mandag den 10. juni 2013

De uønskede anmeldelse

De uønskede


Forfatter: John Flanagan
Serie: Våbenbrødre #1 (Brotherband Chronicles)
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Outcasts
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag














I Skandia - højt mod nord - skal en række 16-årige drenge i gang med en krigeruddannelse. De bliver opdelt i mindre enheder, de såkaldte våbenbrødre-flokke, og skal gennemgå tre måneders barsk træning i sejlads, våbenbrug og kampteknik. Undervejs skal de dyste mod hinanden, flok mod flok.

Outsideren Hal Mikkelson bliver modstræbende udnævnt til at være leder af en våbenbrødre-flok, Hejrerne, som udelukkende består af drenge, de andre ikke vil have med på deres hold. Ingen tror, at disse meget forskellige drenge vil have en chance for at klare sig i de vanskelige træningsdyster, og Hal får brug for al sin snedighed og opfinsomhed, hvis de overhovedet skal have en chance.

Hvad ingen af dem ved er, at pirater udefra samtidig truer deres samfund...



John Flanagan sender os endnu engang ud på et forrygende eventyr. Jeg elsker hans måde at fortælle historier på. Han gør det interessant ved at tilføje lidt faktuelle informationer, samtidig med at hans beskrivelser er helt simple og jordnære. Enkelte. John Flanagan er også en af de få som forsøger sig med den altvidende synsvinkel, og som det rent faktisk lykkes fortrinlig for.

Udover at John Flanagan mestre den sproglige sammensætning, så er han utrolig dygtigt til at lave karaktere som man ville ønske var ens venner. Alle personerne er unikke, interessante og de virker alle ligeså jordnære og ligetil som John Flanagans sprog. Man føler helt klart man er i selskab med venner når man læser i bogen. Hvilket bare gør at man lever sig endnu mere ind i historiens handlingsforløb.

Jeg elsker også drengenes forhold til hinanden. Der sker en masse, både handlingsmæssigt men også drengene imellem. Derudover vil læserne kunne drage en masse moral ud fra bogen. Ikke på den der løftet pegefinger måde, men på en naturlig og god måde. Så at man kan tage noget mening med, når man lægger bogen fra sig.

Historien er godt gennemtænkt. Våbenbrødre handler meget om søfart, men det bliver især i de to næste bøger at de kommer ud på havet. Selvom historien måske ikke er så dyb, så er den sjov, spændende og fyldt med masser af vikinge vibrationer.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig