mandag den 4. maj 2015
10 ting i maj
Jeg elsker at finde på noget til det her indlæg og så samtidig få tingene gjort, for det er noget så hyggeligt at have noget at se frem til. Sidste måned gik rigtig fint, jeg nåede dog ikke at lave is fra den super flotte 'Lykken er is' bog så den har jeg sat på herunder. Månedens bogelige højdepunkt var helt sikkert readathon som var helt fantastisk.
Så her er min liste for maj måned:
Lav is fra 'Lykken er is'
Læse noget mere ude i solen - det er jeg nemlig alt for dårlig til.
Planlæg min sommerlæsning - ihh.. den her glæder jeg mig til
Se 'Far from the Madding Crowd' i biografen
Få læst Serena langt om længe - og se filmen
Blive bedre til at prioritere min skrivning
Få købt nogle lidt mere 'lette' teer til sommervarmen - jeg køre lidt fast i de tunge vinterteer ligenu.
Få læst noget af Helle Helle - jeg er ikke så god til at læse danske forfattere, det skal der laves om på, jeg starter med Helle Helle og Leonora Christina Skov
Købe et par bøger om cover design - jeg elsker at lave bogcover design, det er klart den sjoveste del af mit arbejde. Det er der hvor man virkelig kan være kunstnerisk. Jeg synes der er skræmmende få bøger i mit bibliotek om lige netop cover designs, så det skal der laves om på.
Få anskaffet de tyske filmatiseringer af de to første bøger i Ruby Red serien og se dem - fantastisk sjov bogserie, så det bliver interessant at se hvor meget af mit tysk jeg kan forstå, men der må vel være engelske undertekster... håber jeg.
Har du nogle spændende planer for maj måned?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Bøger om cover design lyder virkelig spændende, hvis du finder nogle gode, må du da gerne vise dem lidt frem ;)
SvarSletDet kan du tro jeg vil. Jeg har fundet et par rigtig fine nogen, håber jeg. :0)
Slet