Endnu en Katherine

Endnu en Katherine

Forfatter: John Green
Originalsprog: Engelsk, An Abundance of Katherines
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret





















Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort. En anagramelskende nørd på mission for at påvise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede.

Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning: Roadtrip.


'Endnu en Katherine' blev min instant John Green favorit bog - hvis altså ikke vi tæller den der med, der trampede på min sjæl og satte ild til den bagefter (En flænge i himlen). Jeg elsker John Greens bøger som udgangspunkt, fordi de er nørdede, fordi de er sjove og fordi de altid gemmer på en masse underliggende vigtige budskaber. 'Endnu en Katherine' er nærmest for mig en fordobling af den oplevelse af en John Green bog.

Den er hylende morsom til tider. Jeg oplever sjældent at jeg skraldgriner højlydt når jeg læser en bog, men under læsning af den her bog, der ville latteren ikke finde sig i at holdes undertrygt i mit hoved. Det er vanvittig befriende at være så meget revet med af en bog, at man bare fuldstændig giver slip, på både latter og tårer.

John Green har tit fået lidt kritik for at have ens karakterer i hans bøger, og jeg kan godt lidt følge, hvor kritikerne vil hen. Men som med' En flænge i himlen', føler jeg her at karakterne er unikke og helt deres egen. Colin er nørdet på hans helt egen fantastiske måde, og jeg vil ønske at der var flere historier med Colin. Jeg kunne ikke lade være med at forstille mig en yngre John Green gennem hele min læsning og på trods af at det ikke er hans første udgivet bog, så føler jeg bare der er utrolig meget sjæl i den her historie.

Hvilket leder mig hen til: budskabet! Budskabet er bare helt vidunderligt smukt i 'Endnu en Katherine'. Jeg sidder nu og er lidt ærgerlig over at det er 'Paper Towns' de vælger at filmatisere og ikke den her. Hvor John Green nogle gange tramper lidt på mit hjerte, så formår han at hele det med 'Endnu en Katherine'.