Glasbørnene anmeldelse

 

Glasbørnene

Forfatter: Kristina Ohlsson
Genre: Realisme / spøgelseshistorie
Målgruppe: Børn
Udgiver: Forlaget Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret















"Billie gik hen til det lille bord og bøjede sig ned for at løfte det op. Hun stivnede.

Ovenover den streg, hun selv havde lavet i støvet, havde nogen lavet et håndaftryk med en meget lille hånd. Som om et barn var gået ind i huset, mens hun havde været på stranden, havde lagt sin hånd i støvet og var gået igen …"

Der sker mystiske ting i Billie og hendes mors nye hus. Mystiske og uhyggelige ting, som Billie ikke forstår. Det føles, som om huset ikke vil have, at de er der. Som om det gør alt, hvad det kan, for at skræmme dem væk.

 

 

Glasbørnene er en rigtig gyserhistorie, og selvom jeg ikke er så meget til gys, så nød jeg den her fuldt ud. Forfatteren er rigtig god til at skabe den rigtige stemning til historien, uden at den ligefrem er mareridts fremkaldende.

Jeg elsker at der er en større historie og miljø opbygget omkring mysteriet og at der i sidste ende er en god slutning, som ikke efterlader alt for mange tråde uløst. Hvilket efter min mening er bedst til målgruppen. Der er ikke noget værre end de bøger hvor gyset bare bliver strøet hist og pist uden omtanke. I glasbørnene er det gjort med omtanke.

Hovedvægten er på den gode historie og spænding og det spiller rigtig godt med bogens hovedperson, som er meget behagelig at følge - bl.a. også fordi at hun ikke bare lader sig skræmme af ingenting og gerne vil til bunds i det der sker.