tirsdag den 21. april 2015

Blindskud

Blindskud

Forfatter: Jakob Fälling
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge, 12-15, primært drenge
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret





















Niklas' storebror, Sebastian, har været soldat i Afghanistan. Siden han kom hjem, har han fjernet sig fra resten af familien – og har isoleret sig i kælderen med computerspil og hash. En dag, da Niklas og hans venner spiller hardball i skoven, går det galt: En af drengene bliver såret og forsvinder, og nu har Niklas for alvor brug for sin storebrors hjælp. Men måske er det allerede for sent?



Blindskud er en lille kort bog om store emner. Den handler både om familieforhold i krise, krig, kammeratskab og om at finde sig selv. Kort sagt bogen er for dem der ikke gider læse så længe, men gerne vil have at der sker en masse når der gør. Derfor tror jeg også bogen primært er til drenge, især fordi den handler om krig, brødrekærlighed og kammeratskab. Bogen er helt klart set fra en ung drengs synspunkt - godt nok høre man om hvordan familien bliver påvirket af Sebastians tilværelse som (tidligere)soldat i Afghanistan, men den når ikke ud og forsøger at fortælle en synsvinkel fra alle i familien. Det kan den selvfølgelig heller ikke når den var så kort, men det er også derfor at jeg ikke selv var så vild med bogen, men nu er jeg jo også langt fra målgruppe.

Principielt set så opnår 'Blindskud' det den skal, og ikke rigtig mere end det. Bogen gør ikke noget større væsen af sig. Dog er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at Jakob Fälling har et helt fantastisk indblik i hvordan det er at være Sebastian og familie til ham. Jeg synes måske bare ikke helt han formår at få det til at ramme læserne på følelsesregisteret. I hvert fald ikke til de lidt ældre unge. Men jeg tror 100% at en bog for en 12-13 årig dreng, der helt sikkert vil være super godt underholdt. Sproget og karakternes tonefald er tidssvarende og det giver derfor historien en skøn troværdighed.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig