.
Jeg stødte først på bogen da jeg så den vandt Goodreads læser-award sidste år. Siden har jeg stødt på den mange steder som en af de helt store læsefavoritter. Jeg havde læst at den var meget lyrisk og det undrede mig, for det er faktisk ikke så normalt at lyriske bøger er læsefavoritter. Men med det samme jeg selv sad med bogen i hånden, var den undren forlængst glemt.
Hvor ofte oplever man lige en pageturner der også er en sproglig fornøjelse af den her kaliber? Svaret kan kun være, meget, meget, meget, meget sjældent. Beskrivelserne er så smukke og samtidig så levende gjort, at det virkelig føles som om at jeg var tilstede. Derfor havde jeg især ikke lyst til at slippe den for hurtigt, selvom det var møgsvært til at starte med.
Bogen er en fantastisk oplevelse og sproget var virkelig en fryd. Jeg har det nogle gange lidt svært ved når tekst bliver for meget med fine ord, og ingen indhold, men Anthony Doerrs sætninger kan både det at de er vildt sproglig smukke og samtidig så er de bare med til at understøtte historien, og skabe en indholdsrig stemning, som ikke vil have været det samme uden.
Den her bog og dens forfatter bliver ved med at overraske mig hele vejen igennem og på alle mulige tænkelige måder, og som jeg slet, slet ikke har bearbejdet endnu. Anthony Doerr er ikke bare en fantastisk til det sproglige, han mestre også i stor stil fortællerkunsten. Når man rigtig kommer ind i fortællingen så oplever man lag på lag af niveauer af dybde. Bogen kan noget så umådelig interessant som at være både grusom og smuk på samme tid. Hele bogen handler om det smukke - lyset - i mørket. Jeg er dybt imponeret over hvor meget Anthony Doerr formår med den her bog, og ihhh… hvor jeg dog bitterligt fortryder jeg ikke tog hen til og møde ham, da han var i Danmark. For den her historie er en af dem der lever videre inden i mig.
tirsdag den 14. april 2015
Skorpionbjerget
Skorpionbjerget
Forfatter: John Flanagan
Serie: Våbenbrødre #5
Originalsprog: Engelsk
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for anmeldereksemplaret

Kong Duncan fra Araluen har en vigtig mission til Hal og hans Hejrer. Det første attentatforsøg på Prinsesse Cassandra blev forpurret. Men forbryderne vil ikke helme, før du har fået succes med deres forehavende.
Hejrerne tager af sted mod Arrida sammen med Ranger Gilan. De skal gennem den hede ørken på sporet af morderbanden, finde deres skjulested i bjergene og deres leder – og stoppe ham.
Fan af ‘Våbenbrødre’ serien bliver ikke skuffet af tilføjelsen af ‘Skorpionbjerget’, særligt ikke hvis de sætter pris på bogens fantastisk stemning. ‘Skorpionbjerget’ er meget let læst, men ikke desto mindre fordi den har en høj underholdnings kvalitet hele vejen igennem. John Flanagan er så helt igennem en fantastisk historie fortæller.
Dog kan man godt mærke efterhånden at serien snart savner et større hovedplot. Eller grundplot. For selvom vi bliver yderst underholdt, så er det som om man mangler noget. En dybere mening. Ligenu er det lidt bare ‘Hejrene’ på eventyr, og det er lige ligesom med ‘De fem’, det var super hyggeligt, men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg bare at savne noget kontinuerlig - noget mere. Det var ikke fordi jeg mistede tålmodigheden med ‘Skorpionbjerget’, men jeg kunne bare mærke at nu måtte der godt være en større grundsten.
Derfor tror jeg mange fan af serien, måske har rigeligt i karakterne. De er også fantastiske, men jeg kan mærke jeg savner det, som jeg synes var der i de tre første bøger, men som jeg føler serien nu har mistet.
Især tror jeg den her serie er eller kunne være ret populær hos drenge. Måske fra 11 års alderen. Eller det ligger serien i hvert fald op til må man sige, med jagten på attentatmand, våbenkampe, humoren og ja bare det at det meste foregår til søs. Men pga. John Flanagans gode historiefortællerevner, kan man blive underholdt i alle aldre, og uanset om du er dreng eller pige, kvinde eller mand. Skøn serie, og som sagt bringer den mange skønne minder for mig til ‘De fem’ serien. Dog ikke helt samme stil, men mere eventyrsfølelsen.
Forfatter: John Flanagan
Serie: Våbenbrødre #5
Originalsprog: Engelsk
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for anmeldereksemplaret
Kong Duncan fra Araluen har en vigtig mission til Hal og hans Hejrer. Det første attentatforsøg på Prinsesse Cassandra blev forpurret. Men forbryderne vil ikke helme, før du har fået succes med deres forehavende.
