lørdag den 16. august 2014

Guardians of the Galaxy

 

 

 




Marvel’s “Guardians of the Galaxy” finds space adventurer Peter Quill the object of a bounty hunt after stealing an orb coveted by a treacherous villain, but when Quill discovers the power it holds, he must find a way to rally the quartet of ragtag rivals hot on his trail to save the universe.


Jeg ved godt det ikke er så litterært at sige, men jeg er altså virkelig Marvel-fan. Og i princippet hvorfor skulle det ikke være litterært bare fordi ordene bliver understøttet af tegninger? For mig går det fuldstændig rent ind, og det er noget som store litterære værker ikke altid kan opnå hos mig. Så jeg står meget gerne ved at jeg er Marvel-fan.



 
Marvel kan nemlig meget af det hvad Disney kan - fortælle en fantastisk historie der både bevæger og rører en ud over det sædvanlige. De er begge utrolig gode til at fortælle hjertevarme historie med masser af action og spænding, samtidig med at de fortæller en historie om venskaber, familie og alle de andre store livs tematikker.
 
Hvor vil jeg hen med det her? 
 
Jeg vil derhen hvor jeg vil fortælle jer at Guardians of the Galaxy er den perfekte sammensatte Marvel film. Den har virkelig det hele. Den har alt det jeg nævner ovenfor, og så har den en helt fantastisk skøn magisk humor der gør at man sidder og skraldgriner i biografen. Dertil er den utrolig flot og så har den simpelthen en hel fantastisk unik karakterliste.

 
 
Min mand og jeg var begge fuldstændige enige om at Guardians of the Galaxy var i en klasse for sig, og fortjente 6 stjerne uden tøven. Hvilket faktisk kom lidt bag på os begge. Jeg glædede mig til at se den, for jeg tænkte Marvel helte og humor det kan kun gå godt, og det var virkelig helt fantastisk!
 
Selvfølgelig var der de obligatoriske små forudsigeligheder, som man helst havde været foruden, men jeg synes nu ikke det føles så galt. Måske er det fordi at på trods af dem, så får heltene virkelig kamp til stregen. Jeg elsker når skurkene er intelligente, for det gør det lidt mere troværdigt.



 
Så jeg synes helt klart I skal tage og se den, også selvom du måske normalt ikke er til Marvel, så er den her film et godt sted at starte, fordi den samtidig er mega sjov.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig