onsdag den 2. januar 2013

Året der gik i billeder del 2

Ej.. hvor er det bare fantastisk at sidde og bladre alle sine billeder igennem fra det år der lige er gået. Det er også derfor jeg har lavet nytårsforsættet at tage flere billeder. ;0) Jeg vil fortsætte hvor jeg slap og dele sidste halvår af 2012 med jer, hvilket også klart var det bedste.


Juli

Min kæreste startede på sit nye arbejde. Jeg har travlt på mit arbejde pga. sommerferien. Min kæreste og jeg fik først sommerferie i august, men en lille tur til Skagen blev det trods alt til. Jeg fik også min første ipad, som jeg nu efterhånden har en del bøger på. Kan ikke helt forstå jeg har kunnet undværre den så længe. ;0) Hurra for ibooks og kindle.

Kort om bøger: Jeg fik læst Fifty Shades of Grey bøgerne, og så var jeg inde og se både Batman og Spider-man i biografen. Hvilket var en stor fornøjelse for mit nørdede-jeg. ;0)

Bogskriveriet: De store plot punkter bliver så småt lagt for mit nye bogprojekt. Jeg stiller i hvert fald mange HV spørgsmål til mig selv om historien i juli måned. Hvorfor. Hvordan. Mv.





August

Postede indlægget helt alene og fik på den måde skabt kontakt til fantastiske Nanna. Vi hjælper hinanden med beta-læsninger af vores tekster. 

Forlagene og forfatterne indsendelser flere og flere bøger til bloggen. Hvilket er SKØNT! Og jeg er meget glad for at de vil have min mening.

I august havde jeg ferie, og jeg var igen et smut i Skagen. Denne gang med min barndomsveninde. Vi havde en fantastisk sjov uge. Da vi kom hjem stod jeg fadder til hendes søn Liam.

Ellers var jeg i USA. OG det var en KÆMPE oplevelse. Vi var afsted i 17 dages tid. San Francisco, Yosemite, Death Valley, Las Vegas, Grand Canyon, Las Vegas igen og til sidst L.A.

Kort om bøger: Jeg fik ikke læst så meget som jeg havde håbet under ferien. Der var ikke rigtig tid til det.

Bogskrivningen: Er på standby mens jeg holder ferie. Øvøv.




September

Flere ting skete i september som jeg vil huske resten af livet. Jeg blev forlovet med min dejlige kæreste, mødte J.K. Rowling, så Warner Brothers Studio og Universal Studio i USA. Og Harry Potter studiet i London. Alle disse oplevelser var virkelig stort for mig. Helt igennem kæmpe oplevelser, som jeg også har skrevet lidt om på bloggen. Dog overhovedet slet ikke nok til at beskrive hvor fantastisk det var. ;0)

Kort om bøger: Der blev afholdt Fantasy Bogmesse på Sjælland, og desværre kom jeg ikke med. Super ærgerligt men sådan er det når man er væk i mere end 14 dage, så får man pludselig super travlt når man kommer hjem, fordi der ikke er nogen til at lave ens arbejde.

Bogskrivning: Desværre får jeg ikke skrevet ret meget i september, årsagen er den samme som skrevet overfor. Tid. Men tilgengæld begynder jeg at læse Nannas bog. Fantastisk bog. Glæd jer.




Oktober

Læser mere af Nannas fantastiske bog. Derudover har jeg en lang række opgaver for Kattemagasinet, Histaminintoleranceforeningen, og jeg laver et par grafiske covers og laver en ebog og forside til en fagbog. Så det betyder ikke meget tid til læsning og at skrive min bog. Så jeg har faktisk ikke så mange billeder fra oktober, så I kan få et billede af min skøre kat. :0) Han elsker poser.




November

November var en lidt blandet fornøjelse. På den ene side fik jeg skrevet en del og fik taget ordentlig hul på min historie. Og jeg var til utrolig spændende Wonderbook og bogforum events. På den anden side så fik jeg ikke gennemført NaNoWriMo som jeg ellers virkelig havde satset på, men der var en forfærdentlig masse arbejdesfnider som resulterede i at jeg opsagde min stilling her i slutningen af december. Jeg kan ikke arbejde i en virksomhed hvor chefen modarbejder firmaets og sine egne interesser. Oveni det så døde min forlovedes' mormor desværre, så der nu kun er ham og hans mor tilbage på hans side af familien.




December

Der gik virkelig meget jul i den i december i år, så da vi var over de værste tristheder efter begravelsen gik jeg ellers i køkkenet, og ellers forsøgte at sprede alt den julestemning der nærmest var muligt.
Nytår holdte jeg med min barndomsveninde og et vennepar som vi faktisk har holdt nytårsaften med de sidste mange år. Det er en succesopskrift. ;0)
Så igen har det været alt for lidt med læsning og skrivningen, så jeg glæder mig til at få lidt mere almindelig hverdag i januar.


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig