lørdag den 3. maj 2014

Kort om film jeg har set #5




Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Filmen handler kort sagt om at Abraham Lincoln har et skjult liv som Vampyrjæger. Det er det og så foregår der ellers en masse vampyrjagt på sidelinje med historiske begivenheder.              

Shit noget lort. Jeg havde ellers håbet at forfatteren Seth Grahame-Smith virkelig kunne noget, siden bogen nu også blev lavet som film. Men hold op hvor synes jeg bare det er noget lort. Jeg er overhovedet ikke fan af at man tager sådan en stor person som Abraham Lincoln og gør ham til vampyrjæger. Jeg synes lidt det er at underminer det han står for ved at gøre ham til noget andet. Det samme problem har jeg med den historiske periode. Er historien om den amerikanske borgerkrig ikke stor nok i sig selv? Hvorfor gør vampyrerne til den store fjende?

Jeg håber virkelig at bogen gør et bedre arbejde, for filmversionen er da bare fuldstændig plat, forudsigelig og dødsens kedelig. Jeg skal aldrig se den igen.









Gravity

Jeg tror man skulle have set den i biografen...... Så var man nok i det mindste ved at falde bag over af hvor smuk filmen er. For det er virkelig også det eneste man kan falde bag over af. Filmen handler jo nærmest om ingenting. Ja givet filmen er på mange måder fascinerende, men for mig er det ikke underholdning eller noget hvor jeg føler jeg kan taget noget med mig bagefter. Det eneste jeg kan tage med mig er at jeg aldrig skal ud i rummet. :0) Jeg tror dog oplevelsen er større i biografen, men her bagefter på en lille skærm synes jeg filmen virker meget tam.










Diana

Jeg kan ikke længere tydeligt huske den dag hvor man fik at vide at Diana var død, men jeg har små glimt af reaktioner og følelser som følge af de begivenheder. Jeg har aldrig nået at opbygget en mening om Diana før pressen og alle andre pressede det ned over hovedet på en pga. disse begivenheder. Og de historier man har fået siden det tragiske biluheld, har givet mange forskellige farvede billeder af Diana.

Denne film forsøger at fortælle en historie om prinsesse Diana, som aldrig før er blevet fortalt som helhed. Filmen bygger på forskellige brudstykker af hvad der sikkert er en blanding af sandheder og løgne.

Jeg har det svært med filmen. Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg synes. På en måde synes jeg det er en fantastisk historie som fortjener at gå over i historien, fordi hun var en person der virkelig rørte mange. På den anden side så tror jeg aldrig de vil kunne fortælle den sande historie. Og skal man så fortælle den hvis ikke man kan give det rigtige billede? Man kan jo selvfølgelig aldrig give det rigtige billede af noget som helst, så svaret er jo at det kan man ikke. Jeg har det nok bare lidt svært med en person der er blevet set så meget op til, som værende perfekt. For vi er alle mennesker, med fejl, og på den anden side har jeg det så omvendt svært ved, at andre skal gå ind og vurdere på hvilke områder hun ikke var perfekt.

Jeg tror at jeg er så ubeslutsom fordi jeg faktisk aldrig har dannet mig en holdning til Diana. For jeg køber hverken folkets rørende historie, eller pressens nogle gange hårde udlægning. Jeg køber heller ikke helt den her udgave, og der er ingen grund til hvorfor jeg ikke skulle, for jeg tror der ligger meget arbejde i den. Og jeg tror virkelig de har forsøgt at kigge kritisk på alle vinkler.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Sjovt jeg elskede Abraham Lincoln: Vampire Hunter og Gravity (Og jeg så ikke Gravity i biografen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, det var da dejligt. :0) Når film bliver for forudsigelige så keder jeg mig ret hurtigt når jeg ser film, og mht til Gravity så synes jeg bare ikke det er så spædende at se film med kun en person i, i hovedparten af filmen. Det giver ikke så mange dimensioner til filmen som det vil gøre hvis der var flere mennesker og derved mere handling.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig