onsdag den 21. september 2016

Salater i glas








Salater i glas

Forfatter: Line Hoffgaard
Genre: Kogebog
Udgiver: Turbine forlaget


Med opskrifterne i denne bog kan du hive en lækker og sprød salat frem i frokostpausen, som får kollegerne til at sende dig lange misundelige blikke og som - endnu mere vigtigt - du glæder dig til at spise frem for den vanlige madpakke.


Jeg HADER madpakker. Altså seriøst hader madpakker. Det begyndte i folkeskolen og fulgte mig hele vejen op hvor jeg i en lang årrække bare sprang frokosten over på arbejdet og arbejde i stedet. Det kunne jeg sagtens på det tidspunkt, det kan jeg dog ikke i dag, og det var heller ikke ligefrem særlig sundt. ;0) Ej heller særlig socialt. Men jeg kunne virkelig ikke udstå madpakker. De sidste mange år havde vi frokostordning og da den røg blev jeg nødt til at tage mig sammen. (Købte salater ved bageren de fleste gange alligevel) Det var svært og jeg hader det stadig. Men når jeg skal tilbage fra barsel så vil jeg uden tvivl prøve at bruge den her teknik- salater i glas. Den går nemlig ud på at holde alle råvarerne friske og altså mindre tilbøjelig til at 'klaske' sammen.

Salater i glas har været lidt af en fænomen i USA - på de blogs jeg følger i hvert fald - men jeg synes aldrig helt at de formåede at få mig til at fatte hvad der var så smart. Det har den her bog så heldigvis præsteret og jeg er fan! I hvert fald i teorien, nu har jeg ikke prøvet andet end tre gange i praksis. :0)








Line Hoffgaard introducere i bogen nogle anderledes salatsammensætninger og det er virkelig inspirerende, for man kan godt komme til at køre i de samme salater man altid laver. Og Line forklare principperne på en god måde så man nem kan kombinere og lave sine egne favoritter eller mixe sine favoritter op med lidt ny inspiration.

Alt i alt har jeg altså virkelig fået en lækker frokost her de sidste par dage, og jeg elsker hvor nemt det er. (Ja, altså madpakker tager stadig tid og de er stadig mega trælse, men den her lugter ikke når jeg tager den ud af køleskabet, den dufter af skøn mad og jeg glæder mig ligefrem til den) Så jeg tror helt sikkert jeg kommer til at lave salater i glas til frokost når jeg kommer tilbage på arbejdspinden.

Hvis jeg skal nævne en ting jeg ikke er så begejstret for, så er det de opskrifter uden billeder. I know, men jeg er altså den type der aldrig får lavet de opskrifter der ikke er billeder til, og så kunne de lige så godt lade være med at have dem med. Mad og visualisering går meget hånd i hånd for mig.







SHARE:

5 kommentarer

  1. Er fuldstændig ligesom dig. Ingen billeder = ingen mad! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel. Det er lidt sjovt at vi har det sådan. Men jeg kan nu så godt lide at se hvordan det visuelt er tænkt og så danne mit eget ud fra det.

      Slet
  2. Åh jeg elsker bare det visuelle i de salater, men har aldrig selv heller få taget mig sammen (jeg lider bare i stilhed med min leverpostej og medisterpølse med remoulade >:s)
    MEN kan du opklare for mig - skal man hælde salaten ud på en tallerken, eller skal den spises direkte fra glasset?

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal kunne gøre begge dele - det er i hvert fald ideen, men så skal man også have nok plads i glasset til at man kan ryste salaten godt sammen når man skal til at spise den.

      Slet
  3. Mmh, det ser virkelig lækkert ud :D

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig