Vampire Diaries
VAMPYRE. Serien er ligenu i gang med sin 3 sæson i USA, og er stadig en stor succes. Serien bygger på en bog af samme navn og handler om to vampyrbrødre der er forelsket i samme pige. Selvom serien er på 3. sæson holder den niveauet rigtig godt, men man kan være lidt bange for om de har nok til 4'eren, da man i sæson 3 godt kan finde nogle plotholes.
Du kan læse mere af mit review af serien her http://karinhald.blogspot.com/2011/09/vampire-diaries-review.html
Game of Thrones
HIGH FANTASY. Hvis du er vild med Ringenes Herre, så er Game of Thrones et must. De går i gang med 2. sæson i USA om en måned, efter at have haft utrolig meget succes med sæson 1. Hvilket er helt forståeligt, for den er virkelig utrolig fed. Serien handler om alt det der foregik i middelalderen, krige, kampen om tronen, riddere og slyngler og meget mere. Serien er lavet ud fra bøgerne af George RR Marin, A Song of Ice and Fire. Det er enormt hvor mange personer og skæbner forfatteren skulle have styr på i denne historie. Serien følger bøgerne næste ned til mindste detalje.
The Secret Circle
HEKSE. Ligenu i gang med 1. sæson i USA. Cassie ved ikke hun er en heks, men hun finder ud af det da hun skal bo ved sin bedstemor der også stammer fra en lang stamtavle af hekse. Sammen med 5 andre unge, hvis families skæbner er forbundet med Cassies, laver hun en secret circle der skal hjælpe og beskytte dem.
Her er der fuld fart over feltet. Hvis i kan huske heksene fra Warren Manor (Charmed) så kombiner den med Lost, eller tilføj 75% mere handling. Så har i the Secret Circle. (Med handling mener jeg, hemmeligheder, skandaler, dødsfald, ulykkelig kærlighed mv.) Man kan faktisk blive helt bange for om de har materiale nok til at lave en sæson 2 eller at de ødelægger den ligesom de gjorde det med Lost. Men ligenu er det bare med at læne sig tilbage og nyde det. Dejlig forfriskende.
True Blood
VAMPYRE. Serien har afsluttet sin 4. sæson i USA og fortsætter indtil videre til efteråret. Serien her giver et lidt mere hardcore indblik i vampyre end Vampire Diaries gør. True Blood bygger på bogen af samme navn og handler om en servitrice der kan høre andre folks tanker. Det er super fedt i sig selv, men så smider man lige vampyrene ind, og så er serien endnu mere fantastisk, men så vælger man at lave et HAV af sex scener, og så daler den rigtig meget for mit vedkommende. Især fordi Bill er så rigeligt sexet i sig selv. A perfect vampire.
Jeg har kun fået set første sæson, selvom jeg har hørt den kun er blevet bedre. Du kan læse mere om mit review af serien her: http://karinhald.blogspot.com/2011/10/true-blood-review.html
Merlin
HISTORISK EVENTYR. En anderledes fortælling om Merlin og Arthur, hvor de her er jævnaldrende. Serien har afsluttet sin 4. sæson i USA og den står umiddelbart til at fortsætte med en sæson 5. Alle personer fra den klassiske fortælling er med i denne serie. Merlin er i gang med at blive lært op af sin læremester i magi, mens Arthurs far sidder på tronen som konge.
Specialeffects er ikke altid i høj klasse, men man kan sagtens se bort fra det. Sæson 1 var utrolig langtrukket og man følte virkelig at serien trængte til et spark bagi for at kunne komme fremad, men det bliver bedre i de efterfølgende sæsoner, man skal bare have lidt tålmodighed.
Once upon a time
EVENTYR. Serien her er også i gang med 1. sæson i USA. Hvis i har set filmen Fortryllet (Enchanted) er ideen lidt hen af det samme. Her handler det om de eventyrfigure vi kender så godt og deres verden der er vendt på hovedet. De gode er nemlig fanget i en ulykkelig slutning, i vores verden, og de onde har et meget bedre liv. Men der er et spinkelt håb, nemlig Snehvides datter, som undslippede inden eventyrenes verden forsvandt. Hun er nu den eneste der kan redde dem. Vi følger løbende historier i flash back, af de forskellige eventyrfigurer.
Der er aldrig før blevet lavet en serie som denne, og det er i sig selv utrolig forfriskende. Det er endnu lidt svært at forudsige om den her mulighed for at udvikle sig til sæson 2, men jeg håber det faktisk. Man er utrolig underholdt, og der sker hele tiden et twist i de eventyr historier som vi er vant til. Serien handler i høj grad om det gode mod det onde, hvor det onde har et stort forspring. Men selv de onde har deres personlige historie, der giver os en større forståelse af hvorfor de er som de er.
Ingen kommentarer
Send en kommentar