tirsdag den 27. september 2016

Hvor der er vilje






Hvor der er vilje
Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: Clifton - krøniken #1
Originalsprog: Engelsk, Only Time Will Tell
Målgruppe: Unge og voksne
Genre: Historisk, slægstshistorie
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret


Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen.

Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt.




I dag udkommer 'Hvor der er vilje' og jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle jer om den her bog, for nøj hvor er den bare god. Som Daily Telegraph siger: 'Hvis der var en nobelpris i fortællerkunst, ville Archer vinde.' For han kan altså bare fortælle historier. Jeg var fuldstændig grebet af bogen fra start til slut og jeg har meget svært ved at vente med at læse videre til den næste bog udkommer på dansk. Så jeg overvejer kraftigt at læse den videre på engelsk. For den der clifhanger ...

'Hvor der er vilje' er den type bog jeg kan anbefale til både min mor, far, mand og veninde. Og anbefalingen vil helt sikkert vække begejstring hos alle på trods af deres meget forskellige smag (det har den da foreløbig hos min mor) da det her virkelig er en bog for alle. Hvem elsker ikke at læse om spændende mennesker, skæbner og en karakter man virkelig føler med!? Her er både en stærk mor der vil gøre alt for sit barn, usympatiske personer der er ligeglad med andre end sig selv, kærlighed, venskaber, sorg og glæde.

På et tidspunkt i læsningen fik jeg helt Harry Potter vibes. Det skyldes tildels at bogen handler om en Harry og hans oplevelser på kostskolen minder meget om Harry Potters oplevelser med at få venner, være anderledes, have særlige evner (dog ikke magiske i det her tilfælde) mv. Men det skyldes helt sikkert også at han har den her herlige britiske skrivestil som minder mig meget om Rowlings og som jeg virkelig elsker.

Bogen fortælles fra efter 1. verdenskrig og til starten af 2. verdenskrig, gennem flere forskellige synsvinkler, og det virker på ingen måde flowdræbende. Faktisk tværtimod. Jeg elsker de skiftende synsvinkler da alle karakterne hver især er utrolig spændende og dybe.

Hvor blev Jeffrey Archer bølgen af? Altså helt ærlig så fortjener han sin egen bølge. I ved nok, den der bølge der altid kommer med de mest fantastiske historier som Dan Browns, Fifty Shades og Twilight.

Jeg må hellere stoppe anmeldelsen her, da den er ved at blive virkelig lang, men jeg elsker virkelig den her bog og anbefaler den til alle. Simpelthen.




SHARE:

6 kommentarer

  1. Jeg har lige fået den tilsendt fra Lindhardt og Ringhof og efter den her anmeldelse glæder jeg mig mega meget til at få den læst! Og så er det forresten en rigtig flot kjole på billederne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. :0) Jeg håber du nyder bogen lige så meget som jeg gjorde.

      Slet
  2. Jeg er ved at læse den og jeg er også MEGET vild med den. Jeg tænkte også på Harry Potter, da jeg læste delen hvor det er fra Harrys synsvinkel

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja er det ikke sjovt!? Jeg tror altså også det må have noget at gøre med fortællerstilen for det var lidt vildt at jeg pludselig følte at jeg var i Hogwarts. :0) Fedt du også er vild med den.

      Slet
  3. Jeg læste den på engelsk for flere år siden og var også meget begejstret for den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg så din anmeldelse på Goodreads inden jeg gik i gang faktisk. Du var den eneste af mine goodreads-friends der havde læst den på det tidspunkt. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig