Balance er svaret. Ja, men svaret på hvad tænker du nu. Og ja, i virkeligheden er det slet ikke svaret, for svaret er vel nærmere svaret på hvordan man finder balancen. Jeg starter dagens indlæg, med svaret på det jeg vil skrive om, fordi det har været i mine tanker de sidste 3 år i mit skriveri, og jeg har stadig svært ved at finde balancen. Jeg ved ikke om jeg nogensinde finder den, men nu ved I hvor i skal lede.
I dag vil jeg nemlig lige kort komme ind på en skriveblokering - som jeg godt nok har nævnt tidligere i mine indlægs om skriveblokeringer, men det var meget kort. Det handler nemlig om at tage sit skriveri seriøs.
Jeg har hele min opvækst hørt at man ikke kan leve af at skrive, og at det er umuligt at komme igennem nåleøjet til et forlag, og man skal have noget at falde tilbage på - man kan ikke leve af at skrive. Meget af det her, har I nok også hørt. For meget af det er faktisk rigtig. Men bliver vi egentlig nogensinde tilfreds hvis vi ikke prøver?
Jo det er nærmest umuligt at leve af at skrive - eller sagt på en anden måde, man skal aldrig nogensinde prøve at regne sin timepris ud! Men hvorfor gå op i tiden. Kunst og gode historier kan ikke måle sig i tid. Prøv at se på hvor meget tid vi bruger på underholdning, så læser vi den bog, så ser vi den tv-serie - og jer der skriver ved ligesom mig at skriveriet kan være det bedste underholdning! Det kan også være det rene helvede, men der må jo være en årsag til at vi bliver ved.
Men hvor vil jeg så hen med alt det her? Jo - mange af os har nok stadig de der stemmer i hovedet, der siger at det ikke kan betale sig. Og endnu flere af os har nok også en fornemmelse af at det at tage os tid til at skrive, er lig med noget meget egoistisk vi nu foretager os. Og det gør at vi er super opmærksomme på hvad andre kunne tænke om os når vi sidder der og skriver. Altså vi tager ikke rigtig vores skrive-arbejde seriøs, for vi har lidt dårlig samvittighed over at vi måske burde støvsuge, eller burde være sammen med venner, familie eller kæresten.
Mit råd: hvis du elsker at skrive, så er skriveriet en del af dig, og så skal du ikke have dårlig samvittighed! Overhovedet ikke!
Læg mærke til hvad du tænker når du vil til at skrive - læg mærke til om du dropper din skriveaftale med dig selv til fordel for hvis venner eller familie spørger. Skal de have prioritet over dit skrivning? Ikke hvis du skal tage dit skriveri seriøst nok! Så skal du overholde aftalerne med dig selv.
Når det er sagt. Så kommer vi til problemet, for da jeg sagde at nu ville jeg tage det super, super seriøs. Så føles skriveriet pludselig som et arbejde, og så døde kreativiteten da først!
Så ja balance er svaret, og hvis i nogensinde finder den, så fortæl mig endelig hemmeligheden.
Jeg ved ikke, om jeg som sådan har fundet nogen balance O.o Tror nærmere at skrivningen dominerer over min fritid xD Jeg har aldrig rigtig tænkt, at jeg spildte min tid med at skrive. Jeg har altid været rigtig glad for mine historier og sådan, så jeg tror nærmere, at min frygt har været andres reaktion. Skrivning er en personlig ting for mig, så det der med at dele den kan være virkelig skræmmende O.o
SvarSletJeg tror måske, man skal nå til et punkt, hvor ens historie fylder alt i ens liv. Ikke forstået sådan at man altid skal sidde ved computeren, men forstået sådan, at den altid ligger og ulmer et sted inde i hovedet. At man hele tiden tænker sin historie igennem, forestiller sig situationer med karaktererne og sådan. Så tror jeg, man når et punkt, hvor man er NØDT til at skrive for at få lettet presset i hovedet en smule xD Men ellers plejer jeg at løse skriveblokering ved at sparke mig selv i røven og tvinge mig selv til at skrive ^^' Ikke super behageligt, men jeg kommer ikke i gang ellers ...
Det kender jeg godt. Min historie fylder alt - og optager meget af min tid, men det sidder primært mest i hovedet og kan være svært at få det ned, hvis ikke man tager det seriøs nok. Omvendt så tager man det jo alligevel seriøs nok når man byder det velkommen i sine tanker og bliver ved med at udtænke ideerne i hovedet. Så det handler meget, som du skriver om at sparke sig selv i røven. Det er super svært men det er det eneste der hjælper!
SletJaerh, det er mega besværligt xD
SletMåske tager man også nogle gange sin historie FOR seriøst uden rigtig at tænke over det? Altså sådan at man bliver lidt bange for at skrive noget, fordi man ikke tror, man kan gøre det godt nok eller sådan noget :/ Som du selv siger: Balance. Man skal tage sit projekt seriøst, men ikke til en sådan grad, at det begynder at virke for uoverkommeligt o.o Tror det kræver en blanding af balance og disciplin ... og så fantasi selvfølgelig, men den del tror jeg, de fleste med forfatterdrømme har :D
Ja lige præcis! Sådan har jeg nemlig haft det mange gange, at jeg da aldrig nogensinde vil kunne fortælle den fantastiske historie jeg har inde i hovedet så godt som jeg synes den fortjener. Jeg tror helt klart jeg skal arbejde på balance og disciplin, fantasi har aldrig været et problem for mig i hvert fald. :0)
SletJeg får også nogle gange tanken. Jeg ved med mig selv, at jeg har en super god ide, men så tvivler jeg ind i mellem på, om jeg er i stand til at skrive den godt nok :S Men det skal vi ikke lade stoppe os :) Vi bliver jo ikke bedre, hvis vi lader være med at skrive. Man kan jo altid gå tilbage og rette og omskrive værket. Hvis man virkelig brænder for det, skal man bare holde ud, for før eller siden, skal der nok ske fantastiske ting og sager ;)
SletJeg er sikker på, at du nok skal få noget mere ned på papir! Det er så fantastisk at skrive, så der er sikkert no way, at du kan holde dig fra det meget længere ;)