mandag den 21. oktober 2013

Havets Tåre anmeldelse

Havets Tåre

Forfatter: Camilla Wandahl
Genre: Paranormal, havfruer
Målgruppe: Børn og unge
Udgiver: Forum



Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her













Der kom et tidspunkt, hvor alt mistede sin betydning, og verden blev farveløs.
Det begyndte helt klart d. 19. juli, da jeg druknede.

Lejla drages til havet. Selv om det skræmmer hende. Det er, som om det kalder på hende. Samtidig er der noget mystisk over den lækre Seth, der ikke vil have, at hun nærmer sig vandet. Havets Tåre er en overnaturlig kærlighedshistorie. Om at drukne uden at dø. Om at dø uden havet. Tror du på havfruer?



Havets tåre er en vidunderlig fantasifuld historie. Den er bare alt for kort. Jeg nåede ikke at blive investeret i karaktererne. Historien skriger også efter dybde. Det er helt sikkert et krav i Zoom serien, som Havets Tåre høre under, at den ikke skal være længere. Så hvis jeg ser på zoom serien som helhed, synes jeg helt klart den her bog hæver niveauet.

Følelsen af at jeg gerne vil have endnu mere historie, taler selvfølgelig kun positivt om bogen. Selvfølgelig skal der være plads til de korte og lange historie. Jeg synes bare den var for god til at være så kort.

Noget af det der gør den fantastisk er ideerne og den verden Camillia Wandahl har formået at skabe på så få sider. Historien har et enormt potentiale også i forhold til at blive en serie. Det tror jeg nu ikke der er planlagt, endnu. Men man har vel lov at håbe.

Sproget er skønt og behageligt. Jeg elsker især at læse om hav stemningen. Ville gerne have hørt noget mere om forvandlingen til havfrue, hvordan det føles at blive forvandlet, at være en havfrue mv. Men det ville nok fylde for meget i forhold til zoom serien.

Jeg bliver også lige nødt til at kommentere coveret. Jeg elsker det. Flere af den slags, tak. ;0) Elsker kombinationen af tegnet og foto, som jeg også selv ynder at bruge som grafiker. Jeg synes det giver nogle helt fantastiske muligheder.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig