Et eventyr jeg virkelig ser frem til at dykke ned i er 'Harry Potter and the Cursed Child' når den udkommer. Det bliver så stort! 'Vinden i Piletræerne' har jeg aldrig læst og selvom jeg har set filmatiseringen mange gange som barn så kan jeg ikke længere huske historien, så jeg tror og håber det bliver en magisk læseoplevelse.
'Summer Days and Summer Nights' som er en novellesamling skrevet af en række kendte YA forfattere bl.a. Leigh Bardugo, Cassandra Clare, Veronica Roth og Stephanie Perkins. Der skulle være dømt masser af god sommerstemning. 'P.S. I Like You' er den nye Kasie West bog der udkommer her til sommer, så den er helt sikkert et must read. Kasie West er fantastisk til at skrive kærligheds YA realisme.
'Bare en dag' af Gayle Forman og 'Over stregen' af Jennifer Echols skulle også handlingsmæssigt foregå om sommeren, og så er der jo ikke noget bedre end lette kærlighedshistorier som sommerlæsning.
'Villa America' og 'Engletræet' lover skønne eventyr og smukke læseoplevelser. Jeg elsker Lucinda Rileys bøger og jeg synes det er perfekt sommerlæsning, selvom bogcoveret nærmere lover mig en vinterbog. Men skidt pyt, så kan jeg glæde mig over at jeg forhåbentlig sidder og læser den i det bedste sommervejr.
Sidst men ikke mindst, yderligere to eventyrer, denne gang i form af fantasy. 2'eren til Red Rising udkommer snart, så nu vil jeg altså med på bølgen og læse den første bog i serien. 'Portalen til afgrunden' er mere i stil med high fantasy, men det synes jeg også jeg læser alt for lidt af i tiden.
Har du nogle skønne sommerbøger på din sommerlæseliste?
Det lyder som rigtig hyggelige læseplaner for sommeren :-)
SvarSletJeg har en fiks idé om, at jeg skal læse Anna Karenina - den bog er så tyk, at den virkelig kræver en sommerferie :D
Mvh.
Den lille Bogblog
Ja det var nok en god ide, det kunne jeg også godt tænke mig at gøre en sommer. Det er så svært rigtig at komme ind i de helt tykke bøger i hverdagen.
Slet