Hejrerne tager af sted mod Arrida sammen med Ranger Gilan. De skal gennem den hede ørken på sporet af morderbanden, finde deres skjulested i bjergene og deres leder – og stoppe ham.
Fan af ‘Våbenbrødre’ serien bliver ikke skuffet af tilføjelsen af ‘Skorpionbjerget’, særligt ikke hvis de sætter pris på bogens fantastisk stemning. ‘Skorpionbjerget’ er meget let læst, men ikke desto mindre fordi den har en høj underholdnings kvalitet hele vejen igennem. John Flanagan er så helt igennem en fantastisk historie fortæller.
Dog kan man godt mærke efterhånden at serien snart savner et større hovedplot. Eller grundplot. For selvom vi bliver yderst underholdt, så er det som om man mangler noget. En dybere mening. Ligenu er det lidt bare ‘Hejrene’ på eventyr, og det er lige ligesom med ‘De fem’, det var super hyggeligt, men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg bare at savne noget kontinuerlig - noget mere. Det var ikke fordi jeg mistede tålmodigheden med ‘Skorpionbjerget’, men jeg kunne bare mærke at nu måtte der godt være en større grundsten.
Derfor tror jeg mange fan af serien, måske har rigeligt i karakterne. De er også fantastiske, men jeg kan mærke jeg savner det, som jeg synes var der i de tre første bøger, men som jeg føler serien nu har mistet.
Især tror jeg den her serie er eller kunne være ret populær hos drenge. Måske fra 11 års alderen. Eller det ligger serien i hvert fald op til må man sige, med jagten på attentatmand, våbenkampe, humoren og ja bare det at det meste foregår til søs. Men pga. John Flanagans gode historiefortællerevner, kan man blive underholdt i alle aldre, og uanset om du er dreng eller pige, kvinde eller mand. Skøn serie, og som sagt bringer den mange skønne minder for mig til ‘De fem’ serien. Dog ikke helt samme stil, men mere eventyrsfølelsen.
mandag den 13. april 2015
Dewey's read-a-thon 25.-26. april
Så er det ved at være tid igen. Det føles som rigtig lang tid siden jeg har deltaget sidst, og det er det faktisk også, jeg har ikke deltaget de sidste to gange, den ene gang fordi jeg blev syg og den anden gang havde jeg en aftale jeg ikke kunne bryde, men den her gang satser jeg på at jeg kommer stærkt efter det.
Her er min bogstak jeg nåede at læse, sidste gang jeg deltog, og jeg er så småt begyndt at planlægge bogstakken for denne gang. Det er faktisk ret svært, for under sidste readathon var jeg utrolig fokuseret på at få læst noget, så jeg sad næsten hele tiden og tjekkede hvor langt jeg var kommet. Så små hurtige bøger må helt klart være vejen frem.
For dem der ikke ved det så går Dewey's read-a-thon, ud på at læse så meget som mulig i 24 timer. Nogle forsøger at blive oppe hele natten og andre læser kun i dagtimerne, så det er helt op til en selv hvor meget man ligger i det. Det er altid, super, super hyggeligt, fordi der er så mange der deltager i bogblog-land. Det er virkelig en stor del af fornøjelsen at sidde og følge hvordan det går med andre. I Danmark starter det kl. 14, den 25. april og slutter dagen efter samme tid.
Jeg regner selv med at lave et indlæg jeg opdatere løbende.
Hvis det er noget for dig, så skynd dig at tilmeld dig helt officielt her:
http://24hourreadathon.com/2015/03/26/april-2015-reader-sign-ups/
Her er min bogstak jeg nåede at læse, sidste gang jeg deltog, og jeg er så småt begyndt at planlægge bogstakken for denne gang. Det er faktisk ret svært, for under sidste readathon var jeg utrolig fokuseret på at få læst noget, så jeg sad næsten hele tiden og tjekkede hvor langt jeg var kommet. Så små hurtige bøger må helt klart være vejen frem.
For dem der ikke ved det så går Dewey's read-a-thon, ud på at læse så meget som mulig i 24 timer. Nogle forsøger at blive oppe hele natten og andre læser kun i dagtimerne, så det er helt op til en selv hvor meget man ligger i det. Det er altid, super, super hyggeligt, fordi der er så mange der deltager i bogblog-land. Det er virkelig en stor del af fornøjelsen at sidde og følge hvordan det går med andre. I Danmark starter det kl. 14, den 25. april og slutter dagen efter samme tid.
Jeg regner selv med at lave et indlæg jeg opdatere løbende.
Hvis det er noget for dig, så skynd dig at tilmeld dig helt officielt her:
http://24hourreadathon.com/2015/03/26/april-2015-reader-sign-ups/
Abonner på:
Opslag (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.



