Forfatter: Christina Bonde
Genre: Fantasy
Udgiver: Mellemgaard
Tak til Christina Bonde og Mellemgaard for anmeldereksemplaret.
Den 18-årige Stella har aldrig forstået, hvorfor hendes forældre forlod hende. Hun er opvokset hos sin enlige, omrejsende onkel Peter, men den rodløse tilværelse har aldrig givet hende chancen for at knytte nære bånd eller forstå sin identitet.
Da Peter bliver ansat på det velrenommerede stutteri Hope Heste, flytter Stella med. Her falder hun for den charmerende Andrew Hope, men det bliver hurtigt hans tilknappede storebror Thomas, hun forelsker sig i. Stella erfarer dog snart, at brødrene skjuler en dyster hemmelighed: Thomas er varulv.
Først og fremmest så skriver forfatteren virkelig godt. Hun skriver så godt at selvom historien ikke helt levede op til mine forventninger, så var det svært ikke at lade være med at læse videre.
Bogen er desværre meget skuffende, og det er irriterende, fordi vi snakker en dansk forfatter og paranormal romance. Det er der bare alt for lidt af på det danske marked af en dansk forfatter. Så jeg ville virkelig ønske at jeg kunne lide den her bog, men den er desværre bare slet ikke noget for mig.
Problemet er at karaktererne aldrig rigtig bliver levende mellem siderne. Stella er så naiv at jeg slet ikke kan eller vil forstå hende, og det er ikke godt. Man skal helst altid kunne forstå hvad der driver en hovedperson. Dertil kommer alle bipersonerne. Stella forelsker sig i to brødre så hurtigt at jeg næsten bliver forpustet. Jeg når aldrig at lære dem at kende eller at forstå hvad det er at hun ser i dem. Faktisk så synes jeg de var meget utiltalende. Især Andrew.
Noget af det der gør at Stella er naiv er bl.a. at hun bliver gravid, og det kommer bag på hende. Seriøst? Vil forfatteren virkelig have mig til at tro at hun slet ikke tænkte på prævention da hun havde sex?! Generelt så forstår jeg ikke hvorfor man absolut vil putte unge gravide ind i ungdomsbøger. Hvorfor? Jeg er ret sikker på at det ikke lige er det man gider drømme sig til som ung. Det er en dårlig Twilight bølge synes jeg. Jeg kunne ellers delvis godt forstå hvorfor Stephanie Meyer valgte at gøre det i twilight - i bog fire, fordi hun valgte det udødelige liv og så ikke muligheden for at have børn nogensinde. Jeg er bare lidt udeforstående for hvorfor det er en god ide i sådan en bog som den her? Hvorfor? Hvem gider at læse om graviditet i en paranormal romance bog?
Jeg håber at forfatteren lige læser nogle flere paranormale ungdomsbøger og så sætter sig ned og skriver en ny. For hun har helt klart et naturtalent for at skrive genren.
Ingen kommentarer
Send en kommentar