søndag den 28. juli 2013

This Week #15


Helt privat
Ugen har været meget stille og rolig. I dag skal jeg til fødselsdag hos min niece og sidste søndag var jeg ude og se dette fantastiske slot, nemlig Rosenholm. Min forlovede og jeg har kigget lidt på hvor vi skulle holde vores forstående bryllup henne, og Rosenholm er det første sted vi har set, men vi faldt pladask for det. Nu kendte vi det jo også lidt i forvejen. Jeg har jo især altid været skudt i julekalenderen Jul på Slottet, som blev filmet på Rosenholm, men jeg elsker historie. Og det at holde bryllup i en sal hvor man kan spore sin slægt helt tilbage til opbygningen af slottet, synes jeg er ret stort. Det føles som om man er et med mange slægters historier. For mange år siden var jeg på rundvisning på slottet og så at de havde det originale billede af Leonora Christina som jeg havde skrevet opgaver om i folkeskolen. Det hang der stadig i søndags. Anyways det bliver der vi til næste år skal fejre at vi er blevet mand og kone. Det er altså helt uvirkeligt, men jeg glæder mig sindssygt meget.
Jeg kommer jo helt til at føle mig som en prinsesse på det her slot.

 
 
I øjeblikket læser jeg Et glimt af fortiden som handler om Anna fra Rosenholm, en debutroman fra Anna-Lise Hougård. Indtil videre meget positivt bekendtskab og så er det lidt sjovt at læse om slottet på dets storhedstid.
 



Ellers forsøger vi at gufle en masse jordbær inden sæsonen er ovre. Vi har også taget hul på et nyt brætspil, nemlig Civilization (er stor fan af computerspillet), og det er faktisk rigtig sjov. Jeg har fundet ud af at jeg er en god strateg. Hvilket jeg nok er blevet efter alt det bogplotning og bogplotningsanalyser. :0)




Skriveriet

Jeg har lavet det perfekte plot skema for at kunne holde styr på alt det jeg har gang i, i min historie. Det har været lidt svært at holde overblik, men med dette skema, som er inspireret af J.K. Rowlings plot ark fra Harry Potter. Hvis hun kunne holde styr på det dybe plot i Harry Potter med det ark, så tænkte jeg at jeg måtte kunne holde styr på mit også. :0)

Her er en skabelon for mit ark.



Og.. og og.. siden sidst har jeg skrevet 8000 ord, så jeg har bestilt og modtaget den første gulerod.

Wiii.. jeg synes bare den er så fin.


 




Ugens bøger


Min uges store begivenhed har jeg lavet en blog-post om, det er nemlig The Cuckoo's Calling. Jeg er desværre endnu ikke gået i gang og jeg er mange for jeg bliver nødt til at vente til jeg kommer hjem fra skriveferie. Jeg kan godt have bogen mistænkt for at sluge hele min opmærksomhed nemlig når jeg først går i gang med den.




Nyheder eller sjove links fra nettet

Neil Gaiman laver videospil

Langt informativt George R. R. Martin interview (vær opmærksom på spoilers)

Simpsons Game of Thrones

J.K. Rowling svare på et spørgsmål om The Casual Vacancy



Hvordan har jeres uge været?
SHARE:

4 kommentarer

  1. Åååååååårh sikke et fantastisk sted at holde bryllup!! Gud hvor bliver det skønt for jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg. Jeg glæder mig i hvert fald helt sindssygt. :0)

      Slet
  2. Det ville være helt fantastisk, hvis du enten bare her, eller i et uddybende indlæg ville forklare lidt mere om dit (og J.K Rowlings) plot ark. Eller måske kommer med et eksempel på det udfyldt?
    Forresten må jeg give Gitte ret i, at det da er et helt fantastisk sted i skal fejre jeres bryllup.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg Sofie, det vil jeg meget gerne. Jeg havde faktisk planlagt at lave den her i ugens forløb, men så pressede posten sig om naive karaktere på i stedet. Men jeg laver den her i løbet af næste uge. Jeg har med vilje vist mit udfyldte plotark for det er fyldt med spoilers, men jeg kan lige lave et eksempel. Men ellers så kan du se J.K Rowlings på Harry Potter 5 her http://www.geekologie.com/2010/10/08/rowling-plot-full.jpg

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig