mandag den 10. september 2012

Forbandelsen over bog nummer 2

Nu har jeg vidst efterhånden snakket meget om bog-nummer-to i mine anmeldelser. Det betyder faktisk at jeg ofte har svært ved at gå i gang med den næste bog i en serie, efter jeg har læst den første. Jeg tror ikke forlagene arbejder så mget i det, fordi hvis første bog sælger godt, så plejer bog nummer to også at gøre det, men er det grund nok til bare at slække på kvaliteten? Og hvad er det der går galt? Det er som om der ligger en forbandelsen over bog-nummer-to.

Her prøver jeg at opstille hvad de forskellige bøger i serier typisk gør. (udgangspunktet er trilogier)

1. bog - skal fange læserne. Her gør forfatteren ofte stor umage med at skabe et spændende plot. Alt er nyt og spændende for læserne, da de her bliver de introduceret for den nye verden, mål og hovedpersoner.

3. bog - her får vi svaret på den store konflikt vi nu har fulgt i to bøger. Målet er nået eller ikke nået. Vi får en slutning. Hovedpersonen bliver typisk stærkere og mere vis.

2. bog - broen mellem de to.

Se det virker jo ikke så spændende.... at 2. bog bare er en bro,,, det burde i stedet være kødet mellem de to burger boller. Desværre er det ikke tilfældet i rigtig rigtig mange serier, men jeg har kigget lidt på de få bøger hvor det virker og hvad de gør rigtig. De gør f.eks.:
  • Situationen værre i bog 2
  • Holder strukturen i orden, så den er flydende over alle tre bøger. Jævnt fordelt. 
  • Det at alle tre bøger har deres egen subplots. Dvs. små plot som har relevans til det store plot, men som kan løses undervejs. På den måde kan man få svar på ting i bog nummer 2, frem for at de alle kommer til sidst. Man kan eventuelt også gøre mere ud af det med en bi-person. 
  • Det at de giver bog nummer to ekstra spænding. Det kan f.eks. gøres ved at give hovedpersonen en tidsbestemt opgave. En slags tidsindstillet bombe, hvor hun skal nå noget inden for en bestemt tid ellers så mister hun alt. 
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig